Betænkning om virksomhedspant.
Betænkning nr. 1459
Indholdfortegnelse

Forside | Til bund | Forrige | Næste


Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Indledning
1. Udvalgets kommissorium
2. Udvalgets sammensætning og arbejde

Kapitel 2. Sammenfatning af betænkningen

Kapitel 3. Gældende ret
1. Indledning
2. Pantsætningsformer
2.1. Fast ejendom og tilbehør
2.2. Pantsætning af løsøre
2.3. Andelsboligbeviser
2.4. Skibe og luftfartøjer
2.4.1. Skibe
2.4.2. Luftfartøjer
2.5. Motorkøretøjer
2.5.1. Indledning
2.5.2. Lovændringen i 1994 – baggrund og indhold
2.6. Visse immaterielle rettigheder
2.7. Værdipapirer
2.8. Simple fordringer
2.9. Formålsbestemte datterselskaber
2.10. Tinglige konflikter
3. Individualforfølgning og universalforfølgning
3.1. Individualforfølgning
3.2. Universalforfølgning
4. International privatret
5. Tinglysningsafgiftsloven

Kapitel 4. Oversigt over reforminitiativer på tilgrænsende områder
1. Indledning
2. Basel II
3. EF-patentet
4. Justitsministeriets Tinglysningsudvalg
5. Direktiv 2002/74 af 23. september 2002 om beskyttelse af arbejdstagere i tilfælde af arbejdsgivernes insolvens

Kapitel 5. Fremmed ret
1. Indledning
2. Norge
2.1. Indledning
2.2. Gældende norsk ret
2.2.1. Pant i varelager
2.2.2. Factoringpant
2.2.3. Tidligere reformovervejelser
2.2.4. Legalpant for boomkostninger
3. Sverige
3.1. Indledning
3.2. Overvejelserne bag reformen
3.3. Gældende ret
3.3.1. Hvem kan give företagsinteckning
3.3.2. Det materielle omfang af företagsinteckning
3.3.3. Registrering
3.3.4. Företagsinteckning under betalingsstandsning
3.3.5. Företagsinteckning i en konkurssituation
3.3.5.1. Forholdet til traditionelle panterettigheder
3.3.5.2. Omkostninger til bobehandling
4. Finland
4.1. Indledning
4.2. Pantsætter og panthaver
4.3. Panterettens omfang
4.4. Sikringsakten
4.5. Virksomhedspantets stilling i konkurs – forholdet til andre panterettigheder
5. Storbritannien
5.1. Indledning
5.2. Company charge – gældende ret
5.2.1. Panthaver og pantsætter
5.2.2. Panterettens omfang
5.2.3. Registrering
5.2.4. Misligholdelse, fuldbyrdelses- og insolvensprocedurer mv.
5.2.4.1. Indledning
5.2.4.2. Prioritetsstilling, konkursorden mv
6. Udvalgets brug af udenlandske erfaringer

Kapitel 6. Udvalgets grundlæggende overvejelser
1. Indledning
2. Udvalgets overvejelser
2.1. Grundlæggende forudsætninger og hensyn
2.1.1. Pant og finansiering
2.1.2. Virksomhedspant og de provenumæssige konsekvenser for det offentlige
2.1.3. Rekonstruktion
2.1.4. Bobehandling
2.1.5. Lovteknisk afgrænsning af panterettens omfang
2.1.6. Overvejelser om forskellige modeller for virksomhedspant
3. Konklusion

Kapitel 7. Virksomhedspant
1. Indledning
2. Aktiver omfattet af et virksomhedspant
2.1. Indledning
2.2. Fordringer
2.3. Varelager mv
2.4. Motorkøretøjer mv
2.4.1. Indledning
2.4.2. Udvalgets overvejelser
2.5. Driftsinventar og driftsmateriel
2.5.1. Indledning
2.5.2. Om forholdet til tinglysningslovens § 37
2.5.3. Om forholdet til tinglysningslovens § 47 b, stk. 2
2.5.4. Særligt om landbrugsejendomme, herunder høstpanteloven
2.6. Drivmidler og andre hjælpestoffer
2.7. Besætning
2.8. Immaterielle aktiver
2.9. Eksisterende pantsætningsordninger
2.9.1. Fast ejendom
2.9.2. Andelsboligbeviser
2.9.3. Apoteksloven
2.9.4. Skibe med en bruttotonnage på 5 eller derover
2.9.5. Luftfartøjer
2.9.6. EF-varemærker og EF-design
2.9.7. Værdipapirer
2.9.8. Negotiable papirer
2.9.9. Sammenfatning
2.10. Pengeindeståender og kontanter
2.11. Pantets surrogater og frugter
2.12. Udskillelse ifølge regelmæssig drift
2.13. Aktiver, der befinder sig i udlandet
3. Panthaver og pantsætter
4. Forholdet til andre aftaleerhververe og retsforfølgning
4.1. Indledning – sikringsakt
4.2. Forholdet til andre rettighedshavere over løsøre, herunder køretøjer
4.3. Forholdet til gældsbrevslovens regler mv
4.4. Individualforfølgning
4.4.1. Panthaverens realisering af pantet
4.4.2. Panthaverens tiltrædelse af pantet
4.4.2.1. Indledning
4.4.2.2. Udvalgets overvejelser
4.4.3. Forholdet mellem virksomhedspant og individualforfølgning
4.4.3.1. Indledning
4.4.3.2. Nærmere om udformningen af en regel om det offentliges fortrinsret
4.4.3.2.1. Hvilke krav?
4.4.3.2.2. Nærmere om retsvirkningerne
4.4.3.3. Udlæg for privatretlige krav
5. Universalforfølgning
5.1. Indledning
5.2. Panterettens omfang
5.2.1. Grundlæggende overvejelser
5.2.2. I hvilke situationer bør reglen finde anvendelse?
5.2.2.1. Konkurs
5.2.2.2. Betalingsstandsning
5.2.2.3. Udsættelse af afgørelsen om konkurs
5.2.2.4. Tvangsakkord
5.2.2.5. Gældssanering
5.2.3. Fra hvilket tidspunkt bør begrænsningerne i virksomhedspantets omfang indtræde?
5.2.4. Retsvirkningerne af den foreslåede regel
5.2.5. Meddelelse til panthavere
5.3. Betalingsstandsning
5.3.1. Forbedrede muligheder for rekonstruktion under Betalingsstandsning
5.3.2. Virksomhedspanthaverens fyldestgørelse i fordringer under betalingsstandsningen
5.4. Konkurs
5.4.1. Indeståelse for udgifter til bobehandling
5.4.1.1. Indledning
5.4.1.2. Udvalgets overvejelser
5.4.2. Omstødelse
5.4.3. Virksomhedspanthaverens fyldestgørelse i fordringer uden om boet
5.5. Vurdering af virksomhedspantets værdi under tvangsakkord
6. Registrering og administration
6.1. Tinglysning
6.2. Pantebrevsformular mv
6.2.1. Hvilke former for pantebreve bør kunne anvendes
6.2.2. Andre spørgsmål
7. International privatret

Kapitel 8. Fordringspant
1. Indledning
2. Aktiver omfattet af et fordringspant
2.1. Fordringer hidrørende fra salg af varer eller tjenesteydelser
3. Panthaver og pantsætter
4. Forholdet til andre aftaleerhververe og retsforfølgning
4.1. Indledning – sikringsakt
4.2. Forholdet til gældsbrevslovens regler mv
4.3. Individualforfølgning
4.3.1. Panthaverens realisering af pantet
4.3.2. Panthaverens tiltrædelse af pantet
4.3.3. Udlæg for skatte- og afgiftskrav mv
5. Universalforfølgning
5.1. Indledning
5.2. Panterettens omfang
5.3. Panthaverens fyldestgørelse under anmeldt betalingsstandsning
5.4. Konkurs
5.4.1. Panthavers fyldestgørelse uden om boet
5.4.2. Omstødelse
6. Registrering og administration
6.1. Tinglysning
6.2. Pantebrevsformular mv
7. International privatret

Kapitel 9. Samfundsøkonomiske overvejelser
1. Indledning
2. Samlede samfundsøkonomiske konsekvenser
3. Omfordelingseffekter som følge af en ordning med virksomhedspant
3.1. Indledning
3.2. Virksomhedspant og sikrede kreditorer
3.3. Virksomhedspant og usikrede kreditorer
4. Skøn for rentebesparelsen ved låntagning med virksomhedspant
4.1. Indledning
4.2. Hvilke aktiver kan blive omfattet af virksomhedspant?
4.3. Hvor udbredt vil virksomhedspant blive?
4.3.1. Indledning
4.3.2. Hvilken belåningsprocent vil kreditgiverne anvende?
4.3.3. Hvor stor en del af aktiverne vil blive belånt?
4.3.4. Hvor stor vil rentebesparelsen blive?
5. Lønmodtagernes Garantifond
6. Det offentlige
7. Låntagende virksomheder

Kapitel 10. Lovudkast mv
1. Indledning
2. Udvalgets lovudkast med bemærkninger
2.1. Lovudkast
2.2. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser

Bilag I. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport af 4. juni 2002 om virksomhedspant
Bilag II. Konkursrådets notat om virksomhedspant, april 2003
Bilag III. Notat af 15. januar 2005 om omstødelse af ”pant for gammel gæld”
Bilag IV. ToldSkats notat af 11. oktober 2004 om alternativer til udlæg som tvangsind-drivelsesinstrument
Bilag V. Skatteministeriets oversigt over udpantningsbestemmelser i lovgivningen
Bilag VI. Finanstilsynets notat af 2. december 2004 om realkreditbelåning med sikker-hed i løsøre mv., jf. tinglysningslovens § 47 b, stk. 2
Bilag VII. Finanstilsynets notat af 18. november 2004 om virksomhedspant og Basel II





Forside | Til top | Forrige | Næste
 
Justitsministeriet, Version 1.0, august 2005
Denne publikation findes på adressen: http://www.jm.dk