Forside | Til bund | Forrige | Næste
1.1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium
I august 2003 nedsatte Justitsministeriet et udvalg, der fik til opgave at komme med forslag til en samlet modernisering og effektivisering af tinglysningen. Udvalget skal navnlig komme med forslag til, hvordan der bedst muligt kan gennemføres en fuldstændig ”papirløs” tinglysning, og overveje, om varetagelsen af tinglysningsopgaven kan organiseres på en bedre og mere effektiv måde. Udvalget fik følgende kommissorium:
”1. Indledning
1.1. Efter tinglysningsloven skal rettigheder over fast ejendom og motorkøretøjer samt rettigheder over visse løsøregenstande mv. tinglyses for at opnå beskyttelse mod tredjemand, dvs. mod aftaler om sådanne formuegoder og mod retsforfølgning.
Tinglysning af rettigheder over fast ejendom sker i tingbogen, rettigheder over motorkøretøjer tinglyses i bilbogen, og rettigheder over andet løsøre mv. tinglyses i personbogen, hvor der desuden sker tinglysning af rettigheder efter høstpantebreve samt af en række dokumenter vedrørende personers formue i almindelighed, herunder bl.a. ægtepagter, afgørelse om fratagelse af den retlige handleevne mv.
Tinglysning af rettigheder over fast ejendom sker i hver af de 82 byretskredse, mens lysningen af rettigheder over motorkøretøjer og andet løsøre mv. sker ved retten i Århus.
Anmeldelse til tinglysning kan alene ske i form af papirbaserede dokumenter, der indleveres eller fremsendes til vedkommende byret. Det pågældende dokument indføres herefter i dagbogen med henblik på en efterfølgende prøvelse af, om betingelserne for at tinglyse er opfyldt. Arbejdet med at tinglyse rettigheder over fast ejendom mv. sker under anvendelse af edb. Der er for hver enkelt fast ejendom i retskredsen oprettet en aktmappe, som indeholder genparterne af alle tinglyste dokumenter vedrørende den pågældende ejendom. Disse meget omfattende aktmapper (som ikke findes i tilknytning til bil- og personbogen) findes ikke på edb.
1.2. Tinglysningsloven trådte i kraft i 1927. Lovens grundlæggende principper for tinglysning af rettigheder over fast ejendom mv. gælder fortsat.
Den nuværende tinglysningsordning er således som noget helt centralt karakteriseret ved – i kraft af principperne om bl.a. juridisk prøvelse, gyldighedsvirkning af tinglyste rettigheder og statens erstatningsansvar – at sikre en meget høj grad af troværdighed omkring tingbogen til gavn for omsætning og belåning af fast ejendom. Tinglysningsordningen hviler med andre ord på et princip om tingbogens troværdighed, hvilket indebærer, at en aftaleerhverver i god tro, der afleder sin ret fra et tinglyst dokument, skal kunne stole på, at dette dokument er gyldigt. Hvis det viser sig, at der uanset tinglysningen består en indsigelse mod dokumentet, vil aftaleerhververen enten fortrænge denne indsigelse – eller hvis indsigelsen er ”stærk”, og dermed kan gøres gældende selv mod en godtroende erhverver – opnå erstatning fra statskassen for det tab, der lides.
1.3. Fremkomsten af moderne teknologi har gjort det hensigtsmæssigt at forlade det oprindelige papirbaserede tinglysningssystem til fordel for et mere tidssvarende og effektivt edb-baseret system. Tinglysningen kan således potentielt udføres langt billigere med en nemmere og hurtigere tilgængelighed for borgerne, ligesom gennemførelsen af en elektronisk tinglysning vil have stor betydning for digitaliseringen af det øvrige samfund.
Det første skridt i denne retning blev taget, da man i 1990’erne overgik til at føre tinglysningsregistrene på edb. Det har også været overvejet, om der kunne indføres en ordning, hvor de papirdokumenter, der i dag anvendes ved anmeldelse af rettigheder til tinglysning og ved tinglysningskontorets meddelelser om tinglysning, aflysning mv., erstattes med digital kommunikation. Man har imidlertid ikke tidligere fundet, at de nødvendige forudsætninger for at indføre en sådan ordning var opfyldt, jf. betænkning nr. 1394/2000 om papirløs tinglysning, som er omtalt nedenfor under pkt. 2.2.
I lyset af den seneste teknologiske udvikling inden for området for bl.a. digitale signaturer mv. synes der imidlertid nu at være mulighed for at gå over til en ”papirløs” tinglysningsordning. En sådan reform vil fremme borgernes og virksomhedernes muligheder for at anvende digital kommunikation, og den vil kunne give muligheder for en billigere, bedre og mere effektiv arbejdstilrettelæggelse af tinglysningen.
1.4. Regeringen finder på denne baggrund, at det bør belyses, hvordan en fuldstændig ”papirløs” tinglysningsordning bedst kan gennemføres.
I forbindelse hermed vil det efter regeringens opfattelse være nærliggende også at få belyst de øvrige sagsgange mv. i det eksisterende tinglysningssystem med henblik på en samlet vurdering af varetagelsen af tinglysningsopgaven og mulighederne for at gennemføre en yderligere modernisering og effektivisering af den måde, tinglysningen foregår på.
På denne baggrund har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, der skal fremkomme med forslag til en samlet modernisering og effektivisering af tinglysningen.
2. Indførelse af ”papirløs” tinglysning
2.1. Tinglysningen er allerede i dag i en vis forstand ”papirløs”. Med vedtagelsen af lov nr. 281 af 29. april 1992 om edb i tinglysningen blev der således skabt grundlag for en modernisering af sagsbehandlingen på tinglysningskontoret, hvorunder de papirbaserede journaler, som tinglysningsdommerne hidtil havde benyttet ved tinglysning af rettigheder, kunne omdannes til edb-sagsbehandlingssystemer.
Lovændringen blev gennemført på baggrund af et omfattende udvalgsarbejde, der blev afsluttet med afgivelsen af betænkning nr. 1093/1987 om EDB i tinglysningen, betænkning nr. 1177/1989 om EDB-tinglysning på landsplan og betænkning nr. 1190/1990 om skjult gæld i biler.
Den praktiske indførelse af edb i sagsbehandlingen er med udgangen af 2000 gennemført ved alle tinglysningskontorer.
Selv om en stor del af sagsbehandlingen på tinglysningskontorerne således allerede foregår på edb, indtager papiret stadig en central rolle i tinglysningen. Tinglysning af en rettighed kan fortsat kun ske, hvis der indleveres et papirdokument til dommerkontoret, og meddelelser fra tinglysningsdommeren til den, der har anmeldt en rettighed til tinglysning, sendes også fortsat på papir.
2.2. Justitsministeriet nedsatte i 1996 et udvalg, der fik til opgave at vurdere mulighederne for at indføre ”papirløs” tinglysning. Udvalgets overvejelser om indførelse af et elektronisk anmeldelsessystem skulle ske på grundlag af den gældende tinglysningsordning, idet det var forudsat, at der ikke skulle ændres i tinglysningslovens grundlæggende materielle regler. Endvidere skulle udvalget lægge til grund, at tinglysningen fortsat skulle varetages af landets 82 byretter.
Udvalget anførte i betænkning nr. 1394/2000 (side 8f), at den bedste løsning vil være en komplet ”papirløs” tinglysningsordning baseret på digital signatur som afløser for den manuelle underskrift på papir. Imidlertid fandt udvalget, at de tekniske og retlige rammer på daværende tidspunkt ikke gjorde det muligt at indføre en sådan ordning, som generelt svarer til den hidtil kendte model, hvor papiret blot udskiftes med digitale meddelelser.
En forudsætning for, at en ”papirløs” tinglysningsordning kan indrettes efter samme grundlæggende principper som den hidtil kendte ordning, ville efter udvalgets opfattelse være, at det er muligt at forsyne de digitale tinglysningsmeddelelser med en elektronisk udstederidentifikation (f.eks. en digital signatur), som godtgør, at de stammer fra den pågældende rettighedshaver, og som sikrer, at meddelelsen ikke efterfølgende er blevet ændret. Udvalget pegede i den forbindelse på, at udviklingen inden for elektronisk kommunikation går hurtigt, og at den digitale signatur – som indebærer, at digitale meddelelser forsynes med et matematisk kendetegn, der opfylder samme funktioner som en manuel underskrift – allerede var udviklet og ville kunne forventes at vinde udbredelse i løbet af de kommende år. Da det imidlertid kunne forudses at ville tage væsentligt længere tid end forventet at få de praktiske og lovgivningsmæssige rammer for brugen af digital signatur på plads, valgte udvalget i stedet at afslutte sit arbejde med fremlæggelse af en midlertidig løsning, der ville indebære, at alene ikke-negotiable realkredit- og pengeinstitutpantebreve med pant i fast ejendom ville kunne tinglyses papirløst, og at ”papirløs” tinglysning alene ville kunne foretages af særligt godkendte anmeldere gennem lukkede netforbindelser til tinglysningskontorerne.
Udvalget fandt, at denne anmelderordning ikke ville give en så høj grad af sikkerhed, at ordningen burde omfatte tinglysning af bl.a. skøder og negotiable pantebreve, og udvalget fremhævede i øvrigt, at hvis man ønsker at indføre regler om ”papirløs” tinglysning af negotiable dokumenter, må det forudsætte ændringer af de materielle regler om stiftelse af sådanne rettigheder, sikringsakt mv.
2.3. Ved lov nr. 417 af 31. maj 2000 om elektroniske signaturer – der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/93/EF om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer – og ved den i henhold til loven udstedte bekendtgørelse nr. 923 af 5. oktober 2000 om sikkerhedskravene til nøglecentre er der fastsat regler for etablering af certificeringscentre, som her i landet varetager udstedelse af særlige certifikater, som giver mulighed for at anvende ”kvalificerede” digitale signaturer. Disse certifikater udstedes som hovedregel alene på baggrund af personligt fremmøde med henblik på identifikation af brugeren.
Kvalificerede certifikater har foreløbig kun opnået en begrænset udbredelse i Danmark, og det er bl.a. baggrunden for, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i 2002 har fastsat en samlet standard for en ny type certifikater, de såkaldte OCES-certifikater (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service). Udstedelse af et OCES-certifikat forudsætter ikke, at ansøgeren personligt giver møde ved udstederen og identificerer sig.
Der er den 6. februar 2003 indgået en aftale mellem TDC og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om udstedelse af OCES-certifikater. Det forventes, at dette certifikat vil få væsentligt større udbredelse, herunder bl.a. med henblik på kommunikation mellem borgerne og det offentlige om opnåelse af forskellige offentlige ydelser.
2.4. Justitsministeriet nedsatte i 1998 et udvalg om retsvirkningerne af anvendelse af digital signatur mv. Udvalget afgav i 2000 delbetænkning om formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelse af elektronisk kommunikation (betænkning nr. 1400/2000). Udvalget forventes inden udgangen af 2003 at afgive betænkning om spørgsmålet om behovet for en særlig lovregulering af retsvirkningerne af anvendelsen af digital signatur, herunder i tilfælde, hvor en digital signatur misbruges.
2.5. Udvalget skal på den anførte baggrund overveje de spørgsmål af retlig, praktisk og teknisk karakter, som en fuldstændig ”papirløs” tinglysningsordning giver anledning til, og på baggrund heraf komme med forslag til, hvorledes ”papirløs” tinglysning vil kunne gennemføres, således at det bliver muligt at fremsende anmeldelser vedrørende alle rettigheder mv. digitalt.
2.5.1. Indførelsen af en ”papirløs” tinglysningsordning, der har til formål at skabe en hurtigere og mere effektiv måde at foretage anmeldelser mv. på, bør baseres på følgende forudsætninger:
- Den nuværende tinglysningsordning hviler på et hensyn til at skabe sikkerhed i omsætningen og belåningen af fast ejendom mv. Principperne om offentlighed i tingbogen og tingbogens positive troværdighed (som bl.a. indebærer en juridisk prøvelse, gyldighedsvirkning af tinglyste rettigheder og statens erstatningsansvar, jf. ovenfor i punkt 1.2.) har hidtil været anset for centrale for varetagelsen af dette hensyn. Udvalget skal lægge afgørende vægt på, at en kommende ”papirløs” tinglysningsordning fortsat skaber den fornødne sikkerhed i omsætningen og belåningen af fast ejendom mv. Det vil i den forbindelse kunne overvejes, om der ved en overgang til digital anmeldelse vil være grundlag for at indføre en forenklet tinglysningsprøvelse ved særlig enkle tinglysningsekspeditioner, f.eks. anmeldelse af ikke-negotiable realkredit- og pengeinstitutpantebreve med pant i fast ejendom.
- Det forudsættes ligeledes, at ordningen udformes således, at den kommer til at omfatte samtlige rettigheder, der er omfattet af den gældende tinglysningsordning. Udvalget skal bl.a. overveje, hvorledes en ordning med ”papirløs” tinglysning vil kunne omfatte adkomstrettigheder til fast ejendom (skøder), byrder og servitutter samt pantebreve med pant i fast ejendom. Det bør også overvejes, hvorledes reglerne om sikringsakt over for tredjemand bør udformes vedrørende papirløst tinglyste panterettigheder, herunder navnlig ved overdragelse til eje eller sikkerhed af negotiable pantebreve.
- Efter den nugældende ordning kan enhver foretage anmeldelse af dokumenter til tinglysning, og udvalget bør tilstræbe at udforme en ”papirløs” tinglysningsordning, der ikke medfører ændringer heraf. For at opnå dette i praksis vil det kunne være nødvendigt, at der i en periode fortsat er adgang til at anmelde rettigheder ved hjælp af papirdokumenter, og udvalget skal derfor belyse de omkostninger, der vil være forbundet med at opretholde et sådant ”to-strenget” anmeldelsessystem, og vurdere, om et sådant system vil være hensigtsmæssigt. Der skal i alle tilfælde sigtes mod den bredest mulige anmelderordning, som findes hensigtsmæssig.
2.5.2. Udvalget skal overveje, hvilken sikkerhedsløsning en ”papirløs” tinglysningsordning bør baseres på. Det forudsættes, at der vælges en løsning, som tilgodeser hensynet til, at der kan indføres en så bred anmelderordning som mulig. Samtidig skal den valgte løsningsmodel tilvejebringe et højt sikkerhedsniveau under hensyn til, at tingbogens nuværende positive troværdighed ønskes bevaret.
Udvalget skal i lyset heraf belyse og vurdere, hvad der vil være konsekvenserne af de forskellige mulige sikkerhedsløsninger, herunder navnlig i relation til det erstatningsansvar for bl.a. fejl i tingbogen, som vil kunne være forbundet med den enkelte løsningsmodel.
Afhængig af hvilken anmelderordning mv. der anbefales, bør det vurderes, i hvilket omfang de eksisterende former for digital signatur – eventuelt i kombination med andre sikkerhedsforskrifter – vil kunne danne grundlag for tinglysningsordningen og træde i stedet for underskrift på et papirdokument.
2.5.3. Udvalget bør desuden overveje, om gennemførelse af en ”papirløs” tinglysningsordning i øvrigt nødvendiggør ændringer i de eksisterende regler i tinglysningsloven, der som nævnt er baseret på, at anmeldelse mv. sker under anvendelse af underskrevne papirdokumenter. Herudover bør det overvejes, om der er behov for at ændre andre lovregler, herunder navnlig gældsbrevslovens regler om sikringsakter mv., som følge af indførelsen af ”papirløs” tinglysning.
2.5.4. Udvalget bør – i lyset af sine overvejelser vedrørende indførelse af en ”papirløs” tinglysning af rettigheder over fast ejendom – ligeledes overveje, om en tilsvarende ordning bør gennemføres på bilbogens og personbogens område.
2.6. Udvalget skal udarbejde de fornødne forslag til lovregler for en ”papirløs” tinglysningsordning. Udvalgets forslag til lovregler bør i videst muligt omfang være teknologineutrale, således at det bliver muligt at tilpasse den ”papirløse” tinglysningsordning i overensstemmelse med den teknologiske udvikling.
3. Varetagelsen af tinglysningsopgaven
3.1. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom sker som nævnt i dag i hver af de 82 byretskredse. Som nævnt under punkt 1.4., er det regeringens opfattelse, at det som led i indførelsen af ”papirløs” tinglysning vil være naturligt også at overveje, om varetagelsen af tinglysningsopgaven kan organiseres på en mere hensigtsmæssig måde.
3.2. Nogle interesseorganisationer, som repræsenterer væsentlige ”brugerinteresser”, har over for Justitsministeriet rejst spørgsmål om muligheden for, at ”papirløs” tinglysning indføres i forbindelse med en privatisering af tinglysningen.
Udvalget anmodes på denne baggrund om indledningsvis at overveje, om tinglysningsopgaven fortsat bør varetages af domstolene eller bør privatiseres i forbindelse med, at der indføres ”papirløs” tinglysning, jf. nedenfor under punkt 5.2.
Et af de væsentlige spørgsmål vil i den forbindelse være mulighederne for tinglysningsmæssig prøvelse af anmeldte rettigheder mv., og konsekvenserne for princippet om tingbogens positive troværdighed, hvis der ikke – eller kun i begrænset omfang – vil kunne foretages en sådan prøvelse inden for rammerne af en privatiseret tinglysning.
Udvalget skal belyse en privatiseringsmodels konsekvenser i forhold til de forudsætninger for en ”papirløs” tinglysningsordning, som er nævnt ovenfor under punkt 2.5.1. – 2.5.3.
Udvalget skal samlet overveje de økonomiske, administrative og retlige aspekter ved en privatiseringsmodel – herunder også bl.a. de aspekter, som er nævnt nedenfor under pkt. 3.3 – med henblik på en vurdering af, om en privatisering vil være en mere hensigtsmæssig løsning end at bevare tinglysningen som en opgave med tilknytning til domstolene i forbindelse med indførelse af ”papirløs” tinglysning. I forbindelse hermed skal udvalget inddrage muligheden for eventuelt at centralisere varetagelsen af tinglysningsopgaven ved eller i tilknytning til domstolene, jf. punkt 3.3 nedenfor. Det skal lægges til grund ved vurderingen, at opgaven med at registrere rettigheder mv. over fast ejendom skal være placeret hos samme tinglysningsenhed. Der bør således ikke etableres en ordning, hvorefter visse rettigheder over fast ejendom (f.eks. byrder og servitutrettigheder) fortsat skal tinglyses ved eller i tilknytning til domstolene, mens de andre rettigheder (f.eks. adkomst- og panterettigheder) skal tinglyses ved en privat tinglysningsinstans.
3.3. I forbindelse med overvejelserne om den fremtidige organisering af tinglysningen vil det også være naturligt at overveje spørgsmålet om, hvorvidt en fortsat varetagelse af tinglysningsopgaven ved domstolene bør ske ved samtlige byretter i samme omfang som i dag, eller om varetagelsen fremover bør ske samlet for hele landet. En sådan central løsning kunne ske ved, at tinglysningen placeres ved en enkelt byret (som det kendes fra bilbogen og personbogen), eller alternativt at der etableres en selvstændig tinglysningsinstans med egen ledelse mv. Det vil eventuelt også kunne overvejes, om der vil være fordele ved at etablere 2-3 regionale tinglysningsenheder.
Spørgsmålet om en eventuel centralisering af tinglysningen har tidligere været overvejet i betænkning nr. 1398/2001 fra Domstolenes Strukturkommission.
Udvalget skal bl.a. vurdere den praktiske gennemførelse af en eventuel centralisering og de personale- og ressourcemæssige konsekvenser ved domstolene, idet både de direkte udgifter og andelen af fællesomkostningerne skal vurderes. Det skal endvidere overvejes, hvordan tinglysningsakten vil kunne opbevares mest hensigtsmæssigt, herunder om den bør overføres – eventuelt alene for fremtiden – til en elektronisk database. Det bør i den forbindelse tillige vurderes, hvorledes offentlighedens adgang til akten sikres.
På den anførte baggrund skal udvalget nærmere belyse de økonomiske og administrative konsekvenser af at gennemføre en centralisering af tinglysningen ved eller i tilknytning til domstolene. Udvalget kan til brug herfor indhente alle relevante informationer om retskredsenes økonomi og aktivitet mv. i Domstolsstyrelsen.
Udvalget anmodes om at udarbejde forslag til en centralisering af tinglysningen, såfremt det vurderes, at en sådan ordning bør gennemføres.
4. Modernisering og revision af tinglysningsloven i øvrigt
Udvalget bør i lyset af den teknologiske udvikling foretage en generel gennemgang af tinglysningsloven med henblik på at vurdere behovet og mulighederne for en yderligere modernisering og ajourføring af denne lovs bestemmelser.
I det omfang udvalget anbefaler lovændringer, skal udvalget udarbejde forslag til lovregler.
5. Arbejdets tilrettelæggelse
5.1. Justitsministeriet agter på baggrund af en aftale fra 2002 mellem staten, amterne og kommunerne om dataadgang mv. at fremsætte lovforslag vedrørende adgang til masseudtræk fra tinglysningsregistrene og samkøring med andre offentlige og private registre. Justitsministeriet vil forelægge sit udkast til lovforslag for udvalget, der anmodes om at afgive en særskilt udtalelse herom inden udgangen af 2003 med henblik på, at lovforslaget kan fremsættes for Folketinget i foråret 2004.
5.2. Udvalget skal herefter overveje, hvordan varetagelsen af tinglysningsopgaverne bør organiseres fremover, samt udarbejde forslag til lovregler om indførelse af en fuldstændig ”papirløs” tinglysningsordning, jf. punkt 2.5 og 2.6 samt punkt 3.2 og 3.3. ovenfor.
Med henblik på at fremme dette arbejde mest muligt, anmodes udvalget om i første omgang i lyset af den fornødne foreløbige vurdering af de krav, som indførelse af ”papirløs” tinglysning vil stille, at fremkomme med en anbefaling til Justitsministeriet om, hvorvidt varetagelsen af tinglysningsopgaven fortsat bør ske ved domstolene, og om opgaven i givet fald bør varetages ved alle byretter i samme omfang som i dag, eller om der bør ske en centralisering af tinglysningsopgaven, jf. ovenfor under pkt. 3.3.
5.3. Det forudsættes, at udvalget inddrager de overvejelser, som fremgår af den tidligere nævnte betænkning nr. 1394/2000 om papirløs tinglysning, og den under pkt. 3.2. nævnte henvendelse til Justitsministeriet om en privatiseringsmodel. Udvalgets overvejelser skal desuden søges samordnet med de overvejelser, der foregår i Udvalget om retsvirkningerne af anvendelse af digital signatur mv.
Det forudsættes desuden, at udvalget i fornødent omfang inddrager oplysninger om retstilstanden i andre lande, herunder i de øvrige nordiske lande.
Udvalget kan afgive delbetænkninger.”
I denne delbetænkning behandles det ene af de to hovedspørgsmål, der er stillet udvalget: Kan varetagelsen af tinglysningsopgaven organiseres på en bedre og mere effektiv måde.
Udvalget vil siden afgive betænkning om papirløs tinglysning.
Tinglysningsudvalget har ved afgivelsen af denne delbetænkning haft følgende sammensætning:
Chefkonsulent Birgitte Lundblad (Økonomi- og Erhvervsministeriet) deltog som medlem af udvalget indtil juni 2004, hvor hun blev afløst af kontorchef Henrik Græsdal.
Fuldmægtig Dennis Greger Jensen (Skatteministeriet) deltog som medlem af udvalget indtil november 2004, hvor han blev afløst af kontorchef Jens Perch Nielsen.
Sekretariatsfunktionerne er varetaget af:
Konsulent Lennart Houmann (Justitsministeriet)
Specialkonsulent Andreas Berggreen (Finansministeriet)
Fuldmægtig Louise Christophersen (Justitsministeriet) (indtil december 2003)
Fuldmægtig Kira Gandrup (Justitsministeriet) (december 2003-marts 2005)
Fuldmægtig Kenneth Joensen (Justitsministeriet) (siden marts 2005)
Fuldmægtig Niels Juhl (Domstolsstyrelsen)
1.3. Sammenfatning af udvalgets overvejelser
Denne delbetænkning indeholder udvalgets overvejelser og anbefalinger i relation til den fremtidige varetagelse af tinglysningsopgaven.
Tinglysningsudvalget har overvejet mulige alternativer til den nuværende organisering af tinglysningsopgaven, der er fordelt på landets 82 retskredse.
Det er udvalgets opfattelse, at en papirløs tinglysningsordning ikke mest hensigtsmæssigt varetages decentralt i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende. Dette særligt henset til, at der herved ikke i tilstrækkeligt omfang kan drages den optimale udnyttelse af personalets aktuelle kapacitet, hvilket konkret kan indebære og også faktisk har givet sig udslag i markant varierende sagsbehandlingstider de enkelte byretter imellem.
Det vil i øvrigt ikke være hensigtsmæssigt at fordele en papirløs tinglysning, der – i en decentral udgave – forventeligt kun vil beskæftige ca. 112 årsværk, på 82 byretter, da det vil vanskeliggøre en tilstrækkelig specialisering og sammenhængende kompetenceopbygning over tid.
En fremtidig organiseringsmodel bør tilstræbe en struktur, hvor sagsbehandlingstiden for tinglysningsdokumenter er kort og ens for hele landet. Det er udvalgets vurdering, at en sådan nivellering af sagsbehandlingstiden vil være mulig ved en centralisering af opgaven.
I henhold til kommissoriet har udvalget overvejet, om tinglysningsopgaven fortsat bør varetages af domstolene eller bør privatiseres. En centralisering kan således principielt både ske i fortsat domstolsregi og inden for private rammer. Udvalget har i den forbindelse overvejet hensigtsmæssigheden af dette og andre privatiseringstiltag, herunder salg, licitation og autorisation.
Det er udvalgets opfattelse, at privatisering af tinglysningen ved salg vil kunne give anledning til betænkeligheder, da det vil implicere et salg af statens ejendomsdata, og betyde, at centrale myndighedsopgaver i form af prøvelse af rettigheder overføres til private. Udvalget kan herefter ikke anbefale denne løsning.
Udvalget kan endvidere ikke anbefale privatisering ved udlicitering, idet en udliciteret tinglysningsordning ikke i tilstrækkeligt omfang vil sikre en fri adgang til anmeldelse af rettigheder til tinglysning, idet den forudsætter bistand fra professionelle aktører.
Licitationsmodellen kan i øvrigt gøre det vanskeligt at sikre en enkel og integreret adgang til tingbogens oplysninger om fast ejendom, idet tingbogen ved privatisering ikke længere vil være et offentligt administreret ejendomsregister.
Udvalget kan heller ikke anbefale privatisering ved autorisation, idet en autorisationsordning – der er karakteriseret ved en spredning af opgaven på mange aktører – ikke vil kunne sikre en kontinuerlig erfaringsudveksling og optimering af praktisk knowhow, men i stedet indebærer risiko for en uensartet praksis på tinglysningsområdet.
Herudover vil det være problematisk, at aktørerne i en autorisationsordning formentlig i praksis vil ønske at specialisere sig inden for visse dokumenttyper, der ligger i naturlig forlængelse af deres øvrige forretningsområder, hvilket efter udvalgets opfattelse dels giver anledning til betænkeligheder vedrørende den enkelte aktørs habilitet, dels kan indebære, at brugerne ikke i fornødent omfang får adgang til autoriseret prøvelse for alle typer af rettigheder over fast ejendom.
Tinglysningsudvalget anbefaler på denne baggrund i stedet, at tinglysningsopgaven organiseres i en ”Offentlig-Privat Samarbejdsmodel”.
Samarbejdsmodellen tager udgangspunkt i en bevarelse af en gennemprøvet og velfungerende tinglysningsordning med hensyntagen til de muligheder for effektivisering, der følger af bl.a. de tilstræbte it-løsninger. Samarbejdsmodellen kombinerer og fastholder således de offentlige og private aktørers kompetencer i relation til henholdsvis praktisk problemhåndtering af tinglysningsspørgsmål og muligheden for standardiserede it-løsninger af samme.
Ved modellen centraliseres den nuværende offentlige opgavevaretagelse med størst mulig medinddragelse af private aktører i opgaveløsningen. Tinglysningen bevares således principielt som en myndighedsfunktion, men løsningerne bag myndighedens konkrete opgavevaretagelse overlades i meget væsentligt omfang til private bl.a. i relation til udvikling, drift og vedligehold af de forudsatte it-løsninger.
Udvalget anbefaler, at et brugerpanel afgiver input til såvel kravspecifikationen som til en dynamisk videreudvikling og optimering af den valgte it-løsning i tiden efter digitalisering af tinglysningen.
Udvalget har i øvrigt fundet anledning til at bemærke, at det af hensyn til tinglysningens effektivitet og til sikkerheden i omsætningen og belåningen af fast ejendom er afgørende, at der i videst muligt omfang sikres en problemfri overgang fra det gamle til det nye system. Den eksisterende tinglysning skal være velfungerende i hele perioden frem til det nye systems ibrugtagning, ligesom den fornødne indkøring og tilpasning af det nye system skal være foretaget, før systemets fulde potentiale kan realiseres.
Deloitte Consulting har i efteråret 2004 udarbejdet en række konsulentanalyser for Justitsministeriet, hvori man har estimeret de økonomiske konsekvenser af en centralisering og digitalisering af tinglysningsopgaven.
Initialomkostningerne ved etablering af en centraliseret, digitaliseret og automatiseret tinglysning har Deloitte estimeret til ca. 200-270 mio. kr. over 10 år. Heri er medregnet omkostninger til, at en ekstern leverandør over en 5-10-årig periode indscanner tingbogsakten, der omfatter ca. 80 mio. A4-sider.
Et foreløbigt skøn over de samlede driftsøkonomiske konsekvenser af at gennemføre en tinglysningsreform viser en årlig besparelse på godt 83 mio. kr. i 2005-priser, hvoraf ca. 70 mio. kr. vedrører lønsum. Dette skal ses i forhold til de eksisterende udgifter på ca. 145 mio. kr. (2005-priser) til varetagelse af tinglysningsopgaven i dag. Dette svarer til en samlet foreløbig besparelse på driftsbudgettet på godt 57 pct.
En papirløs tinglysning forventes at kunne reducere behovet for ansatte i domstolene med ca. 245 årsværk fra de nuværende 357 til ca. 90 årsværk. Det skønnes, at alene den manuelle sagsbehandling vil kunne reduceres med ca. 69 pct. Hertil kommer reduktioner, der måtte følge af overvejelser om en deregulering mv.
Deloitte Consulting har herudover belyst de samfundsøkonomiske konsekvenser ud fra de forventede besparelser, som en digitalisering og automatisering af tinglysningen indebærer for udvalgte professionelle aktører og for borgerne.
Overordnet set skønnes en papirløs tinglysning at medføre besparelser for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og advokater på 200-300 mio. kr. årligt som følge af muligheden for at etablere digital sagsbehandling. Denne besparelse vil ud fra sædvanlige antagelser om fuld konkurrence i den finansielle sektor tilfalde borgerne gennem lavere priser på eksempelvis tinglysningsservice. Hertil kommer en direkte besparelse for borgerne på 100-150 mio. kr. årligt til mellemfinansiering og tidsforbrug. Den samlede besparelse for borgerne vil dermed være i størrelsesordenen 300-450 mio. kr. årligt.
København, den 6. juni 2005
| Christian Brandt | Bent Carlsen | Henning Elmstrøm |
| Henrik Græsdal | Søren Sørup Hansen | David Hellemann |
| Benedikte Holberg | Henny Händel | Henrik Høpner |
| Charlotte Jacoby | Birgit Kristiansen | Henrik Linde |
| Peter Mortensen | Pia Mørkedal | Jens Perch Nielsen |
| Søren Reeberg Nielsen | Hanne Nymann | Anja Olsen |
| Steen Jul Petersen | Palle H. Sørensen | Palle Ulstrup |
| Henrik Øe | Lars Bay Larsen (formand) |
|
| Andreas Berggreen (sekretær) |
Lennart Houmann (sekretær) |
|
| Kenneth Joensen (sekretær) |
Niels Juhl (sekretær) |