Betænkning fra Politikommissionen om politiets struktur
Betænkning nr. 1409
Indholdfortegnelse

ForsideTil bund | Forrige | Næste


Indholdsfortegnelse

Kapitel 1: Indledning og sammenfatning af kommissionens overvejelser.

1.1. Politikommissionens nedsættelse og kommissorium.
1.2. Kommissionens arbejde.u
1.2.1. Arbejdsgruppen vedrørende politiets struktur.
1.2.2. Projektgruppen om politiets opgaver.
1.3. Sammenfatning af kommissionens overvejelser.
1.3.1. Overvejelser og forslag vedrørende politikredsstrukturen.
1.3.1.1. Politikommissionens forslag om nye politikredse.
1.3.1.2. Siden seneste kredsreform.
1.3.1.3. Fra 1973 til 2001 nye krav og udfordringer.
1.3.1.4. De nye politikredse et bedre politi og større tryghed.
1.3.1.5. Hvordan kan politiet opfylde kravene.
1.3.1.6. Hvad kan politiet i dag.
1.3.1.7. Fremtidens politi.
1.3.2. Overvejelser og forslag vedrørende den overordnede ledelsesstruktur.
1.3.3. Overvejelser og forslag vedrørende organiseringen af den lokale overordnede ledelse i de fremtidige politikredse.

Kapitel 2: Den nuværende politikredsinddeling.

2.1. Indledning.
2.2. Hensynene bag den nuværende politikredsinddeling.
2.2.1. Generelt om baggrunden for den nuværende politikredsinddeling.
2.2.2. Politikredsinddelingen i hoved stadsområdet.
2.3. Tilpasninger i de enkelte politikredse efter 1973.
2.4. Senere overvejelser om ændringer i politikredsinddelingen.
2.5. Nøgletal for de nuværende politikredse.

Kapitel 3: Samarbejdet mellem politiet og de kommunale myndigheder inden for rammerne af lokalnævnsordningen.

3.1. Indledning.
3.2. Kommissionens overvejelser om eventuelle ændringer i lokalnævnsordningen.
3.2.1. Sammenfatning af kommissionens overvejelser.
3.2.2. Eventuelle ændringer i samarbejdsformen.
3.2.3. Eventuelle ændringer i lokalnævnets sammensætning.
3.2.3.1. Den kommunale repræsentation.
3.2.3.2. Politiets repræsentation i nævnet.
3.2.3.3. Nævnets oplysningsvirksomhed.
3.2.3.4. Kommissionens sammenfattende overvejelser om behovet for ændringer af retsplejelovens regler om lokalnævn.
3.3. Lokalnævnenes sammensætning og almindelige regler for deres virksomhed.
3.4. Lokalnævnenes opgaver.
3.5. Den historiske udvikling.
3.5.1. 1973-loven og baggrunden herfor.
3.5.2. Overvejelser om og gennemførte ændringer i lokalnævnsordningen i 1980’erne.
3.5.3. 1995-loven om behandlingen af klager over politipersonalet m.v.
3.6. Erfaringerne med den nuværende lokalnævnsordning.

Kapitel 4: Samfundsudviklingen de væsentligste udviklingstræk.

4.1. Indledning.
4.2. De væsentligste udviklingstræk.
4.2.1. Indledning.
4.2.2. Ændringer i befolkningens sociale, kulturelle og etniske sammensætning.
4.2.2.1. Demografiske forhold.
4.2.2.2. Urbanisering.
4.2.2.3. Sociale forhold.
4.2.3. Ændringer i befolkningens forventninger og krav til det offentlige.
4.2.4. Internationaliseringen.
4.2.4.1. Den øgede bevægelighed over grænserne.
4.2.4.2. Internationalt samarbejde.
4.2.4.3. Færdselsområdet.
4.2.5. Nærhed og tryghed.
4.2.6. Den teknologiske udvikling.
4.2.7. Øget faglighed og kompetence.
4.2.7.1. Kravene til politiets organisering.
4.2.7.2. Samarbejdet med andre myndigheder.
4.2.8. Retssikkerhed og øget retliggørelse.
4.2.8.1. Indledning.
4.2.8.2. Retsplejerådets betænkning om anklagemyndighedens struktur.
4.2.8.3. Klagesager over politipersonale.
4.2.8.4. Initiativer over for voldskriminalitet.
4.2.9. Målstyring og prioritering.
4.2.9.1. De øgede krav.
4.2.9.2. Udviklingen i de seneste 10 år.
4.3. Kriminalitetsudviklingen siden seneste politikredsreform.
4.3.1. Generel udvikling.
4.3.2. Anmeldelser vedrørende straffeloven.
4.3.3. Særlig ressourcetung kriminalitet.
4.3.4. Voldsrelateret kriminalitet.
4.3.5. Sædelighedskriminalitet.
4.3.6. Anmeldelser vedrørende særlove.
4.3.7. Forventet udvikling.
4.4. Krav og forventninger politiets samarbejdspartnere.
4.4.1. Interessentundersøgelsen.
4.4.2. Samarbejdet med politiet.
4.4.3. Interessenternes særlige mål og hensyn for en fremtidig struktur.
4.4.4. Styrker ved den nuværende kredsinddeling.
4.4.5. Svagheder ved den nuværende kredsinddeling.

Kapitel 5: Projektgruppens beskrivelse og vurdering af politiets opgavevaretagelse i dag.

5.1. Projektgruppen om politiets opgaver.
5.2. Formålet med projektgruppens arbejde.
5.3. Grundlaget for beskrivelsen af politiets opgaver.
5.4. Sammenfatning af projektgruppens overvejelser.
5.5. Sammenhængen mellem politiets opgaveløsning og forskelle i kredstype.
5.5.1. Indledning.
5.5.2. De væsentligste forhold.
5.5.3. Den udadvendte polititjeneste.
5.5.4. Kundeservice borgervendte serviceopgaver.
5.5.5. Efterforskning.
5.5.6. Anklagevirksomhed.
5.5.7. Administration og andre interne opgaver.
5.5.8. Sammenfatning.
5.6. Overordnet beskrivelse af politiets arbejdsopgaver.
5.6.1. Indledning.
5.6.2. Udviklingen i politiets opgaver.
5.6.3. Beskrivelse af politiets hovedopgaver.
5.6.3.1. Den udadvendte polititjeneste.
5.6.3.2. Kundeservice borgervendte serviceopgaver.
5.6.3.3. Efterforskning.
5.6.3.4. Anklagevirksomhed.
5.6.3.5. Administration og andre interne opgaver.
5.6.4. Forventet udvikling i de kommende år.

Kapitel 6: Udviklingsaktiviteter inden for politiet.

6.1. Fra 1973-2001 nye krav og udfordringer.
6.2. Udviklingsaktiviteter inden for politiet gennem de seneste år.
6.2.1. De væsentligste udviklingsaktiviteter.
6.2.2. Målstyring og prioritering.
6.2.2.1. De politiske flerårsaftaler.
6.2.2.2. Interne udviklingsaktiviteter.
6.2.3. Retssikkerhedsmæssige tiltag.
6.2.4. Effektivisering af politiindsatsen.
6.2.4.1. Effektivisering på kredsniveau.
6.2.4.2. Styrket indsats mod den grænseoverskridende kriminalitet.
6.2.5. Øget tryghedsskabende indsats.
6.2.5.1. Forstærket indsats mod volds- og bandekriminalitet.
6.2.5.2. Nærpolitiforsøg.
6.3. Sammenfatning vedrørende de interne udviklingsaktiviteter.

Kapitel 7: Kravene til fremtidens politikredse.

7.1. Indledning de 14 krav.
7.2. Sammenfatning vedrørende kravene til fremtidens politikredse.
7.3. Styrker ved de nuværende små politikredse.
7.4. Bæredygtige politikredse.
7.4.1. Effektiv tilrettelæggelse af det operative politiarbejde.
7.4.1.1. Udrykning til flere hastende opgaver på samme tid.
7.4.1.2. Håndtering af større begivenheder.
7.4.2. Fleksibilitet og omstillingsevne, herunder evne til målstyring og prioritering.
7.4.2.1. En fælles analyse- og planlægningsenhed.
7.4.2.2. Gennemførelse af fastlagte planer og mål.
7.4.2.3. Medinddragelse af personalet i fastlæggelse af strategier og mål.
7.4.3. Faglighed og kompetenceudvikling.
7.4.4. Effektiv tilrettelæggelse af det administrative arbejde.
7.4.4.1. En central intern administrationsenhed.
7.5. Fastholdelse af politiets lokale forankring og nærheden til borgerne.
7.5.1. Hvad forstås der ved nærhed?
7.5.2. Politiets tilstedeværelse i nærmiljøet.
7.6. Retssikkerhed og legalitetskontrol.
7.6.1. En effektiv og ensartet retshåndhævelse.
7.6.2. Legalitetsprincippet.
7.6.3. En effektiv legalitetskontrol.
7.7. Hensynet til retskredsgrænser samt kommune- og amtsgrænser.
7.7.1. Hensynet til de primærkommunale grænser.
7.7.2. Hensynet til de amtskommunale grænser.
7.7.3. Hensynet til retskredsgrænserne.

Kapitel 8: Hvordan kan politiet opfylde de opstillede krav?

8.1. Indledning.
8.2. Kredsens personalestørrelse som det afgørende forhold for kravopfyldelsen.
8.3. Sammenfatning af kommissionens overvejelser om mulighederne for at opfylde de opstillede krav.
8.4. Opfyldelsen af de enkelte krav.
8.4.1. Bæredygtighed.
8.4.1.1. Udrykning til flere hastende opgaver på samme tid.
8.4.1.2. Håndtering af større begivenheder.
8.4.1.3. En fælles analyse- og planlægningsenhed.
8.4.1.4. Gennemførelse af fastlagte planer og mål.
8.4.1.5. Medinddragelse af personalet i fastlæggelse af strategier og mål
8.4.1.6. Faglighed og kompetenceudvikling.
8.4.1.7. En central intern administrationsenhed.
8.4.2. Fastholdelse af politiets lokale forankring og nærheden til borgerne.
8.4.2.1. Politiets tilstedeværelse i nærmiljøet.
8.4.3. Retssikkerhed og legalitetskontrol.
8.4.3.1. En effektiv og ensartet retshåndhævelse.
8.4.3.2. Legalitetsprincippet.
8.4.3.3. En effektiv legalitetskontrol.
8.4.4. Hensynet til retskredsgrænser samt kommune- og amtsgrænser.
8.5. Hvad kan politiet i dag.
8.5.1. Kan kravene opfyldes ved øget samarbejde eller assistanceordninger?

Kapitel 9: Politiets struktur i andre lande.

9.1. Indledning.
9.2. Den geografiske struktur.
9.2.1. Forholdet til andre administrative inddelinger.
9.2.2. Befolkningsunderlag.
9.2.3. Politiets opgaver.
9.2.4. Geografisk udstrækning.
9.2.5. Bæredygtige enheder.
9.2.6. Kriminalitetsbelastning.
9.2.7. Flere organisatoriske niveauer.
9.3. Strukturreformen i Norge.
9.3.1. Baggrunden for strukturreformen.
9.3.2. De økonomiske og administrative konsekvenser af strukturreformen.
9.4. Politiets ledelsesstruktur.
9.4.1. Kollegiale organer.
9.4.4. Kompetenceforholdet mellem overordnede myndigheder og politiet.
9.4.5.Forholdet mellem politiet og de kommunale myndigheder.
9.5. Anklagemyndighedens struktur.

Kapitel 10: Kommissionens forslag til ny politikredsinddeling.

10.1. Indledning.
10.2. Generelle principper for forslaget til ny politikredsinddeling.
10.3. Forslag til ny politikredsinddeling.
10.3.1. Politikreds 1 (Frederikshavn).
10.3.2. Politikreds 2 (Ålborg).
10.3.3. Politikreds 3 (Randers).
10.3.4. Politikreds 4 (Viborg).
10.3.5. Politikreds 5 (Herning).
10.3.6. Politikreds 6 (Århus).
10.3.7. Politikreds 7 (Horsens).
10.3.8. Politikreds 8 (Esbjerg).
10.3.9. Politikreds 9 (Vejle).
10.3.10. Politikreds 10 (Kolding).
10.3.11. Politikreds 11 (Sønderborg).
10.3.12. Politikreds 12 (Odense).
10.3.13. Politikreds 13 (Svendborg).
10.3.14. Politikreds 14 (Nykøbing Falster).
10.3.15. Politikreds 15 (Næstved).
10.3.16. Politikreds 16 (Slagelse).
10.3.17. Politikreds 17 (Roskilde).
10.3.18. Politikreds 18 (Køge).
10.3.19. Politikreds 19 (Hillerød).
10.3.20. Politikreds 20 (Helsingør).
10.3.21. Politikreds 21 (Glostrup).
10.3.22. Politikreds 22 (Gladsaxe).
10.3.23. Politikreds 23 (Lyngby).
10.3.24. Politikreds 24 (København).
10.3.25. Politikreds 25 (Bornholm).

Kapitel 11: Den overordnede ledelsesstruktur.

11.1. Indledning.
11.2. Sammenfatning af kommissionens overvejelser om ændringer i den overordnede ledelsesstruktur.
11.3. Forholdet mellem Justitsministeriet, Rigspolitichefen og politimestrene (Politidirektøren).
11.4. Forholdet mellem Justitsministeriet og anklagemyndigheden.
11.5. Rigspolitichefens opgaver.
11.5.1. Retsplejelovens § 110.
11.5.2. De centrale politiafdelinger.
11.6. Rigspolitichefens kompetence i forhold til politimestrene.
11.6.1. Rigspolitichefens kompetence på det administrative område.
11.6.1.1. Personaleområdet.
11.6.1.2. Økonomiforvaltning.
11.6.1.3. Revision.
11.6.2. Rigspolitichefens kompetence på det politioperative område.
11.7. Den overordnede anklagemyndigheds kompetence, forholdet mellem Rigsadvokaten, statsadvokaterne og politimestrene.
11.7.1. Indledning.
11.7.2. Rigsadvokaten.
11.7.3. Statsadvokaterne.
11.7.4. Politimestrene (Politidirektøren).
11.8. Politiregionsordningen.
11.8.1. Den historiske udvikling.
11.8.1.1. Assistanceordninger før 1951.
11.8.1.2. Regionsordningen af 1951.
11.8.1.3. Bistandscirkulæret af 18. juli 1961.
11.8.1.4. Kundgørelse II nr. 8 af 24. marts 1971.
11.8.1.5. Kundgørelse B nr. 1 af 20. november 1974.
11.8.1.6. Senere udvikling i regionsordningen.
11.8.2. Grundlaget for den nugældende regionsordning.
11.8.3. Opgaver og kompetence på det ordenspolitimæssige område.
11.8.3.1. Opgaverne.
11.8.3.2. Bistandsydelser mellem politikredsene.
11.8.3.3. Kompetenceforholdet mellem regionen og kredsen.
11.8.4. Regionernes opgaver i relation til totalforsvaret.
11.8.4.1. Krise og krig.
11.8.4.2. Fredstid.
11.9. Det efterforskningsmæssige samarbejde i regionsregi.
11.9.1. Bistand i henhold til kundgørelse B nr. 1.
11.9.2. Aftalebaseret efterforskningssamarbejde i regionerne.
11.9.3. Politiets særlige efterforskningsregister (PSE).
11.9.4. Efterforskningsstøttecentre.
11.10. Kommissionens overvejelser vedrørende den overordnede ledelsesstruktur
11.10.1. Indledning.
11.10.2. Antallet af politiregioner.
11.10.3. Opgaver og kompetence på det ordenspolitimæssige område.
11.10.4. Opgaver og kompetence på det efterforskningsmæssige område.
11.10.5. Decentralisering af opgaver fra Rigspolitichefen til politikredsene eller regionerne.
11.10.6. Ændringer i den administrative kompetence.
11.10.7. Ændringer i den overordnede anklagemyndigheds struktur.

Kapitel 12: Organiseringen af den lokale overordnede ledelse i de fremtidige politikredse.

12.1. Indledning.
12.2. Idégrundlag og overordnede mål for dansk politi.
12.3. Tidligere overvejelser om organiseringen af den interne ledelse.
12.3.1. Rigspolitichefens debatoplæg om ”Fremtidens politi.”
12.3.2. På vej-rapporten 1996.
12.3.3. Ledelse af forandring 1997 og 1998.
12.3.4. Ledelsesovervejelser i de faglige organisationer.
12.4. Den lokale ledelse i den nuværende politikredsstruktur.
12.4.1. Politimesteren.
12.4.2. Vicepolitimester.
12.4.3. Leder af ordenspolitiet.
12.4.4. Leder af kriminalpolitiet.
12.4.5. Leder af kontorsektoren.
12.5. Kravene til fremtidens politikredse.
12.6. Kravenes betydning for den interne organisering.
12.6.1. En fælles analyse- og planlægningsenhed.
12.6.2. En fælles intern administrationsenhed.
12.6.3. Gennemførelse af fastlagte planer og mål for ledelsens synlighed.
12.6.4. Udrykning til flere hastende opgaver på samme tid.
12.6.5. Politiets tilstedeværelse i lokalmiljøet.
12.6.6. En effektiv og ensartet retshåndhævelse.
12.6.7. Legalitetsprincippet og legalitetskontrol.
12.7. Kommissionens overvejelser om den fremtidige lokale ledelse.

Kapitel 13: Retsplejelovens kapitel 11.

13.1. Indledning.
13.2. Forholdet mellem Justitsministeriet, Rigspolitichefen og politimestrene (Politidirektøren).
13.2.1. Retsplejelovens §§ 109, 110 og 114.
13.2.2. Retsplejelovens § 113, stk. 5.
13.2.3. Kommissionens overvejelser.
13.3. Normering af politiets personale.
13.3.1. Gældende ret.
13.3.1.1. Politiets personale.
13.3.1.2. Normeringslove.
13.3.2. Kommissionens overvejelser.
13.4. Politikredsene m.v.
13.4.1. Gældende ret.
13.4.1.1. Inddeling i politikredse.
13.4.1.2. Politidirektøren i København og politimestrene.
13.4.1.3. Politimestrenes (politidirektørens) bopælspligt.
13.4.1.4. Midlertidig varetagelse af et andet politimesterembede.
13.4.2. Kommissionens overvejelser.
13.4.2.1. Inddelingen i politikredse.
13.4.2.2. Politimestrene og Politidirektøren i København.
13.4.2.3. Politimestrenes (Politidirektørens) bopælspligt.
13.4.2.4. Midlertidig varetagelse af et andet politimesterembede.
13.5. Ledelsen af politikredsen i politimesterens (Politidirektørens) fravær.
13.5.1. Gældende ret.
13.5.2. Kommissionens overvejelser.
13.6. Ansættelseskrav.
13.6.1. Gældende ret.
13.6.1.1. Habilitetskrav.
13.6.1.2. Eksamenskrav.
13.6.1.3. Øvrige ansættelseskrav.
13.6.2. Kommissionens overvejelser.
13.6.2.1. Habilitetskrav.
13.6.2.2. Eksamenskrav.
13.6.2.3. Øvrige ansættelseskrav.
13.7. Overgangsregler i forbindelse med politiets overgang til staten.
13.7.1. Gældende ret.
13.7.2. Kommissionens overvejelser.
13.8. Bistand fra Grænsegendarmeriet og sognefogeder m.v.
13.8.1. Gældende ret.
13.8.1.1. Grænsegendarmeriet (Toldgrænsekorpset).
13.8.1.2. Sognefogeder m.v.
13.8.2. Kommissionens overvejelser.
13.8.2.1. Grænsegendarmeriet (Toldgrænsekorpset).
13.8.2.2. Sognefogeder m.v.

Kapitel 14: De økonomiske og administrative konsekvenser af kommissionens forslag til nye politikredse.

Kapitel 15: Kommissionens lovudkast med bemærkninger.

15.1. Udkast til lov om ændring af retsplejeloven.
15.2. Bemærkninger til lovudkastet.
15.2.1. Almindelige bemærkninger.
15.2.2. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser.

Bilag:

Bilag 1: Antallet af kommunale repræsentanter i lokalnævnene.

Bilag 2: Liste over deltagerne i Politikommissionens spørgeskemaundersøgelse fra 1999.

Bilag 3: De 6 grupper af politikredse, der blev anvendt i forbindelse med Finansministeriets benchmarkingundersøgelse af politiet i 1998-1999.

Bilag 4: Personaletal for de nuværende 54 politikredse.

Bilag 5: Amtsrådsforeningens forslag til en ny politikredsinddeling.

Bilag 6: Rigspolitichefens notat vedrørende de administrative og økonomiske konsekvenser af Politikommissionens forslag til ny politikredsinddeling.


Forside | Til top | Forrige | Næste
Justitsministeriet, Version 1.0 februar 2002
Denne publikation findes på adressen: http://www.jm.dk/publikationer/bet1409