Betænkning nr. 1479
Indholdfortegnelse
Kronologisk fortegnelse over betænkninger
Kapitel 1. Indledning
1.1. Udvalgets kommissorium
1.2. Udvalgets sammensætning
1.3. Udvalgets arbejde
1.4. Resumé af udvalgets forslag
Kapitel 2. Gældende ret
2.1. Det pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet og behandlingen af klager over advokater
2.1.1. Den historiske baggrund for reglerne om det pligtmæssige medlemskab
2.1.2. Formålet med det pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet
2.1.3. Advokatsamfundets rolle
2.1.4. Advokatrådets rolle som tilsynsmyndighed
2.1.5. De advokatetiske regler
2.1.6. CCBE’s Code of Conduct
2.1.7. Basic Principles on the Role of Lawyers
2.1.8. Europarådets rekommandation (2000)21 om friheden til at udøve advokatvirksomhed
2.1.9. Europaparlamentets resolution af 23. marts 2006 om juridiske erhverv og samfundets interesse i et velfungerende retssystem
2.1.10. Underretning om hvidvask eller finansiering af terrorisme
2.1.11. Opgaver der ikke kan varetages af Advokatsamfundet
2.1.12. Advokatnævnet
2.1.13. Behandling af klager over advokater
2.1.13.1. Salærklager
2.1.13.1.1. Beregning af salær
2.1.13.1.2. Kredsbestyrelsens afgørelser
2.1.13.1.3. Advokatnævnets 2. instansbehandling
2.1.13.1.4. Domstolenes afgørelser
2.1.13.2. Disciplinærklager
2.1.13.2.1. Advokatnævnets afgørelser
2.1.13.2.2. Domstolenes afgørelser
2.2. Møderetsmonopolet
2.2.1. Historisk baggrund
2.2.1.1. Sagførerloven af 26. maj 1868
2.2.1.2. Retsplejeloven af 1916 (lov nr. 90 af 11. april 1916)
2.2.1.3. Lov nr. 209 af 23. juli 1932
2.2.1.4. Lov nr. 125 af 10. maj 1958
2.2.1.5. Lov nr. 267 af 26. juni 1975
2.2.1.6. Lov nr. 258 af 26. maj 1976
2.2.1.7. Lov nr. 277 af 9. juni 1982
2.2.1.8. Lov nr. 403 af 13. juni 1990
2.2.1.9. Lov nr. 936 af 27. december 1991
2.2.1.10. Lov nr. 231 af 4. april 2000
2.2.2. Den civile retspleje
2.2.2.1. Domstolenes organisation og kompetence
2.2.2.1.1. Domstolssystemets opbygning
2.2.2.1.2. Sagsantal ved domstolene
2.2.2.1.3. Domstolenes saglige kompetence
2.2.2.1.4. Domstolenes stedlige kompetence
2.2.2.1.5. Reform af domstolenes forhold
2.2.2.2. Civilprocessens grundprincipper
2.2.2.2.1. Indledning
2.2.2.2.2. Offentlighedsprincippet og mundtlighedsprincippet
2.2.2.2.3. Behandlingen af 1. instanssager
2.2.2.2.4. Præklusionsregler
2.2.2.2.5. Behandlingen af ankesager
2.2.2.2.6. Anke til landsret
2.2.2.2.7. Anke til Højesteret
2.2.2.2.8. Forhandlingsprincippet og dispositionsprincippet mv.
2.2.2.3. Undtagelser fra forhandlingsprincippet
2.2.2.4. Domstolsbehandlingen af særlige typer af sager
2.2.2.4.1. Inkassosager
2.2.2.4.2. En særlig småsagsproces
2.2.2.4.2.1. Anvendelsesområdet for småsagsprocessen
2.2.2.4.2.2. Advokatmedvirken i småsager
2.2.2.4.2.3. Sagens forberedelse
2.2.2.4.2.4. Hovedforhandlingen
2.2.2.4.2.5. Sagsomkostninger
2.2.2.4.2.6. Fri proces og retshjælpsforsikring
2.2.2.4.2.7. Appel
2.2.2.4.3. Partsrepræsentation i fogedsager og skiftesager
2.2.2.5. Advokaters møderet for domstolene
2.2.2.6. Advokaters møderetsmonopol
2.2.2.7. Procesfuldmagten
2.2.2.8. Mandatarens mulighed for at møde i retten ved andre end advokater
2.2.2.9. Advokatpålæg og advokatbeskikkelse
2.2.2.10. Salærfastsættelse
2.2.2.11. Fri proces
2.2.2.12. Retshjælp
2.2.2.13. Retshjælpsforsikring
2.2.2.14. Fastsættelse af sagsomkostninger
2.2.3. Regler for advokatvirksomhed
2.2.3.1. Statistiske oplysninger
2.2.3.2. Advokaters uafhængighed
2.2.3.3. Advokattitlen
2.2.3.4. Konkurrenceretlige forhold
2.2.3.5. Ophævelsen af advokaters monopol på skødeskrivning
2.2.3.6. God advokatskik
2.2.3.7. Ejerskabsregler
2.2.3.8. Tavshedspligt, vidneudelukkelse mv.
2.2.4. EU-regulering af betydning for advokaters forhold
2.2.4.1. Tjenesteydelsesdirektivet
2.2.4.2. Diplomadirektivet
2.2.4.3. Etableringsdirektivet
2.2.4.4. Wouters-dommen
2.2.4.5. Servicedirektivet
2.2.4.6. EF-Domstolens praksis vedrørende møderetsmonopoler
2.3. Advokaters grund- og efteruddannelse
2.3.1. Betingelserne for at opnå advokatbeskikkelse
2.3.2. Advokatfuldmægtiguddannelsen og møderet for landsret
2.3.3. Krav om juridisk kandidateksamen som betingelse for at opnå advokatbeskikkelse
2.3.4. Praktisk juridisk virksomhed
2.3.5. Enkeltmandsvirksomhed som advokat, jf. retsplejelovens § 123, stk. 1
2.3.6. Obligatorisk uddannelse for advokater og advokatfuldmægtige
2.4. Ejerskabsforholdene i advokatvirksomheder
2.4.1. Udøvelse af advokatvirksomhed
2.4.2. Hensyn bag reglerne om ejerskabsforholdene i advokatvirksomheder
2.4.3. Kommanditaktieselskaber og holdingselskaber
2.4.3.1. Advokatselskaber
2.4.3.2. Holdingselskaber
2.4.3.3. Kommanditaktieselskaber (partnerselskaber)
2.5. Lov om juridisk rådgivning
Kapitel 3. Fremmed ret
3.1. Indledning
3.2. Sverige
3.2.1. Disciplinær- og tilsynsordning
3.2.2. Møderet for domstolene mv.
3.2.2.1. Oplysninger fra dommerforeningen i Sverige
3.2.2.2. Oplysninger fra Föreningen Sveriges Kronofogdar
3.2.3. Regler om ejerskab af advokatvirksomheder
3.3. Norge
3.3.1. Disciplinær- og tilsynsordning
3.3.1.1. Den norske Advokatforening
3.3.1.2. Tilsynet med advokater
3.3.1.3. Disciplinærsystemet
3.3.1.4. Advokatbevillingsnævnet
3.3.1.5. Centrale forskelle mellem det danske og det norske tilsyns- og disciplinærsystem
3.3.2. Møderet for domstolene mv.
3.3.3. Regler om ejerskab af advokatvirksomheder
3.4. Finland
3.4.1. Disciplinær- og tilsynsordning
3.4.2. Møderet for domstolene mv.
3.4.2.1. Oplysninger fra dommerfuldmægtigforeningen i Finland
3.4.2.2. Oplysninger fra dommerforeningen i Finland
3.4.3. Regler om ejerskab af advokatvirksomheder
3.5. Island
3.5.1. Disciplinær- og tilsynsordning
3.5.2. Regler om ejerskab af advokatvirksomheder
3.6. England og Wales
3.6.1. Møderet for domstolene mv.
3.6.2. Overvejelser om ændring af det engelske klagesystem
3.6.3. Regler om ejerskab af advokatvirksomheder
3.7. Tyskland
3.7.1. Møderet for domstolene mv.
3.7.2. Regler om ejerskab af advokatvirksomheder
3.8. Frankrig
3.8.1. Møderet for domstolene mv.
3.9. Holland
3.9.1. Regler om ejerskab af advokatvirksomheder
3.10. Sammenfatning af fremmed ret
3.10.1. Betingelser for at opnå advokatbeskikkelse
3.10.2. Regler om møderetsmonopol
3.10.4. Andre oplysninger
3.10.3. Aktuelle overvejelser om ændring af reglerne
3.10.5. Regler om ejerskab af advokatvirksomheder
Kapitel 4. Andre lovregulerede liberale erhverv
4.1. Indledning
4.2. Revisorer
4.3. Auktionsledere
4.4. Arkitekter
4.5. Landinspektører
4.6. Ejendomsformidlere
4.7. Læger
4.8. Patent- og varemærkeagenter
Kapitel 5. Udvalgets overvejelser om det pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet
5.1. Mulige løsningsmodeller i forbindelse med afskaffelse af det pligtmæssige medlemskab
5.1.1. Indledning
5.1.2. Almene problemstillinger
5.1.3. Mulige løsningsmodeller
5.1.3.1. Status quo (model 0)
5.1.3.1.1. Beskrivelse af modellen
5.1.3.1.2. Udvalgets overvejelser
5.1.3.2. Advokatsamfundet udgøres af alle advokater (model 1)
5.1.3.2.1. Beskrivelse af modellen
5.1.3.2.2. Udvalgets overvejelser
5.1.3.3. Tilslutningsmodellen (model 2)
5.1.3.3.1. Beskrivelse af modellen
5.1.3.3.2. Udvalgets overvejelser
5.1.3.4. Krav om medlemskab af en godkendt advokatsammenslutning (model 3)
5.1.3.4.1. Beskrivelse af modellen
5.1.3.4.2. Udvalgets overvejelser
5.1.3.5. Krav om medlemskab for at anvende advokattitlen (model 4)
5.1.3.5.1. Beskrivelse af modellen
5.1.3.5.2. Udvalgets overvejelser
5.1.3.6. Den offentlige tilsynsmodel (model 5)
5.1.3.6.1. Beskrivelse af modellen
5.1.3.6.2. Udvalgets overvejelser
5.1.4. Udvalgets samlede overvejelser om de beskrevne modeller
Kapitel 6. Udvalgets overvejelser om behandlingen af klager over advokater
6.1. Advokatrådets betænkning fra juli 2005 om advokaters tilsyns- og disciplinærsystem
6.2. Tilsynssystemet
6.2.1. Tilsyn med overholdelse af klientkontoreglerne
6.2.1.1. Advokatrådets forslag
6.2.1.2. Udvalgets overvejelser
6.2.2. Mulighed for en kollegial samtale
6.2.2.1. Advokatrådets forslag
6.2.2.2. Udvalgets overvejelser
6.2.3. Kollegialt tilsyn
6.2.3.1. Advokatrådets forslag
6.2.3.2. Udvalgets overvejelser
6.3. Disciplinærsystemet
6.3.1. Advokatnævnets sammensætning
6.3.1.1. Advokatrådets forslag
6.3.1.2. Udpegning af offentlighedsrepræsentanter til Advokatnævnet
6.3.1.3. Udvalgets overvejelser
6.3.2. Ensartede regler for behandling af salær- og adfærdsklager
6.3.2.1. Advokatrådets forslag
6.3.2.2. Udvalgets overvejelser
6.3.3. Gebyr for at klage til Advokatnævnet
6.3.3.1. Advokatrådets forslag
6.3.3.2. Udvalgets overvejelser
6.3.4. Varetagelse af sagsforberedelsen
6.3.4.1. Advokatrådets forslag
6.3.4.2. Udvalgets overvejelser
6.3.5. Advokatnævnets behandling af sagen
6.3.5.1. Advokatrådets forslag
6.3.5.2. Udvalgets overvejelser
6.3.5.3. Formandens afvisning af klager
6.3.5.4. Advokatrådets forslag under udvalgets overvejelser om afvisning af klager
6.3.5.5. Udvalgets overvejelser om Advokatrådets forslag om afvisning af klager
6.3.5.6. Advokaters passivitet i forbindelse med sager ved Advokatnævnet
6.3.6. Offentliggørelse af Advokatnævnets kendelser
6.3.6.1. Advokatrådets forslag
6.3.6.2. Offentliggørelse af domme og kendelser
6.3.6.3. Udvalgets overvejelser
6.3.7. Gennemtvingelse af Advokatnævnets kendelser
6.3.7.1. Advokatrådets forslag
6.3.7.2. Retsplejerådets overvejelser
6.3.7.3. Udvalgets overvejelser
6.3.7.4. Advokatrådets forslag under udvalgets overvejelser om gennemtvingelse af Advokatnævnets kendelser
6.3.7.5. Udvalgets overvejelser om Advokatrådets forslag om gennemtvingelse af Advokatnævnets kendelser
6.3.8. Sagsomkostninger
6.3.8.1. Advokatrådets forslag
6.3.8.2. Udvalgets overvejelser
Kapitel 7. Udvalgets overvejelser om advokaters grund- og efteruddannelse samt opnåelse af møderet for landsret
7.1. Indledning
7.2. Procedureprøve og møderet for landsret
7.2.1. Advokatrådets forslag
7.2.2. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform)
7.2.3. Udvalgets overvejelser
7.3. Muligheden for at andre end juridiske kandidater kan blive advokater
7.3.1. Advokatrådets forslag
7.3.2. Udvalgets overvejelser
7.4. Mere liberal tilgang til branchen
7.4.1. Advokatrådets forslag
7.4.2. Udvalgets overvejelser
7.5. Ændring af retsplejelovens § 123, stk. 1
7.5.1. Advokatrådets forslag
7.5.2. Udvalgets overvejelser
7.6. Obligatorisk årlig efteruddannelse for alle advokater og advokatfuldmægtige
7.6.1. Advokatrådets forslag
7.6.2. Udvalgets overvejelser
Kapitel 8. Udvalgets overvejelser om ejerskabsforholdene i advokatvirksomheder
8.1. Indledning
8.2. Hæftelses- og skattemæssige aspekter ved holdingselskaber og kommanditaktieselskaber
8.3. Scenarier for ejerskab
8.3.1. Indledning
8.3.2. Forskellige former for samarbejde
8.3.2.1. Uformelle arrangementer
8.3.2.2. Kontorfællesskaber
8.3.2.3. Ansættelse i erhvervsvirksomhed hvor advokaten udøver selvstændig advokatvirksomhed
8.3.2.4. Fastere former for samarbejde
8.3.3. Kapitalselskaber
8.3.3.1. Andre professioners ejerskab af under 10 % af selskabets aktier
8.3.3.2. Andre professioners ejerskab af 10-49 % af selskabets aktier
8.3.3.3. Andre professioners ejerskab af 50 % og derover af selskabets aktier
8.3.4. Interessentskaber
8.3.5. Udvalgets overvejelser: Valg af model
Kapitel 9. Udvalgets overvejelser om advokaters møderetsmonopol
9.1. Oplysninger om repræsentation af andre end advokater i sager ved andre tvistløsningsorganer end domstolene
9.1.1. Indledning
9.1.2. Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed
9.1.3. Erhvervsankenævnet
9.1.4. Konkurrenceankenævnet
9.1.5. Erstatningsnævnet
9.1.6. Landsskatteretten
9.1.7. Ankenævnet for Patenter og Varemærker
9.1.8. Arbejdsretten
9.1.9. Tvistighedsnævnet
9.1.10. Afskedigelsesnævnet og Ledernævnet (LO og DA)
9.1.11. Afskedigelsesnævnet (SALA)
9.1.12. Realkreditankenævnet
9.1.13. Ankenævnet for forsikring
9.1.14. Pengeinstitutankenævnet
9.2. Generelle hensyn bag møderetsmonopolet
9.3. Internationale anbefalinger mv.
9.3.1. Samfundsøkonomisk begrundelse for at regulere juridiske rådgivere
9.3.2. Asymmetrisk information
9.3.3. Eksterne effekter
9.3.4. Advokaters møderetsmonopol
9.4. Overvejelser om forventede effekter af en lempelse af reglerne om advokaters møderetsmonopol
9.4.1. Forventede konsekvenser for konkurrencen
9.4.2. Forventet udvikling i priserne
9.4.3. Mulige udviklingslinjer i kvaliteten
9.4.4. Forventet udvikling i antallet af retssager
9.5. Konklusion
9.6. Udvalgets overordnede overvejelser om en lempelse af reglerne om advokaters møderetsmonopol
9.7. Modeller for en mulig ændring af advokaters møderetsmonopol i byretterne
9.7.1. Ophævelse af møderetsmonopolet i visse sagstyper
9.7.1.1. Indispositive sager
9.7.1.2. Tvistige sager
9.7.2. Model A: Fri adgang til at møde som procesfuldmægtig i den forenklede inkassoproces og under udlægsforretninger i fogedretten, hvor der ikke skal ske behandling af en tvist
9.7.2.1. Adgangen til at møde i sager omfattet af den forenklede inkassoproces
9.7.2.2. Adgangen til at møde i fogedsager i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af et pengekrav, hvor der ikke sker behandling af en tvist
9.7.2.3. Nærmere om grundlaget for udlæg, jf. retsplejelovens § 478
9.7.2.4. Antallet af sager
9.7.2.5. Advokatpålæg
9.7.2.6. Fri proces
9.7.2.7. Salær og sagsomkostninger
9.7.2.8. Rettens vejledningspligt
9.7.2.9. Genoptagelse og kæremål
9.7.2.10. Regler om god skik og tilsyn
9.7.2.11. Frakendelse af retten til at udføre sager for andre
9.7.2.12. Autorisationsordning
9.7.3. Model B: Fri adgang til at møde som procesfuldmægtig i småsagsprocessen
9.7.3.1. Antallet af sager
9.7.3.2. Advokatpålæg
9.7.3.3. Fri proces, retshjælp og retshjælpsforsikring
9.7.3.4. Rettens vejledningspligt
9.7.3.5. Genoptagelse og anke
9.7.3.6. Tilsyn, disciplinære sanktioner og regler om god skik
9.7.3.7. Sanktioner
9.7.3.8. Autorisationsordning
9.7.3.9. Ansvarsforsikring
9.7.4. Model C: Fri adgang til at møde som procesfuldmægtig i alle civile byretssager, der fremover behandles af én juridisk dommer
Kapitel 10. Andre regler i retsplejeloven om advokater
10.1. Retsplejelovens § 122, stk. 2
10.1.1. Retsgrundlaget
10.1.2. Stilling i det offentliges tjeneste
10.1.3. Justitsministeriets praksis for dispensation i medfør af retsplejelovens § 122, stk. 2
10.1.4. Udvalgets overvejelser om lempelse af praksis
10.2. Retsplejelovens § 129
10.2.1. Retsgrundlaget
10.2.2. Udvalgets overvejelser om ændring af bestemmelsen
Kapitel 11. Lovudkast med bemærkninger
11.1. Lovudkast
11.2. Bemærkninger til lovudkastet
Bilag: Notat af 21. august 2006 fra Konkurrencestyrelsen og Advokatsamfundet