Indsatsen mod ungdomskriminalitet
Betænkning nr. 1508
Bilag 1
Forside | Til bund | Forrige | Næste
Indledningsvis bemærkes, at kommissionens forslag giver anledning til lovændringer på en række områder. Nogle af disse lovændringer kan, som anført i betænkningen, gennemføres i forbindelse med en forestående revision af lovgivningen på det relevante område.
Desuden vurderes det, at gennemførelse af enkelte af forslagene vil kræve en ændring af folkeskoleloven, der henhører under Undervisningsministeriets ressort. Undervisningsministeriet har ikke været repræsenteret i kommissionen, og kommissionen har derfor ikke været i besiddelse af den fornødne ekspertviden til at udarbejde et lovudkast vedrørende ændring af folkeskoleloven.
1. Lovudkast
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om social service, lov om integration af
udlændinge i Danmark [og lov om folkeskolen]
(Forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. […], foretages følgende ændringer:
1. I § 81 indsættes efter nr. 9 som nyt nr.:
”10) at gerningsmanden har medvirket til kriminalitet begået af et barn under 15 år.”
Nr. 10-12 bliver herefter nr. 11-13.
§ 2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. […], foretages følgende ændringer:
1. I § 114 ændres ”politiet og hver kommune” til ”politiet, kriminalforsorgen og hver kommune”.
§ 3
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 som bl.a. ændret ved lov nr. 317 af 28. april 2009 og senest ved lov nr. 390 af 25. maj 2009, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 54 a indsættes:
”§ 54 b. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde udslusning i form af udpegning af en personlig rådgiver eller fast kontaktperson for den unge efter § 52, stk. 3, nr. 6 og 7, til unge under 18 år, som løslades efter varetægtsfængsling, varetægtssurrogat eller afsoning af en frihedsstraf. Tilbuddet skal bidrage til en hensigtsmæssig udslusning med fokus på uddannelse og beskæftigelse.
Stk. 2. Udslusning efter stk. 1 skal så vidt muligt etableres inden løsladelsen og skal gives i mindst seks måneder efter løsladelsen.”
§ 4
I lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. […] foretages følgende ændringer:
1. Efter § […] indsættes:
”§ x. Kommunalbestyrelsen skal umiddelbart efter overtagelse af ansvaret for en udlænding omfattet af § 54 tilbyde den pågældende en undersøgelse for traumer. Tilbuddet skal endvidere omfatte udlændinge omfattet af § 55, medmindre der vurderes ikke at være anledning hertil.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for, hvilken behandling og andre tilbud, der skal gives den undersøgte og dennes familie som følge af de forhold, som den i stk. 1 nævnte undersøgelse måtte have vist, med henblik på fremme af den undersøgte og dennes families generelle trivsel og integrationsproces.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal som led i den i stk. 2 nævnte plan tilbyde børn af traumeramte familier systematiske støtte- og undervisningsforløb med henblik på at styrke hverdagstrivslen for disse børn.
Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om proceduren for og iværksættelsen af den i stk. 1 nævnte undersøgelse samt indhold og udformning af den i stk. 2 nævnte plan og iværksættelsen heraf. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan endvidere fastsætte nærmere regler for de i stk. 3 nævnte tilbud.”
§ 5
[Eventuelle ændringer af folkeskoleloven som følge af kommissionens forslag.]
§ 6
Loven træder i kraft […].
§ 7
[Færøerne og Grønland].
2. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.1 (straffelovens § 81, nr. 10)
Lovforslaget indebærer, at der som nyt nr. 10 i straffelovens § 81 indsættes en bestemmelse om, at det ved straffens fastsættelse i almindelig skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningsmanden har medvirket til kriminalitet begået af et barn under 15 år..
Som baggrund for den foreslåede bestemmelse peger kommissionen på risikoen for, at personer over den kriminelle lavalder søger selv at undgå strafansvar for kriminelle handlinger ved at overtale børn under den kriminelle lavalder til at udføre dem. Problemstillingen – der i princippet er uafhængig af niveauet af den kriminelle lavalder – knytter sig særligt til banderelateret kriminalitet.
Den nævnte problemstilling imødegås i hvert fald i et vist omfang af de gældende regler om medvirken, jf. straffelovens § 23 og § 24, efter hvilke en person kan dømmes for medvirken ved råd, dåd eller tilskyndelse til kriminelle handlinger. Herunder hører både bistand, som skal forøge muligheden for at gennemføre lovovertrædelsen (”fysisk meddelagtighed”), og bistand, som skal øge viljen dertil (”psykisk meddelagtighed”, herunder ”anstiftelse”). Udgangspunktet for medvirkensansvaret er, at alle, der samvirker om en forbrydelse, pådrager sig strafansvar. I forhold til spørgsmålet om pålæggelse af strafansvar skelnes der således efter dansk ret ikke mellem centralt placerede gerningsmænd eller hovedmænd og mere yderligt placerede medvirkende og bipersoner. Det er uden betydning for strafansvaret, om en eller flere af de øvrige medgerningsmænd er omfattet af en subjektiv straffrihedsgrund, f.eks. at den eller de pågældende er under den kriminelle lavalder.
Det er på den baggrund kommissionens vurdering, at personer over den kriminelle lavalder, der som ovenfor anført tilskynder til kriminelle handlinger, som begås af mindreårige, med henblik på at undgå selv at udsætte sig for et strafansvar, vil være omfattet af medvirkensansvaret, jf. straffelovens § 23.
Efter gældende ret skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen for en strafbar gerning, at gerningsmanden har fået en anden til at medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af dennes unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold, jf. straffelovens § 81, nr. 9. I denne sammenhæng er det særligt spørgsmålet om at få en anden person til at medvirke til gerningen ved udnyttelse af den pågældendes unge alder, der er relevant. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.). sigtes med ”ung alder” til personer, som ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført. Det anføres desuden, at der i kravet om ”udnyttelse” ligger, at der skal være årsagssammenhæng mellem den unge alder hos den anden person og dennes medvirken til at begå den strafbare handling. Kravet om udnyttelse skal i øvrigt ses i lyset af bestemmelsens formål om gennem strafudmålingen at markere den øgede strafværdighed, som følger af, at gerningen er udvirket ved gerningsmandens misbrug af andres underlegenhed.
Efter kommissionens vurdering vil betingelserne for at skærpe straffen i medfør af straffelovens § 81, nr. 9, ikke være opfyldt i en del af de tilfælde, hvor en person over den kriminelle lavalder tilskynder til en kriminel handling, der begås af et barn under den kriminelle lavalder. Som eksempel kan nævnes et tilfælde, hvor en 14-årig og en 16-årig sammen planlægger en kriminel handling, der i praksis skal udføres af den 14-årige, som på grund af sin alder ikke kan straffes, hvis det måtte lykkes at opspore gerningsmanden. I en sådan situation vil der ikke være tale om, at den ældre medgerningsmand udnytter den yngres alder, jf. straffelovens § 81, nr. 9, og der vil derfor ikke være grundlag for at skærpe straffen for den ældre medgerningsmand.
Det bemærkes dog, at det efter straffelovens § 81, nr. 2, også i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningen er udført af flere i forening. Bestemmelsen gælder uanset medgerningsmandens eller –mændenes alder, og man vil derfor allerede under henvisning til denne bestemmelse kunne skærpe straffen, hvis flere – herunder en eller flere personer under den kriminelle lavalder – samvirker om en kriminel handling.
Efter lovforslaget suppleres de ovennævnte eksisterende strafskærpelsesgrunde med en bestemmelse, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har medvirket til en kriminel handling begået af et barn under den kriminelle lavalder. Formålet med bestemmelsen er at imødegå, at personer over den kriminelle lavalder ”spekulerer i” den kriminelle lavalder ved at lade børn under den kriminelle lavalder udføre kriminelle handlinger med henblik på selv at undgå at pådrage sig et strafansvar. Som eksempler på de tilfælde, der er omfattet af strafskærpelsen, er situationer, hvor gerningsmanden ved trusler, løfter om belønning, opfordring, rådgivning eller ved at stille redskaber til rådighed har medvirket til en kriminel handling foretaget af et barn under den kriminelle lavalder.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, afsnit 2.3.2.2.
Til § 2
Til nr. 1 (retsplejelovens § 114)
Lovforslaget indebærer en ændring af retsplejelovens § 114, således at Kriminalforsorgen formelt knyttes til SSP-samarbejdet.
Efter den gældende bestemmelse i § 114 i retsplejeloven skal politidirektøren virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler og sociale myndigheder. Dette samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politiet (SSP) udgør det udførende niveau i den kriminalitetsforebyggende samarbejdsstruktur. Målet med SSP-samarbejdet er at afklare, hvilke forebyggelsesmuligheder der findes lokalt og koordinere indsatsen mellem de relevante lokale myndigheder og institutioner. Øvrige samarbejdspartnere kan være Kriminalforsorgen, institutioner, boligområder, fritidsområder og det kulturelle område. Inden for rammerne af SSP-samarbejdet tages der initiativ til projekter og specielle indsatser, som kan forhindre, at børn og unge udvikler en uhensigtsmæssig adfærd, der kan lede til kriminalitet.
Derudover findes der en række andre samarbejdsfora inden for rammerne af den kriminalitetsforebyggende indsats, herunder SSP+, ungesamråd og banderåd, hvor det er muligt at involvere relevante parter som f.eks. Kriminalforsorgen i samarbejdet.
Som det fremgår, findes der inden for rammerne af det eksisterende samarbejde om den kriminalitetsforebyggende indsats allerede gode muligheder for på lokalt plan at knytte relevante parter som f.eks. Kriminalforsorgen, klubber, idræts- og fritidsorganisationer, boligforeninger mv. til det kriminalpræventive arbejde efter en konkret vurdering.
Formålet med lovforslaget er styrke samarbejdet om den lokale kriminalitetsforebyggende indsats yderligere ved formelt at knytte Kriminalforsorgen til SSP-samarbejdet, herunder med henblik på at sikre, at også Kriminalforsorgens erfaring og ekspertise med at håndtere unge lovovertrædere udnyttes i tilknytning til det lokale kriminalitetsforebyggende arbejde.
På den baggrund foreslår kommissionen, at Kriminalforsorgen knyttes formelt til SSP-samarbejdet.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, afsnit 2.2.1.2.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 54 b i lov om social service)
Med den foreslåede bestemmelse forpligtes kommunalbestyrelsen i den unges hjemkommune til at tilbyde udslusning til unge under 18 år, der løslades efter ophold i et åbent anbringelsestilbud, en sikret afdeling, et arresthus eller et fængsel i forbindelse med varetægtsfængsling eller varetægtssurrogat efter retsplejeloven eller strafafsoning efter straffuldbyrdelsesloven.
Formålet med bestemmelsen er at sikre en opfølgende indsats i forlængelse af den unges løsladelse, så den unge ikke overlades til sig selv, men støttes i en positiv udvikling, og så det undgås, at den unge falder tilbage i en kriminel løbebane, finder tilbage i et negativt miljø eller på anden vis falder ind i en negativ udvikling efter løsladelsen. En central del af udslusningens indhold er at støtte den unge i at påbegynde eller fortsætte et uddannelsesforløb eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at den unges hjemkommune efter § 52 i lov om social service i forvejen er forpligtet til at iværksætte sociale støtteforanstaltninger, når det på baggrund af en undersøgelse af den unges forhold efter lovens § 50 må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Det er dog erfaringen, at de gældende regler kan give anledning til store udsving i udslusningsindsatsen, og at der ikke i alle tilfælde i tilstrækkeligt omfang sikres, at den unges behov for støtte imødekommes i umiddelbar forlængelse af løsladelsen.
Da der er tale om meget udsatte unge, som ofte har behov for ganske omfattende støtte for at komme tilbage på rette spor, herunder påbegynde uddannelse eller beskæftigelse, og som er i betydelig risiko for at fortsætte en tilværelse med misbrug, kriminalitet og utilpasset adfærd, findes det derfor hensigtsmæssigt at sikre en opfølgende indsats over for løsladte unge ved at indføre en lovgivningsmæssig forpligtelse hertil.
Udslusningen skal bestå i et tilbud om udpegning af en personlig rådgiver eller fast kontaktperson, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6 eller 7. Disse foranstaltninger er dels valgt, fordi de har til formål at rådgive og vejlede den unge i forhold til arbejde, uddannelse, fritid, bolig mv., og dels fordi undersøgelser (se f.eks. Jensen, Bente: Social arv (2007), Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, København) viser, at mønsterbrydere, dvs. børn og unge, som senere formår at bryde med deres sociale baggrund, ofte har mødt en voksen, der har haft afgørende betydning for deres positive udvikling. Unge, der løslades, vurderes tilsvarende at kunne nyde godt af tilknytningen til en sådan signifikant voksen.
Tilbuddet om udpegning af personlig rådgiver eller fast kontaktperson skal også gives til løsladte unge, som kommunen ellers vurderer til ikke at have et støttebehov efter § 52. Der skal i den sammenhæng peges på muligheden for at tilpasse omfanget af foranstaltningen, ligesom den unge i øvrigt har mulighed for at takke nej til tilbuddet om udslusning.
Afgørelse om udslusning efter den foreslåede bestemmelse forudsætter ikke, at der forinden er foretaget en § 50-undersøgelse. Det skal dog understreges, at forpligtelsen til at tilbyde udslusning i form af udpegning af personlig rådgiver eller fast kontaktperson efter § 52, stk. 3, nr. 6 og 7, ikke erstatter kommunens forpligtelse efter § 50 til at undersøge barnets eller den unges forhold, hvis det må antages, at pågældende har behov for særlig støtte, og forpligtelsen til efter § 52 til at iværksætte foranstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.
Hvis et barn eller en ung, der løslades, således også har behov for mere omfattende støtte og/eller støtte af en anden karakter, skal denne iværksættes. I nogle tilfælde vil det f.eks. være relevant at formidle et praktiktilbud efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 9, for at styrke den unges tilknytning til arbejdsmarkedet, mens det i andre tilfælde vil være relevant at iværksætte behandling af den unges problemer efter § 52, stk. 3, nr. 3, med henblik på at sikre en vedvarende forandring i den unges adfærd, tanke- og handlemønstre. Det kan f.eks. være i form af psykologhjælp eller misbrugsbehandling.
Det er således afgørende, at kommunalbestyrelsen tilbyder den unge støtte af et omfang og en karakter, som modsvarer den unges behov og må forventes at kunne bidrage til en positiv udvikling hos den unge, herunder støtte den unge i at påbegynde eller fortsætte et uddannelsesforløb eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kommunalbestyrelsens vurdering af, om der er behov for at tilbyde den unge yderligere udslusning, jf. ovenfor, skal bygge på en undersøgelse efter servicelovens § 50. Da der er tale om unge, som har begået relativt alvorlig kriminalitet, eller hvor der har været så begrundet mistanke herom, at man har fundet grundlag for varetægtsfængsling eller varetægtssurrogat, må det formodes, at langt de fleste af de unge i forvejen er kendt af de sociale myndigheder, og at der allerede foreligger en § 50-undersøgelse.
Hvis den unge i forvejen har en personlig rådgiver eller fast kontaktperson, betragtes kommunens forpligtelser som følge af den foreslåede bestemmelse som opfyldt. Igen skal det dog understreges, at kommunen fortsat er forpligtet efter § 52 til at iværksætte foranstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.
Særligt for så vidt angår unge, der afsoner en ungdomssanktion, bemærkes, at de i henhold til de gældende regler har ret til at have en koordinator tilknyttet under hele afsoningen, jf. servicelovens § 54 a, og at koordinatorens rolle i sanktionens 3. fase, hvor den unge er under ambulant tilsyn, bl.a. er at støtte og hjælpe den unge med – hvor det er relevant – at finde bolig, skabe sig en struktureret hverdag, finde uddannelse eller arbejde, administrere sin økonomi, styrke sit netværk og finde fritidstilbud. Kommunalbestyrelsen er derfor ikke forpligtet til at tilbyde udslusning efter den foreslåede bestemmelse til unge, der afsoner en ungdomssanktion. Hvis de unge i afsoningen af sanktionens 3. fase måtte have behov for særlig støtte udover den personlige koordinator efter servicelovens § 54 a, er kommunalbestyrelsen fortsat forpligtet til at iværksættes sådan støtte, jf. servicelovens § 52.
Jf. den foreslåede bestemmelses stk. 2, skal tilbuddet om udslusning så vidt muligt etableres inden løsladelsen. Formålet med dette er at sikre, at de nødvendige sagsbehandlingsskridt og praktiske forhold er på plads så hurtigt som muligt, så den unge ikke står uden relevant støtte på tidspunktet for løsladelsen. I nogle tilfælde vil det være vanskeligt at nå at etablere udslusningen inden løsladelsen, f.eks. i forbindelse med kortvarige varetægtsfængslinger hhv. anbringelser i varetægtssurrogat. Det må dog forventes, at det altid vil være muligt at etablere udslusningen før løsladelsen, når der er tale om løsladelse fra afsoning eller længerevarende varetægtsfængsling hhv. varetægtssurrogat.
Bestemmelsens stk. 2 foreskriver også, at udslusningen skal vare mindst seks måneder efter løsladelsen. Formålet med dette er at sikre tilstrækkelig lang tid til at sikre en hensigtsmæssig udslusning, herunder i forhold til få den unge i uddannelse eller beskæftigelse. Såfremt den unge fortsat har behov for en personlig rådgiver, fast kontaktperson eller anden støtte efter de seks måneder, er kommunen forpligtet til at iværksætte den efter servicelovens § 52.
Til § 4
Til nr. 1 (§ x i lov om integration af udlændinge i Danmark)
Med den foreslåede bestemmelse i § x, stk. 1, pålægges kommunalbestyrelsen at tilbyde en undersøgelse for traumer i forbindelse med modtagelsen af boligplacerede flygtninge i medfør af integrationsloven. Tilbuddet skal gives umiddelbart efter overtagelse af ansvaret for den pågældende flygtning. Dette skal ses i sammenhæng med andre forpligtelser, som følger med overtagelse af ansvaret, herunder kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde et tilrettelagt introduktionsprogram, som skal påbegyndes en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding. Tilbuddet om undersøgelse for traumer vil således være hensigtsmæssigt at give i forbindelse med den pågældende flygtnings første samtale i kommunen.
Undersøgelserne skal udføres af en praktiserende læge. Integrationsministeriet vil derfor indgå aftale med Praktiserende Lægers Organisation herom.
Undersøgelsestilbuddet skal gives til alle flygtninge mv., jf. integrationslovens § 54.
Tilbuddet skal endvidere gives til familiesammenførte til flygtninge, jf. integrationslovens § 55, medmindre der vurderes ikke at være anledning hertil.
I vurderingen af, om der er anledning til at undlade at give undersøgelsestilbuddet til en familiesammenført til en flygtning, jf. § 55, kan det bl.a. indgå, om der er tale om en familie, der var etableret, før den herboende flygtning udrejste til Danmark. Det vil således efter omstændighederne kunne tale for at undlade at give undersøgelsestilbuddet, hvis der er tale om en familie, der er etableret efter den herboende flygtnings indrejse i Danmark, idet der således ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem de omstændigheder, som den herboende flygtning i sin tid flygtede under, og de forhold som den nyankomne ægtefælle har levet under op til indrejsen i Danmark.
Endvidere vil de generelle forhold i hjemlandet kunne indgå i vurderingen. Er der således tale om en familie, der kommer fra et område, som har været udsat for krig eller krigslignende tilstande, vil dette tale for, at undersøgelsestilbuddet skal gives.
Herudover kan også resultatet af den herboende flygtnings screening eller øvrige oplysninger om den herboende flygtnings helbredstilstand indgå i vurderingen.
Som led i undersøgelsen skal der foretages en faglig vurdering af behovet for, at den undersøgte henvises til yderligere udredning eller behandling.
Kommunalbestyrelsen pålægges efter den foreslåede bestemmelse i § x, stk. 2, ligeledes en pligt til at udarbejde en samlet plan for behandling og andre tilbud, som den undersøgte og dennes familie skal have. Planen skal således indeholde den behandling, som er anbefalet i den lægefaglige vurdering, der skal foretages efter den foreslåede bestemmelse i § x, stk. 1, samt andre tilbud, der skal gives den undersøgte og dennes familie, som følge af de forhold, som undersøgelsen måtte have vist. Det er kommunalbestyrelsens pligt at følge op på undersøgelsen og iværksætte de nødvendige foranstaltninger.
Det samlede indhold af planen har til formål at fremme den undersøgte samt dennes families generelle trivsel og integrationsproces.
Derfor skal planen tilrettelægges i et helhedsorienteret, koordinerende og sammenhængende tværfagligt samarbejde mellem alle de professionelle aktører, der er involveret i udredningen af familiens forhold.
Det er endvidere væsentligt, at udformningen af planen sammentænkes med integrationskontrakten for den enkelte udlænding, således at tilbuddene i henholdsvis planen og kontrakten kan supplere hinanden til gavn for den enkelte.
Efter den foreslåede bestemmelse i § x, stk. 3 skal kommunalbestyrelsen som led i den i stk. 2 nævnte plan tilbyde alle børn i familier, hvor der på baggrund af den i § x, stk.1 nævnte undersøgelse vurderes at være familiemedlemmer, der er ramt af traumer, systematiske støtte- og undervisningsforløb med henblik på at styrke hverdagstrivslen for disse børn.
Forslaget retter sig mod sekundært traumatiserede børn eller børn, der er i risikogruppen for at blive sekundært traumatiserede, idet deres forældre er i behandling eller er på venteliste til behandling for traumer.
Med forslaget sikres det, at børn og unge fra traumeramte familier så tidligt som muligt i integrationsprocessen gives den særlige støtte til at sikre disse børns udvikling og integration.
Tilbuddene til børnene og de unge kan f.eks. indbefatte en støtteperson i hjemmet samt sorg- og samtalegrupper, herunder psykoedukative forløb, der kan bidrage til at skabe systematiske og trygge rammer i de pågældendes liv.
Den foreslåede bestemmelse har en forebyggende karakter og har til formål at sikre en helhedsorienteret, tværfaglig og sammenhængende støtte til børn med traumatiserede forældre så tidligt som muligt.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i lov om social service, herunder lovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge, hvorefter kommunalbestyrelsen er forpligtet til at iværksætte særlig støtte til børn og unge med behov herfor.
Hvis indsatsen fastlagt i den foreslåede bestemmelse viser sig ikke at være tilstrækkelig i forhold til det konkrete barn, eller hvis barnet har behov for anden særlig støtte efter serviceloven, skal indsatsen suppleres med de foranstaltninger, der findes i lov om social service.
Efter den foreslåede bestemmelse i § x, stk. 4, 1. pkt., fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration nærmere regler om proceduren for og iværksættelsen af den i stk. 1 nævnte undersøgelse samt indhold og udformning af den i stk. 2 nævnte handleplan og iværksættelsen heraf.
Når Integrationsministeriet har indgået en aftale med Praktiserende Lægers Organisation om gennemførelsen af undersøgelsen, fastsætter ministeriet med hjemmel i den foreslåede § x, stk. 4, nærmere regler for arbejdet med og umiddelbart efter undersøgelserne.
Efter den foreslåede bestemmelse i § x, stk. 4, 1. pkt., kan ministeren for flygtninge, indvandrere og integration endvidere fastsætte nærmere regler for de i stk. 3 nævnte tilbud.
Til § 5
[…].
Til § 6
[…].
Til § 7
[…].