Bilag 2. Oversigt over økonomiske konsekvenser af kommissionens forslag

Indsatsen mod ungdomskriminalitet
Betænkning nr. 1508
Bilag 2

Ved brev af 17. oktober 2007 har Justitsministeriet anmodet om, at kommissionen søger at belyse udgifterne ved de eksisterende ordninger vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet og ved de nye eller ændrede initiativer, som kommissionen måtte foreslå, med henblik på, at kommissionens anbefalinger vil kunne vurderes i lyset af de nuværende og forventede udgifter.

I den følgende oversigt har kommissionen skitseret de økonomiske konsekvenser af kommissionens forslag, jf. betænkningens kapitel 2.

Det er vigtigt at understrege, at der netop er tale om en skitsering af udgifterne og ikke en præcis vurdering, der tager alle forhold i betragtning. Der knytter sig således en betydelig usikkerhed til størrelsen af de forventede udgifter til en række af kommissionens forslag.

I forbindelse med udarbejdelsen af oversigten har kommissionen ikke taget hensyn til eventuelle muligheder for ekstern finansiering, ligesom kommissionen ikke har taget stilling til, hvorvidt udgifterne til forslagene kan holdes inden for eventuelle eksisterende økonomiske rammer.

Desuden har kommissionen ikke forsøgt at beregne størrelsen af en eventuel besparende effekt af kommissionens forslag, ligesom kommissionen ikke har taget stilling til, hvordan eventuelle besparelser skal identificeres og indhøstes. Det er dog kommissionens generelle forventning, at en række af kommissionens forslag vil kunne give besparelser, der samlet set overstiger de udgifter, der vil være forbundet med at gennemføre kommissionens forslag.

Ét medlem af kommissionen (Ane Kristine Christensen) ønsker at tage forbehold for, at der skal ske en særskilt DUT-forhandling, hvis ét eller flere af de af kommissionens forslag, der har økonomiske konsekvenser for kommunerne, gennemføres.

Oversigt over økonomiske konsekvenser af kommissionens forslag

Afsnit	Anbefaling	Økonomiske konsekvenser
2.2.1.1	Præcisering af kommunernes ansvar for langsigtet planlægning af indsatsen mv.	Ad planlægningsforpligtelse Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne. Størrelsen vil afhænge af, hvor mange midler man vil afsætte til, at kommunerne kan lave en kortlægning af målgruppen. Udgifterne skønnes umiddelbart at være ca. 5,0-8,0 mio. kr. over 4 år og herefter på ca. 0,5 mio. kr. årligt. Ad partnerskabsaftaler Forslaget skønnes at kunne realiseres ved afsættelse af en pulje, hvis størrelse må fastlægges ud fra en vurdering af, hvilken prioritet man ønsker at give forslaget.
2.2.1.2	Udvikling af SSP-samarbejdet	Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for staten (Kriminalforsorgen), idet det skønnes at koste et halvt årsværk i hver af Kriminalforsorgens lokale afdelinger (KiF), svarende til cirka 3 mio. kr. årligt.
2.2.1.3	Styrket uddannelsesindsats, udslusning og opfølgende støtte i forhold til anbragte eller fængslede unge	Ad tilbud om skolegang Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne, men det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at beregne størrelsen af disse. Ad særligt uddannelsestilbud Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne, men det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at beregne størrelsen af disse. Ad udslusningstilbud Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne. Størrelsen af udgifterne vil afhænge af 1) antallet af unge, der skal have en § 50- undersøgelse, 2) antallet af unge, der skal have en personlig rådgiver eller fast kontaktperson, og 3) varigheden af foranstaltningen. Antallet af unge er skønnet på baggrund af antallet af unge kriminelle. Med udgangspunkt i 260 unge, hvoraf 80 pct. får en fast kontaktperson, og de resterende får en personlig rådgiver og en varighed af foranstaltningen på 6 måneder, medfører dette udgifter for ca. 12,6 mio. kr. årligt.
2.2.1.4	Styrket reaktion ved bekymrende skolefravær og udskrivning af skolen	Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne. Det må således forventes, at kommunerne som følge af forslaget vil modtage 300 yderligere underretninger, der vil medføre udgifter til ca. 75 yderligere § 50-undersøgelser og forebyggende foranstaltninger. Udgifterne hertil skønnes at være ca. 8,1 mio. kr. årligt.
2.2.1.5	Undersøgelse samt evt. øget og ensartet brug af bekymringssamtaler og –breve	Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for staten (politiet) og kommunerne, hvis det besluttes at udbrede brugen af bekymringssamtaler og -breve, men det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen af disse udgifter.
2.2.1.6	Øget og systematiseret brug af forebyggende familierådslagning og –netværksmøder	Forslaget skønnes at kunne realiseres ved etablering af en pulje, hvis størrelse må fastlægges ud fra en vurdering af, hvilken prioritet man ønsker at give forslaget.
2.2.1.7	Obligatorisk underretning af de sociale myndigheder ved kriminalitet begået af unge under 18 år	Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for staten (politiet) og kommunerne. For så vidt angår udgifterne for politiet er det ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen af disse. For så vidt angår kommunernes udgifter som følge af flere underretninger fra politiet skønnes det, at forslaget vil medføre udgifter til 50 ekstra § 50-undersøgelser og forebyggende foranstaltninger som følge af flere underretninger. Udgifterne hertil antages at udgøre ca. 5,2 mio. kr. årligt.
2.2.1.8	Obligatorisk underretning af de sociale myndigheder ved vold i hjemmet	Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne. For så vidt angår udgifterne for staten er det ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen af disse. For så vidt angår kommunernes udgifter som følge af flere underretninger om vold i hjemmet anslås det, at der årligt kommer ca. 600 yderligere underretninger som følge af denne forpligtelse, hvilket medfører nye § 50-undersøgelser og foranstaltninger (anbringelse, forebyggende og familiebehandling). Udgifterne hertil svarer til ca. 10,8 mio. kr. om året.
2.2.1.9	Analyse af grundlaget for rekruttering af børn og unge til kriminelle bander	Forslaget skønnes at kunne realiseres ved etablering af en pulje til forskning på 3,0 mio. kr.
2.2.1.10	Forsøg med styrkelse af social kapital	Forslaget skønnes at kunne realiseres ved etablering af en pulje, hvis størrelse må fastlægges ud fra en vurdering af, hvilken prioritet man ønsker at give forslaget.
2.2.1.11	Styrkelse af misbrugsbehandlingen	Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser, for kommunerne, men det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen af disse.
2.2.1.12	Styrket helhedsorienteret gadeplansindsats	Ad gadeplansindsatser Forslaget vurderes at have visse økonomiske konsekvenser for staten (politiet) og kommunerne, men det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen af disse, herunder fordi udgifterne vil afhænge af, hvor mange kommuner, der ønsker at indføre en hotspotlignende indsats. Det kan oplyses, at udgifterne til hotspotindsatsen i den toårige forsøgsperiode i Københavns Kommune er beregnet til 4,0 mio. pr. indsatsområde (2,5 mio. kr. til drift og 1,5 mio. kr. til aktiviteter). Ad udvikling af ensartet uddannelsesforløb Forslaget skønnes at medføre udgifter for staten på ca. 1,5 mio. kr.
2.2.1.13	Mentorordninger for udsatte børn og unge, herunder unge indsatte	Ad tilbud om mentor Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne, men det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen af disse. Det bemærkes i den forbindelse, at den eksisterende mentorordning i Kriminalforsorgens regi er finansieret af satspuljemidler. Hvis ordningen ikke fortsat kan finansieres heraf, vil det for gruppen af unge under 18 år på landsplan koste cirka 1,0 mio. kr. årligt at opretholde den. Ad evaluering og forskningsprojekt Forslagene om evalueringen og forskningsprojekt skønnes at kunne gennemføres for ca. 3,0 mio. kr. for hver, svarende til i alt ca. 6,0 mio. kr., hvis de gennemføres uafhængigt at hinanden. Det vurderes dog, at det vil være muligt at gennemføre evalueringen og forskningsprojektet sammen og herved opnå en besparelse, hvorved den samlede udgift skønnes at blive ca. 5,0 mio. kr.
2.2.1.14	Styrket indsats over for unge med særlige problemstillinger	Ad erfaringsindsamling fra Egely m.fl. og evt. permanentgørelse af psykiatrisk screening. Såfremt der skal screenes for psykisk sygdom hos alle unge under 18 år, der indsættes i Kriminalforsorgens regi, skønnes det at medføre udgifter på ca. 1,0 mio. kr. årligt. Hvis der skal screenes for psykisk sygdom hos alle unge, der anbringes i sikret afdeling i socialt regi, skønnes det at medføre udgifter på ca. 3,0 mio. kr. årligt. Det skal dog bemærkes, at det kan blive vanskeligt overhovedet at rekruttere relevant sundhedsfagligt personale. Ad målrettede tilbud til børn og unge med psykiatriske problemstillinger mv. Anlæg af særlige institutionspladser til børn og unge skønnes at medføre udgifter på ca. 2,4 mio. kr. pr. plads, hvis pladserne etableres ved ombygning af eksisterende byggeri, og ca. 3,5 mio. kr. pr. plads, hvis pladserne etableres ved nybyggeri. Drift af en almindelig sikret plads skønnes at medføre udgifter på ca. 2,1 mio. kr. årligt, mens drift af en særligt sikret plads skønnes at medføre udgifter på ca. 2,3 mio. kr. årligt. Ad retspsykiatriske pladser i børnepsykiatrien Anlæg af 10 retspsykiatriske pladser skønnes at medføre udgifter for regionerne på ca. 16,5 mio. kr., hvis pladserne etableres ved ombygning af eksisterende byggeri, og ca. 38,5 mio. kr. hvis pladserne etableres ved nybyggeri. Drift af 10 retspykiatriske pladser skønnes at medføre udgifter på ca. 21,0 mio. kr. årligt. Ad styrkelse af særlige kompetencer hos medarbejderne Forslaget skønnes at medføre udgifter på ca. 1,0 mio. kr. årligt.
2.2.1.15	Anvendelse af kognitive behandlingsprogrammer som standardtilbud i de sikrede afdelinger og tilknyttede åbne afdelinger	Forslaget indebærer et behov for løbende uddannelse af medarbejdere for staten (Kriminalforsorgen) og kommunerne. For Kriminalforsorgen skønnes udgiften hertil at blive ca. 1,0 mio. kr. årligt, mens udgiften for regionerne skønnes at blive ca. 2,0 mio. kr. årligt.
2.2.1.16	Andre overvejelser og initiativer vedrørende en tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende indsats	Resultatet af kommissionens overvejelser på dette punkt vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.
2.2.2.1	Ydelsesbeskrivelse (kravspecifikation), akkreditering og effektevaluering af sagsbehandling og behandlingstiltag	Forslagene vurderes at have økonomiske konsekvenser for staten, regionerne og kommunerne, men det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen af disse. Det bemærkes, at der på dette område siden 2005 har været iværksat initiativer i Kriminalforsorgens regi, og at disse initiativer er blevet styrket i forbindelse med den seneste flerårsaftale for Kriminalforsorgen.
2.2.3.1	Udvikling og anvendelse af en model til ensartet cost-benefitanalyse	Ad udvikling af modellen Forslaget skønnes at kunne realiseres ved etablering af en pulje til udvikling af modellen. Puljens størrelse må fastlægges ud fra en vurdering af, hvilken prioritet man ønsker at give forslaget. Ad løbende anvendelse af modellen Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne, men det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen af disse.
2.2.4.1	Udvikling af et værktøj til systematisk identifikation	Forslagene skønnes at kunne realiseres ved etablering af en pulje til udvikling af værktøjer. Puljens størrelse må fastlægges ud fra en vurdering af, hvilken prioritet man ønsker at give forslaget.
2.2.4.2	Styrket indsats over for børn og unge fra traumatiserede familier	Ad systematisk screening og udarbejdelse af plan for behandlingstilbud Forslaget skønnes at medføre udgifter for kommunerne på ca. 1,4 mio. kr. årligt. Dette skøn bygger på udgifter til screening af 1350 boligplacerede flygtninge (2008-tal) af praktiserende læger samt udarbejdelse af behandlingsplan for 25-30 pct. af de pågældende flygtninge i kommunen. Forslaget vurderes desuden at have økonomiske konsekvenser til efterbehandling/yderligere udredning på baggrund af screeningen, men det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen heraf, da dette vil afhænge af antallet af flygtninge, der vurderes at have behov for yderligere udredning samt omfanget af behandling. Ad øvrige forslag Forslagene vurderes at have økonomiske konsekvenser for staten, regionerne og kommunerne, men det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen af disse.
2.2.5.1	Styrket vejledning om og anvendelse af fysiske magtmidler over for anbragte børn og unge	Forslagene skønnes at medføre udgifter for staten på ca. 2,0 mio. kr.
2.2.5.2	Brug af udgangsforbud over for børn og unge	Forslaget om indhentning og evaluering af erfaringer med gældende ordninger vurderes ikke at medføre udgifter.
2.2.6.1	Vejledning om mulighederne for behandling og videregivelse af oplysninger om unge i forbindelse med den kriminalitetsforebyggende indsats	Forslagene skønnes at medføre udgifter for staten på ca. 0,5 mio. kr.
2.2.7.1	Landsdækkende udbredelse af ungesamråd	Forslagene vurderes at medføre ingen eller alene mindre udgifter, da der primært er tale om en omorganisering af den eksisterende indsats.
2.2.7.2	Hurtig sagsbehandling i forbindelse med sager vedrørende kriminalitet begået af børn og unge	Forslagene vurderes at have økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne, men det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen af disse.
2.3.1.1	”Betinget” notering af første strafferetlige afgørelse på unges straffeattest	Forslagene vurderes at have økonomiske konsekvenser for staten (politiet), men det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen af disse.
2.3.2.1	Styrkelse af ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder	Ad obligatorisk § 50-undersøgelse Forslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne på ca. 60,2 mio. kr. årligt som følge af flere § 50-undersøgelser, handleplaner og foranstaltninger. Ad udarbejdelse af vejledning og evt. mulighed for kortvarig fast- og tilbageholdelse Der er redegjort for udgifterne til dette forslag i forbindelse med afsnit 2.2.5.1 ovenfor. Ad mulighed for tilbageholdelse i op til 14 dage efter anbringelse Forslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiske konsekvenser, men det vil formentlig være hensigtsmæssigt at afsætte midler til efteruddannelse af personalet på åbne anbringelsessteder med henblik på at sikre implementeringen af de nye regler. Ad kortlægning af anbringelse i sikret regi Forslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser for staten på ca. 0,5 mio. kr. Ad mulighed for forlænget anbringelse i sikret regi Forslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser for for kommunerne på ca. 6 mio. kr. årligt som følge af længevarende anbringelser af børn i sikret regi. Ad eventuel lempelse af anbringelseskriteriet i sikret regi Forslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne på ca. 4,6 mio. kr. årligt som følge af anbringelse af flere børn og unge i sikret regi.
2.3.2.2	Skærpet straf ved medvirken til kriminalitet begået af børn under den kriminelle lavalder	Forslaget vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for staten (Kriminalforsorgen), men det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen af disse.
2.3.3.1	Mulighed for fravigelse af strafmaksimum under særdeles skærpende omstændigheder	Forslaget vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for staten (Kriminalforsorgen), men det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen af disse.
2.3.4.1	Undersøgelse og visitering af unge under varetægtsfængsling og anbringelse i varetægtssurrogat	Forslagene vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for staten (Kriminalforsorgen) og kommunerne. For så vidt angår udgifterne for staten (Kriminalforsorgen) er det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at beregne størrelsen af udgifterne. For så vidt angår kommunerne skønnes udgifterne at være ca. 1,2 mio. kr. årligt.
2.3.4.2	Andre overvejelser og initiativer vedrørende tilstrækkelig kapacitet af institutioner for børn og unge samt plejefamilier	Hvis der oprettes et antal yderligere sikrede pladser på døgninstitutioner for børn og unge vil det have økonomiske konsekvenser for kommunerne. Størrelsen af disse vil afhænge af antallet af pladser. Resultatet af kommissionens overvejelser på dette punkt vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske konsekvenser.
2.3.5.1	Forsøg med anvendelse af konfliktråd som alternativ til straf for unge lovovertrædere	Forslagene vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.
2.3.5.2	Styrket brug af særvilkår i tilknytning til betingede domme	Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.
2.3.5.3	Andre overvejelser og initiativer vedrørende øget fokus på restorative justice som princip for reaktioner over for børn og unge, der begår kriminalitet	Resultatet af kommissionens overvejelser på dette punkt vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.
2.3.6.1	Forbedret sammenhæng i ungdomssanktionen	Forslagene vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.
2.3.6.2	Andre overvejelser og initiativer vedrørende særlige frihedsberøvende sanktioner i forhold til børn og unge	Resultatet af kommissionens overvejelser på dette punkt vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

Forside | Til top | Forrige | Næste

Justitsministeriet, Version 1.0, September 2009

Denne publikation findes på adressen: jm.schultzboghandel.dk