Betænkning
fra Politikommissionen om politiets struktur
Betænkning nr. 1409
Indholdfortegnelse
Forside | Til bund
| Forrige |
Næste
Indholdsfortegnelse
1.1. Politikommissionens nedsættelse og kommissorium.
1.2. Kommissionens arbejde.u
1.2.1. Arbejdsgruppen vedrørende politiets
struktur.
1.2.2. Projektgruppen om politiets opgaver.
1.3. Sammenfatning af kommissionens overvejelser.
1.3.1. Overvejelser og forslag vedrørende
politikredsstrukturen.
1.3.1.1. Politikommissionens forslag om
nye politikredse.
1.3.1.2. Siden seneste kredsreform.
1.3.1.3. Fra 1973 til 2001 nye krav og
udfordringer.
1.3.1.4. De nye politikredse et bedre
politi og større tryghed.
1.3.1.5. Hvordan kan politiet opfylde
kravene.
1.3.1.6. Hvad kan politiet i dag.
1.3.1.7. Fremtidens politi.
1.3.2. Overvejelser og forslag vedrørende
den overordnede ledelsesstruktur.
1.3.3. Overvejelser og forslag vedrørende
organiseringen af den lokale overordnede ledelse i de fremtidige politikredse.
2.1. Indledning.
2.2. Hensynene bag den nuværende politikredsinddeling.
2.2.1. Generelt om baggrunden for den nuværende
politikredsinddeling.
2.2.2. Politikredsinddelingen i hoved stadsområdet.
2.3. Tilpasninger i de enkelte politikredse
efter 1973.
2.4. Senere overvejelser om ændringer
i politikredsinddelingen.
2.5. Nøgletal for de nuværende
politikredse.
3.1. Indledning.
3.2. Kommissionens overvejelser om eventuelle
ændringer i lokalnævnsordningen.
3.2.1. Sammenfatning af kommissionens overvejelser.
3.2.2. Eventuelle ændringer i samarbejdsformen.
3.2.3. Eventuelle ændringer i lokalnævnets
sammensætning.
3.2.3.1. Den kommunale repræsentation.
3.2.3.2. Politiets repræsentation
i nævnet.
3.2.3.3. Nævnets oplysningsvirksomhed.
3.2.3.4. Kommissionens sammenfattende
overvejelser om behovet for ændringer af retsplejelovens regler om
lokalnævn.
3.3. Lokalnævnenes sammensætning
og almindelige regler for deres virksomhed.
3.4. Lokalnævnenes opgaver.
3.5. Den historiske udvikling.
3.5.1. 1973-loven og baggrunden herfor.
3.5.2. Overvejelser om og gennemførte
ændringer i lokalnævnsordningen i 1980’erne.
3.5.3. 1995-loven om behandlingen af klager
over politipersonalet m.v.
3.6. Erfaringerne med den nuværende
lokalnævnsordning.
4.1. Indledning.
4.2. De væsentligste udviklingstræk.
4.2.1. Indledning.
4.2.2. Ændringer i befolkningens sociale,
kulturelle og etniske sammensætning.
4.2.2.1. Demografiske forhold.
4.2.2.2. Urbanisering.
4.2.2.3. Sociale forhold.
4.2.3. Ændringer i befolkningens forventninger
og krav til det offentlige.
4.2.4. Internationaliseringen.
4.2.4.1. Den øgede bevægelighed
over grænserne.
4.2.4.2. Internationalt samarbejde.
4.2.4.3. Færdselsområdet.
4.2.5. Nærhed og tryghed.
4.2.6. Den teknologiske udvikling.
4.2.7. Øget faglighed og kompetence.
4.2.7.1. Kravene til politiets organisering.
4.2.7.2. Samarbejdet med andre myndigheder.
4.2.8. Retssikkerhed og øget retliggørelse.
4.2.8.1. Indledning.
4.2.8.2. Retsplejerådets betænkning
om anklagemyndighedens struktur.
4.2.8.3. Klagesager over politipersonale.
4.2.8.4. Initiativer over for voldskriminalitet.
4.2.9. Målstyring og prioritering.
4.2.9.1. De øgede krav.
4.2.9.2. Udviklingen i de seneste 10 år.
4.3. Kriminalitetsudviklingen siden seneste
politikredsreform.
4.3.1. Generel udvikling.
4.3.2. Anmeldelser vedrørende straffeloven.
4.3.3. Særlig ressourcetung kriminalitet.
4.3.4. Voldsrelateret kriminalitet.
4.3.5. Sædelighedskriminalitet.
4.3.6. Anmeldelser vedrørende særlove.
4.3.7. Forventet udvikling.
4.4. Krav og forventninger politiets samarbejdspartnere.
4.4.1. Interessentundersøgelsen.
4.4.2. Samarbejdet med politiet.
4.4.3. Interessenternes særlige mål
og hensyn for en fremtidig struktur.
4.4.4. Styrker ved den nuværende kredsinddeling.
4.4.5. Svagheder ved den nuværende
kredsinddeling.
5.1. Projektgruppen om politiets opgaver.
5.2. Formålet med projektgruppens arbejde.
5.3. Grundlaget for beskrivelsen af politiets
opgaver.
5.4. Sammenfatning af projektgruppens overvejelser.
5.5. Sammenhængen mellem politiets opgaveløsning
og forskelle i kredstype.
5.5.1. Indledning.
5.5.2. De væsentligste forhold.
5.5.3. Den udadvendte polititjeneste.
5.5.4. Kundeservice borgervendte serviceopgaver.
5.5.5. Efterforskning.
5.5.6. Anklagevirksomhed.
5.5.7. Administration og andre interne opgaver.
5.5.8. Sammenfatning.
5.6. Overordnet beskrivelse af politiets arbejdsopgaver.
5.6.1. Indledning.
5.6.2. Udviklingen i politiets opgaver.
5.6.3. Beskrivelse af politiets hovedopgaver.
5.6.3.1. Den udadvendte polititjeneste.
5.6.3.2. Kundeservice borgervendte serviceopgaver.
5.6.3.3. Efterforskning.
5.6.3.4. Anklagevirksomhed.
5.6.3.5. Administration og andre interne
opgaver.
5.6.4. Forventet udvikling i de kommende
år.
6.1. Fra 1973-2001 nye krav og udfordringer.
6.2. Udviklingsaktiviteter inden for politiet
gennem de seneste år.
6.2.1. De væsentligste udviklingsaktiviteter.
6.2.2. Målstyring og prioritering.
6.2.2.1. De politiske flerårsaftaler.
6.2.2.2. Interne udviklingsaktiviteter.
6.2.3. Retssikkerhedsmæssige tiltag.
6.2.4. Effektivisering af politiindsatsen.
6.2.4.1. Effektivisering på kredsniveau.
6.2.4.2. Styrket indsats mod den grænseoverskridende
kriminalitet.
6.2.5. Øget tryghedsskabende indsats.
6.2.5.1. Forstærket indsats mod
volds- og bandekriminalitet.
6.2.5.2. Nærpolitiforsøg.
6.3. Sammenfatning vedrørende de interne
udviklingsaktiviteter.
7.1. Indledning de 14 krav.
7.2. Sammenfatning vedrørende kravene
til fremtidens politikredse.
7.3. Styrker ved de nuværende små
politikredse.
7.4. Bæredygtige politikredse.
7.4.1. Effektiv tilrettelæggelse af
det operative politiarbejde.
7.4.1.1. Udrykning til flere hastende
opgaver på samme tid.
7.4.1.2. Håndtering af større
begivenheder.
7.4.2. Fleksibilitet og omstillingsevne,
herunder evne til målstyring og prioritering.
7.4.2.1. En fælles analyse- og planlægningsenhed.
7.4.2.2. Gennemførelse af fastlagte
planer og mål.
7.4.2.3. Medinddragelse af personalet
i fastlæggelse af strategier og mål.
7.4.3. Faglighed og kompetenceudvikling.
7.4.4. Effektiv tilrettelæggelse af
det administrative arbejde.
7.4.4.1. En central intern administrationsenhed.
7.5. Fastholdelse af politiets lokale forankring
og nærheden til borgerne.
7.5.1. Hvad forstås der ved nærhed?
7.5.2. Politiets tilstedeværelse i
nærmiljøet.
7.6. Retssikkerhed og legalitetskontrol.
7.6.1. En effektiv og ensartet retshåndhævelse.
7.6.2. Legalitetsprincippet.
7.6.3. En effektiv legalitetskontrol.
7.7. Hensynet til retskredsgrænser samt
kommune- og amtsgrænser.
7.7.1. Hensynet til de primærkommunale
grænser.
7.7.2. Hensynet til de amtskommunale grænser.
7.7.3. Hensynet til retskredsgrænserne.
8.1. Indledning.
8.2. Kredsens personalestørrelse som
det afgørende forhold for kravopfyldelsen.
8.3. Sammenfatning af kommissionens overvejelser
om mulighederne for at opfylde de opstillede krav.
8.4. Opfyldelsen af de enkelte krav.
8.4.1. Bæredygtighed.
8.4.1.1. Udrykning til flere hastende
opgaver på samme tid.
8.4.1.2. Håndtering af større
begivenheder.
8.4.1.3. En fælles analyse- og planlægningsenhed.
8.4.1.4. Gennemførelse af fastlagte
planer og mål.
8.4.1.5. Medinddragelse af personalet
i fastlæggelse af strategier og mål
8.4.1.6. Faglighed og kompetenceudvikling.
8.4.1.7. En central intern administrationsenhed.
8.4.2. Fastholdelse af politiets lokale
forankring og nærheden til borgerne.
8.4.2.1. Politiets tilstedeværelse
i nærmiljøet.
8.4.3. Retssikkerhed og legalitetskontrol.
8.4.3.1. En effektiv og ensartet retshåndhævelse.
8.4.3.2. Legalitetsprincippet.
8.4.3.3. En effektiv legalitetskontrol.
8.4.4. Hensynet til retskredsgrænser
samt kommune- og amtsgrænser.
8.5. Hvad kan politiet i dag.
8.5.1. Kan kravene opfyldes ved øget
samarbejde eller assistanceordninger?
9.1. Indledning.
9.2. Den geografiske struktur.
9.2.1. Forholdet til andre administrative
inddelinger.
9.2.2. Befolkningsunderlag.
9.2.3. Politiets opgaver.
9.2.4. Geografisk udstrækning.
9.2.5. Bæredygtige enheder.
9.2.6. Kriminalitetsbelastning.
9.2.7. Flere organisatoriske niveauer.
9.3. Strukturreformen i Norge.
9.3.1. Baggrunden for strukturreformen.
9.3.2. De økonomiske og administrative
konsekvenser af strukturreformen.
9.4. Politiets ledelsesstruktur.
9.4.1. Kollegiale organer.
9.4.4. Kompetenceforholdet mellem overordnede
myndigheder og politiet.
9.4.5.Forholdet mellem politiet og de kommunale
myndigheder.
9.5. Anklagemyndighedens struktur.
10.1. Indledning.
10.2. Generelle principper for forslaget
til ny politikredsinddeling.
10.3. Forslag til ny politikredsinddeling.
10.3.1. Politikreds 1 (Frederikshavn).
10.3.2. Politikreds 2 (Ålborg).
10.3.3. Politikreds 3 (Randers).
10.3.4. Politikreds 4 (Viborg).
10.3.5. Politikreds 5 (Herning).
10.3.6. Politikreds 6 (Århus).
10.3.7. Politikreds 7 (Horsens).
10.3.8. Politikreds 8 (Esbjerg).
10.3.9. Politikreds 9 (Vejle).
10.3.10. Politikreds 10 (Kolding).
10.3.11. Politikreds 11 (Sønderborg).
10.3.12. Politikreds 12 (Odense).
10.3.13. Politikreds 13 (Svendborg).
10.3.14. Politikreds 14 (Nykøbing
Falster).
10.3.15. Politikreds 15 (Næstved).
10.3.16. Politikreds 16 (Slagelse).
10.3.17. Politikreds 17 (Roskilde).
10.3.18. Politikreds 18 (Køge).
10.3.19. Politikreds 19 (Hillerød).
10.3.20. Politikreds 20 (Helsingør).
10.3.21. Politikreds 21 (Glostrup).
10.3.22. Politikreds 22 (Gladsaxe).
10.3.23. Politikreds 23 (Lyngby).
10.3.24. Politikreds 24 (København).
10.3.25. Politikreds 25 (Bornholm).
11.1. Indledning.
11.2. Sammenfatning af kommissionens overvejelser
om ændringer i den overordnede ledelsesstruktur.
11.3. Forholdet mellem Justitsministeriet,
Rigspolitichefen og politimestrene (Politidirektøren).
11.4. Forholdet mellem Justitsministeriet
og anklagemyndigheden.
11.5. Rigspolitichefens opgaver.
11.5.1. Retsplejelovens § 110.
11.5.2. De centrale politiafdelinger.
11.6. Rigspolitichefens kompetence i forhold
til politimestrene.
11.6.1. Rigspolitichefens kompetence på
det administrative område.
11.6.1.1. Personaleområdet.
11.6.1.2. Økonomiforvaltning.
11.6.1.3. Revision.
11.6.2. Rigspolitichefens kompetence på
det politioperative område.
11.7. Den overordnede anklagemyndigheds
kompetence, forholdet mellem Rigsadvokaten, statsadvokaterne og politimestrene.
11.7.1. Indledning.
11.7.2. Rigsadvokaten.
11.7.3. Statsadvokaterne.
11.7.4. Politimestrene (Politidirektøren).
11.8. Politiregionsordningen.
11.8.1. Den historiske udvikling.
11.8.1.1. Assistanceordninger før
1951.
11.8.1.2. Regionsordningen af 1951.
11.8.1.3. Bistandscirkulæret af
18. juli 1961.
11.8.1.4. Kundgørelse II nr.
8 af 24. marts 1971.
11.8.1.5. Kundgørelse B nr. 1
af 20. november 1974.
11.8.1.6. Senere udvikling i regionsordningen.
11.8.2. Grundlaget for den nugældende
regionsordning.
11.8.3. Opgaver og kompetence på
det ordenspolitimæssige område.
11.8.3.1. Opgaverne.
11.8.3.2. Bistandsydelser mellem politikredsene.
11.8.3.3. Kompetenceforholdet mellem
regionen og kredsen.
11.8.4. Regionernes opgaver i relation
til totalforsvaret.
11.8.4.1. Krise og krig.
11.8.4.2. Fredstid.
11.9. Det efterforskningsmæssige samarbejde
i regionsregi.
11.9.1. Bistand i henhold til kundgørelse
B nr. 1.
11.9.2. Aftalebaseret efterforskningssamarbejde
i regionerne.
11.9.3. Politiets særlige efterforskningsregister
(PSE).
11.9.4. Efterforskningsstøttecentre.
11.10. Kommissionens overvejelser vedrørende
den overordnede ledelsesstruktur
11.10.1. Indledning.
11.10.2. Antallet af politiregioner.
11.10.3. Opgaver og kompetence på
det ordenspolitimæssige område.
11.10.4. Opgaver og kompetence på
det efterforskningsmæssige område.
11.10.5. Decentralisering af opgaver
fra Rigspolitichefen til politikredsene eller regionerne.
11.10.6. Ændringer i den administrative
kompetence.
11.10.7. Ændringer i den overordnede
anklagemyndigheds struktur.
12.1. Indledning.
12.2. Idégrundlag og overordnede
mål for dansk politi.
12.3. Tidligere overvejelser om organiseringen
af den interne ledelse.
12.3.1. Rigspolitichefens debatoplæg
om ”Fremtidens politi.”
12.3.2. På vej-rapporten 1996.
12.3.3. Ledelse af forandring 1997 og
1998.
12.3.4. Ledelsesovervejelser i de faglige
organisationer.
12.4. Den lokale ledelse i den nuværende
politikredsstruktur.
12.4.1. Politimesteren.
12.4.2. Vicepolitimester.
12.4.3. Leder af ordenspolitiet.
12.4.4. Leder af kriminalpolitiet.
12.4.5. Leder af kontorsektoren.
12.5. Kravene til fremtidens politikredse.
12.6. Kravenes betydning for den interne
organisering.
12.6.1. En fælles analyse- og planlægningsenhed.
12.6.2. En fælles intern administrationsenhed.
12.6.3. Gennemførelse af fastlagte
planer og mål for ledelsens synlighed.
12.6.4. Udrykning til flere hastende opgaver
på samme tid.
12.6.5. Politiets tilstedeværelse
i lokalmiljøet.
12.6.6. En effektiv og ensartet retshåndhævelse.
12.6.7. Legalitetsprincippet og legalitetskontrol.
12.7. Kommissionens overvejelser om den
fremtidige lokale ledelse.
13.1. Indledning.
13.2. Forholdet mellem Justitsministeriet,
Rigspolitichefen og politimestrene (Politidirektøren).
13.2.1. Retsplejelovens §§ 109,
110 og 114.
13.2.2. Retsplejelovens § 113, stk.
5.
13.2.3. Kommissionens overvejelser.
13.3. Normering af politiets personale.
13.3.1. Gældende ret.
13.3.1.1. Politiets personale.
13.3.1.2. Normeringslove.
13.3.2. Kommissionens overvejelser.
13.4. Politikredsene m.v.
13.4.1. Gældende ret.
13.4.1.1. Inddeling i politikredse.
13.4.1.2. Politidirektøren i
København og politimestrene.
13.4.1.3. Politimestrenes (politidirektørens)
bopælspligt.
13.4.1.4. Midlertidig varetagelse af
et andet politimesterembede.
13.4.2. Kommissionens overvejelser.
13.4.2.1. Inddelingen i politikredse.
13.4.2.2. Politimestrene og Politidirektøren
i København.
13.4.2.3. Politimestrenes (Politidirektørens)
bopælspligt.
13.4.2.4. Midlertidig varetagelse af
et andet politimesterembede.
13.5. Ledelsen af politikredsen i politimesterens
(Politidirektørens) fravær.
13.5.1. Gældende ret.
13.5.2. Kommissionens overvejelser.
13.6. Ansættelseskrav.
13.6.1. Gældende ret.
13.6.1.1. Habilitetskrav.
13.6.1.2. Eksamenskrav.
13.6.1.3. Øvrige ansættelseskrav.
13.6.2. Kommissionens overvejelser.
13.6.2.1. Habilitetskrav.
13.6.2.2. Eksamenskrav.
13.6.2.3. Øvrige ansættelseskrav.
13.7. Overgangsregler i forbindelse med
politiets overgang til staten.
13.7.1. Gældende ret.
13.7.2. Kommissionens overvejelser.
13.8. Bistand fra Grænsegendarmeriet
og sognefogeder m.v.
13.8.1. Gældende ret.
13.8.1.1. Grænsegendarmeriet (Toldgrænsekorpset).
13.8.1.2. Sognefogeder m.v.
13.8.2. Kommissionens overvejelser.
13.8.2.1. Grænsegendarmeriet (Toldgrænsekorpset).
13.8.2.2. Sognefogeder m.v.
15.1. Udkast til lov om ændring af retsplejeloven.
15.2. Bemærkninger til lovudkastet.
15.2.1. Almindelige bemærkninger.
15.2.2. Bemærkninger til lovudkastets
enkelte bestemmelser.
Bilag:
Bilag 1: Antallet af kommunale repræsentanter
i lokalnævnene.
Bilag 2: Liste over deltagerne i Politikommissionens
spørgeskemaundersøgelse fra 1999.
Bilag 3: De 6 grupper af politikredse,
der blev anvendt i forbindelse med Finansministeriets benchmarkingundersøgelse
af politiet i 1998-1999.
Bilag 4: Personaletal for de nuværende
54 politikredse.
Bilag 5: Amtsrådsforeningens forslag
til en ny politikredsinddeling.
Bilag 6: Rigspolitichefens notat vedrørende
de administrative og økonomiske konsekvenser af Politikommissionens
forslag til ny politikredsinddeling.
Forside | Til top | Forrige
| Næste
Justitsministeriet, Version 1.0 februar 2002
Denne publikation findes på adressen: http://www.jm.dk/publikationer/bet1409