Betænkning om gældssanering
Betænkning nr. 1449
Kapitel 3

Forside | Til bund | Forrige | Næste


Kapitel 3 Gældende ret i hovedtræk

3.1. Lovgivningen om håbløst forgældede skyldnere

3.1.1. Konkurslovens regler

Skifterettens afgørelse om nedskrivning eller bortfald af en skyldners gæld ved gældssanering er reguleret i konkursloven. Reglerne blev indført ved lov nr. 187 af 9. maj 1984,1 og reglerne er senere ændret flere gange.2

En gældssanering efter konkursloven går i hovedtræk ud på, at skyldnerens samlede usikrede gæld, dvs. gæld der ikke er sikret ved en panteret, nedskrives eller bortfalder. Nedskrives gælden, skal skyldneren betale en vis del af sin fremtidige indtægt til de fordringshavere, som er omfattet af gældssaneringen. Den periode, hvor skyldneren pålægges at betale en vis del af sin indtægt til fordringshaverne, fastsættes typisk til 5 år.

Betingelserne for at opnå en gældssanering er, at skyldneren overfor skifteretten kan dokumentere at være håbløst forgældet, ligesom skyldnerens forhold og omstændighederne også i øvrigt skal tale for en gældssanering.

Sagen behandles af skifteretten på baggrund af en ansøgning fra skyldneren, som indgives på en særlig blanket til skifteretten på det sted, hvor skyldneren har sin bopæl.3 Skifteretten indkalder herefter skyldneren til et møde i skifteretten, hvor skyldnerens ansøgning og forhold nærmere gennemgås.

Finder skifteretten, at der er rimelig udsigt til, at der vil kunne afsiges en kendelse om gældssanering, indledes gældssaneringssagen. Skifteretten udpeger i den forbindelse som altovervejende hovedregel en medhjælper, der anmoder kreditorerne om at anmelde deres krav. Medhjælperen foretager herudover bl.a. en række undersøgelser af betydning for sagen.

Medhjælperen udarbejder i samråd med skyldneren et gældssaneringsforslag. Gældssaneringsforslaget sendes til kreditorerne, der sammen med skyldneren indkaldes til et afsluttende møde i skifteretten.

På det afsluttende møde i skifteretten tager skifteretten stilling til, om skyldneren kan meddeles gældssanering. Gældssanering meddeles af skifteretten på baggrund af skyldnerens forslag til gældens sanering, og der foretages ikke nogen afstemning om skyldnerens gældssaneringsforslag. Gældsnedskrivningen beror således udelukkende på skifterettens afgørelse i forbindelse med sagens slutning. Fordringshaverne har dog mulighed for at udtale sig under sagen og i forbindelse med det afsluttende møde.

De nærmere regler fremgår af konkurslovens afsnit IV. Systematikken følger i det væsentligste den systematik, som er anvendt i konkurslovens afsnit III om tvangsakkord.

Konkursloven indeholder i kapitel 25 (§§ 197-201) reglerne om gældssaneringens betingelser og indhold. Kapitlet indeholder bl.a. reglen i § 197 om betingelserne for at opnå gældssanering. § 198 angiver, hvad en kendelse om gældssanering kan gå ud på, og § 199 bestemmer bl.a., hvilke fordringer, der er omfattet af en gældssaneringskendelse, og hvordan fordringer, som er sikret ved pant, skal behandles i en sag om gældssanering.

Af kapitel 26 (§§ 202-205) fremgår de nærmere regler om behandlingen af en skyldners begæring om gældssanering. Kapitlet indeholder bl.a. § 202, der bestemmer, hvilke krav der stilles til skyldnerens begæring om gældssanering, § 204 om indkaldelse af skyldneren til et møde i skifteretten, hvor begæringen om gældssanering behandles, og § 205 om de tilfælde hvor skifteretten kan nægte at indlede en sag om gældssanering.

Lovens kapitel 27 (§§ 206-220) indeholder en række regler om behandlingen af sager om gældssanering. Disse regler finder anvendelse, når skifteretten har besluttet at indlede en sag om gældssanering. Kapitlet indeholder bl.a. i § 207 regler om udlægsværn, § 208 om indkaldelse af fordringshaverne samt §§ 210 og 213 om statusoversigt og skyldnerens forslag til gældens sanering. Herudover indeholder kapitlet bl.a. § 212 om de tilfælde, hvor skifteretten kan nægte skyldneren gældssanering, §§ 214-215 om mødet med skyldnerens kreditorer, § 216 om gældssaneringskendelsens nærmere indhold, § 219 regler om skifterettens antagelse af medhjælper og beskikkelse af advokat for skyldneren og § 220 om betaling af omkostningerne ved gældssaneringssagen.

Loven indeholder i kapitel 28 (§§ 221-230) en række regler om gældssaneringens virkninger. Kapitlet indeholder bl.a. reglerne i §§ 221-224 om omstødelse, § 228 om skifterettens adgang til efter en skyldners begæring at genoptage en sag om gældssanering og § 229 om skifterettens muligheder for på en fordringshavers begæring at ophæve en kendelse om gældssanering.

Endelig indeholder kapitel 29 (§§ 231-237) regler om gældssanering i konkurs. § 231 bestemmer, hvornår reglerne om gældssanering i konkurs finder anvendelse, § 232 tidspunktet for afsigelse af kendelse, § 233 hvilke fordringer der er omfattet af gældssaneringen, §§ 234 og 235 om tilvejebringelse af oplysninger, og § 236 om betaling af omkostningerne ved en sag om gældssanering i konkurs.

Reglerne i konkursloven om gældssanering indeholder ikke nogen udtømmende regulering af de forskellige spørgsmål, som kan opstå i relation til den skifteretlige behandling af en gældssaneringssag.

Lovteksten, herunder navnlig betingelserne og vilkårene for gældssanering, er udformet på en sådan måde, at det i vidt omfang er overladt til domstolene at fastsætte de nærmere retningslinjer. Gældssaneringsudvalget, der foreslog udformningen af disse centrale bestemmelser, var fuldt ud bevidst om, at det i vidt omfang ville blive overladt til domstolene at fastlægge en ensartet praksis, jf. herved betænkning 957/1982, side 80 f. I overensstemmelse hermed har de overordnede retter afsagt en række kendelser, som har fastlagt de nærmere betingelser og vilkår for skifteretternes behandling af sager om gældssanering.

Der findes andre eftergivelsesregler i dansk ret, hvor eftergivelsen beror på en forvaltningsmyndigheds afgørelse, jf. nærmere nedenfor. Gældssaneringsreglerne er ligestillede med disse regler, og skyldneren har således fri valgmulighed ved afgørelsen af, hvilket regelsæt skyldneren søger sin gæld saneret efter.

3.1.2. Anden lovgivning

3.1.2.1. Studiegæld

Hjemlen til at eftergive studiegæld findes i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.4 Reglerne omfatter statslån, studielån og statsgaranterede studielån ydet efter uddannelseslovgivningen. Eftergivelsesreglerne fremgår af lovens kapitel 3 (§§ 13-16 d). Det fremgår bl.a. heraf:

"§ 13. Finansstyrelsen kan efter ansøgning eftergive studiegæld, som låntager ikke kan tilbagebetale med passende ydelser i løbet af en 15-årig tilbagebetalingsperiode. [...]

§ 14. Finansstyrelsen kan tidligst behandle en ansøgning om eftergivelse 12 år efter, at
  1) låntager har afsluttet eller afbrudt sin uddannelse,
  2) låntager har påbegyndt tilbagebetalingen af gælden, eller
  3) tilbagebetalingspligten er indtrådt efter lov om statens uddannelsesstøtte
      eller lov om statsgaranterede studielån.
Stk. 2. Hvis tilbagebetalingen har været udsat på grund af fortsat uddannelse, forlænges den i stk. 1 fastsatte periode tilsvarende.
Stk. 3. Hvis låntager modtager førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om social pension, finder stk. 1 ikke anvendelse. Hvis låntagers erhvervsevne er nedsat i tilsvarende omfang, kan Finansstyrelsen se bort fra 12-års kravet i stk. 1.

§ 15. Låntagere, der har statsgaranterede studielån, kan efter ansøgning få en tilkendegivelse af, om og i hvilket omfang Finansstyrelsen kan eftergive studiegælden, når 12-års-perioden i § 14, stk. 1, er udløbet. Det er en betingelse for at opnå en tilkendegivelse, at
  1) der er forløbet mindst 9 år af 12-års-perioden i § 14, stk. 1, og at
  2) låntager enten
a) har indgået og overholdt en aftale med sit pengeinstitut eller Finansstyrelsen
    om studiegældens tilbagebetaling eller
b) umiddelbart efter, at Finansstyrelsen har overtaget lånet som misligholdt,
    har indgået og overholdt en aftale om studiegældens tilbagebetaling.
[...]

§ 16. Finansstyrelsen træffer afgørelse om, og i hvilket omfang studiegælden kan eftergives, efter en samlet vurdering af, om
  1) låntagers hidtidige tilbagebetaling har stået i rimeligt forhold til gældens
      størrelse og alder eller til låntagers bruttoindkomst, og
  2) låntager med sin forventede bruttoindkomst kan betale mere af gælden inden
      udløbet af den 15-årige tilbagebetalingsperiode, jf. § 13, stk. 1.
Stk. 2. Er den 15-årige tilbagebetalingsperiode udløbet, træffer Finansstyrelsen afgørelse på grundlag af en vurdering efter stk. 1, nr. 1, for perioden frem til ansøgningstidspunktet.
Stk. 3. Ved vurderingen efter stk. 1 kan Finansstyrelsen tage hensyn til sociale forhold mv., som i særlig grad påvirker låntagers mulighed for at tilbagebetale studiegælden.
Stk. 4. Ved afgørelsen er Finansstyrelsen bundet af en tilkendegivelse om eftergivelse efter § 15, stk. 1, hvis låntager har tilbagebetalt gælden i overensstemmelse med de vilkår, som Finansstyrelsen har fastsat efter § 15, stk. 2. Afgørelsen om eftergivelse træffes på grundlag af låntagers økonomiske forhold ved 12-års periodens udløb. [...]

§ 16 a. Finansstyrelsen kan omgøre en afgørelse om hel eller delvis eftergivelse af studiegæld, hvis
  1) låntager har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgningen om eftergivelse, eller
  2) låntager ikke overholder vilkårene for en delvis eftergivelse af gælden.

§ 16 b. Efter fornyet ansøgning kan Finansstyrelsen genoptage en afgørelse om eftergivelse, hvis låntagers indkomstforhold forringes væsentligt inden for den 15-årige tilbagebetalingsperiode. [...]

§ 16 c. Hvis låntager har anden betydelig gæld end studiegæld, kan Finansstyrelsen henvise låntager til at søge om gældssanering efter konkurslovens regler.
Stk. 2. Studiegæld, der er nedskrevet efter en kendelse om gældssanering, kan ikke eftergives efter reglerne i denne lov."

Som det fremgår, skal Finansstyrelsen, når styrelsen træffer afgørelse om eftergivelse, tage hensyn til forholdene vedrørende gældens hidtidige afvikling og skyldnerens forventede mulighed for yderligere betaling indenfor den ordinære afviklingsperiode på 15 år. Reglerne om genoptagelse og ophævelse svarer stort set til reglerne i konkursloven, jf. nærmere nedenfor i kapitel 16.

En ansøgning om eftergivelse af studiegæld indgives til Finansstyrelsen. Finansstyrelsens afgørelse kan påklages til Finansministeriet.

3.1.2.2. Opkrævningsloven

Efter opkrævningsloven § 15 kan der eftergives en række skatte-, told- og afgiftskrav.5 Af opkrævningslovens § 15 fremgår bl.a. følgende:

"§ 15. Tilsvar, renter, gebyrer og administrative bøder, der opkræves eller pålægges efter denne lov, kan eftergives, hvis
1) skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år
    ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og
2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Stk. 2. Under tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 1 kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling efter denne lov.
Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller overvejende har gæld i form af skatte-, told- eller afgiftsrestancer m.v., skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under eftergivelsessagen.
Stk. 4. Kun skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivet krav, der opkræves efter denne lov, jf. dog stk. 8.
Stk. 5. Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.
Stk. 6. Eftergivelse kan bortfalde, såfremt skyldneren
1) i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller
2) groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.
Stk. 7. Såfremt skyldneren ikke kan godtgøre, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren henstand. Stk. 1, nr. 2, stk. 2-4 og stk. 6, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved meddelelse af henstand.
Stk. 8. Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende."

Betingelserne og vilkårene for bortfald af skattemyndighedernes krav samt vilkårene for efterfølgende at ophæve en beslutning om bortfald, svarer til reglerne i konkursloven. Det er told- og skatteregionerne, der træffer afgørelse efter opkrævningslovens § 15. Told- og skatteregionernes afgørelser kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse.

Reglen i opkrævningslovens § 15 finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af skattebeløb, som en person efter kildeskatteloven har været pligtig at indeholde, jf. kildeskattelovens § 73 B, og på personers indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter, jf. kildeskattelovens § 73 C.6 Tilsvarende henvisning til § 15 i opkrævningsloven findes i toldlovens § 727 og arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 7.8
 

3.2. Reglerne i andre nordiske lande

Både i Norge, Sverige og Finland findes der regler om gældseftergivelse for personer, som er håbløst forgældede.

I Norge findes reglerne i gjeldsordningsloven.9 Gjeldsordningsloven giver privatpersoner ret til en gjeldsordning, når de pågældende er varigt betalingsudygtige. Loven er tosporet i den forstand, at den både indeholder regler om frivillig og tvungen gjeldsordning. Modsætter nogen af kreditorerne sig en skyldners forslag til en frivillig gjeldsordning, kan retten, hvis skyldnerens forslag i øvrigt ligger indenfor lovens rammer, tvangsmæssigt nedskrive skyldnerens gæld. Skyldneren er således i sidste ende ikke afhængig af kreditorernes samtykke. Gjeldsordningsloven giver skyldneren mulighed for at komme ud af en håbløs økonomisk situation, mod at skyldneren forpligter sig til at give kreditorerne en del af (sine ejendele og) fremtidige indtægter, som overstiger det nødvendige til skyldnerens livsophold i gjeldsordningsperioden, som normalt strækker sig over 5 år. Skyldneren er i almindelighed gældfri, når betalingsperioden er udløbet.

I Sverige findes reglerne i skuldsaneringslagen,10 og giver privatpersoner, som er varigt betalingsudygtige en mulighed for at få saneret deres gæld. Reglerne bygger, som de norske regler, på et system, hvorefter en frivillig gældsordning skal være forsøgt, før det kan blive aktuelt at gennemføre en tvungen gældssanering ved domstolene. Kan skyldneren ikke komme frem til en frivillig ordning med sine kreditorer, kan retten, hvis skyldnerens i øvrigt opfylder betingelserne for at opnå gældssanering, meddele skyldneren en gældssanering ved tvangsmæssigt at nedskrive skyldnerens gæld. Gældssaneringen går således også efter skuldsaneringslagen ud på, at skyldneren helt eller delvist befries for betaling af den gæld, som omfattes af gældssaneringen, mod at skyldneren i en periode, der typisk fastsættes til 5 år, er forpligtet til at betale en del af sine indtægter til fordringshaverne.

I Finland findes reglerne i lagen om skuldsanering för privatpersoner,11 og giver privatpersoner, som er varigt betalingsudygtige, en mulighed for at få saneret deres gæld. Gældssaneringssagerne behandles, som i Danmark, direkte ved domstolene. Det er således ikke en betingelse, at skyldneren skal have forsøgt at komme frem til en frivillig gældsordning med sine kreditorer.12 En gældssanering kan gå ud på en nedsættelse af skyldnerens gæld, mod at skyldneren i en periode, der typisk fastsættes til 5 år, forpligtes til at betale en del af sine indtægter til fordringshaverne.
 

3.3. Aftaler om gensidig anerkendelse af retsvirkningerne af gældssanering

Efter konkurslovens § 6, stk. 1, kan justitsministeren fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørelser af udenlandske domstole og myndigheder vedrørende konkurs, tvangsakkord og anden lignende insolvensbehandling skal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, såfremt de har sådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med landets retsorden. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser en fremmed stats lovgivning kommer til anvendelse ved bestemmelsen af retsvirkningerne af konkurs, tvangsakkord og anden lignende insolvensbehandling, for så vidt anvendelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med landets retsorden, jf. konkurslovens § 6, stk. 2. Gældssanering falder formentlig ind under "lignende insolvensbehandling".13

Justitsministeren har ikke udnyttet denne bemyndigelse for sager om gældssanering, og der er således ikke fastsat bestemmelser om gensidig anerkendelse af kendelser om gældssanering mellem Danmark og andre lande. Dette betyder bl.a., at en skyldner, der har gældsforpligtelser uden for Danmark, fortsat vil være gældsat efter en kendelse om gældssanering i Danmark, idet fordringshaverne uden for Danmark ikke er bundet af kendelsen om gældssanering.

I 1999 anmodede Nordisk Ministerråd Kronofogdemyndigheten i Malmø om at gennemføre et seminar, der skulle undersøge, om der var et behov for at lave fælles nordiske regler om gensidig anerkendelse af gældssaneringskendelser mv. I forlængelse af seminaret blev der afgivet en rapport,14 hvori det på side 21 f. anføres, at der findes et udtalt behov for regler om gensidig anerkendelse af afgørelser om gældssanering og gensidig anerkendelse af retsvirkningerne af en beslutning om at indlede en sag om gældssanering. Det er endvidere anført, at der ikke findes afgørende indvendinger mod en fællesnordisk regulering af gældssaneringsområdet.

Rapporten er endnu ikke fulgt op af konkrete initiativer.

1 Regelsættet tager udgangspunkt i gældssaneringsudvalgets betænkning nr. 957/1982.
2 Konkurslovens regler om gældssanering er ændret ved lov nr. 387 af 10. juni 1987, lov nr. 389 af 7. juni 1989, lov nr. 363 af 6. juni 1991 og lov nr. 313 af 17. maj 1995.
3 Driver skyldneren undtagelsesvist erhvervsmæssig virksomhed, indgives begæringen på sted, hvorfra den erhvervsmæssige virksomhed udøves, jf. konkurslovens § 3, stk. 1.
4 Jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 16. december 1998. Se også bekendtgørelse nr. 178 af 25. marts 1999.
5 Det følger af lovens § 1, stk. 1, at loven gælder for opkrævning af skatter og afgifter mv., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger mv. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til de statslige told- og skattemyndigheder, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i EU-forordninger. Af lovens § 1, stk. 3, fremgår det videre, at loven derudover gælder for opkrævning af andre skatter og afgifter mv. end de i stk. 1 nævnte, i det omfang der i anden lovgivning henvises til loven.
6 Efter kildeskattelovens § 73 D kan skatteministeren i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, eftergive eller meddele henstand med skatter, som personer, selskaber, foreninger mv. er pålignet eller har skullet indeholde.
7 Eftergivelses- og henstandsreglen finder anvendelse på told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter lovens § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, gebyrer efter § 69, ekspeditionsafgift efter § 81 og administrative bøder efter lovens kapitel 7. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af toldbeløb mv., jf. § 72, stk. 2.
8 Eftergivelses- og henstandsreglen finder tilsvarende anvendelse på bidrag, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov.
9 Reglerne trådte i kraft den 1. januar 1993.
10 Reglerne trådte i kraft den 1. juli 1994.
11 Reglerne trådte i kraft den 8. februar 1993.
12 Det er imidlertid et krav, at kreditorerne skal have været kontaktet før ansøgningen indgives, men dette krav praktiseres formentlig ikke særligt strengt overfor skyldneren.
13 Jf. Konkursloven med kommentarer, 9. udgave, 2001, side 97.
14 Nordiskt arbetsseminarium i skuldsanerigsfrågor, slutrapport, Kronofogdemyndigheten Malmö.


Forside | Til top | Forrige | Næste
 
Justitsministeriet, Version 1.0, august 2004
Denne publikation findes på adressen: http://www.jm.dk