Betænkning om offentlighedsloven
Betænkning nr. 1510/2009
Indholdfortegnelse

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

• 1. Kommissionens nedsættelse og sammensætning
• 2. Kommissionens kommissorium
• 3. Kommissionens arbejde og arbejdsform

2. Sammenfatning af kommissionens overvejelser og forslag

• 1. Indledning
• 2. Betænkningens indhold
• 3. Hovedelementerne i kommissionens lovudkast
  • 3.1. Formålsbestemmelse (kapitel 8)
  • 3.2. Lovens anvendelsesområde (kapitel 9)
  • 3.3. Identifikationskravet og uforholdsmæssigt ressourceforbrug (kapitel 12)
  • 3.4. Dataudtræk og databeskrivelse (kapitel 13)
  • 3.5. Forsøgsordning med en åben postliste (kapitel 23)
  • 3.6. Pligtmæssig journalisering (kapitel 25)
  • 3.7. Aktiv informationspligt (kapitel 15 og 24)
  • 3.8. Offentlighedsportal (kapitel 24)
  • 3.9. Meroffentlighedsprincippet (kapitel 20)
  • 3.10. Offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser (kapitel 15-17)
  • 3.11. Interne faglige vurderinger og rådgivningsdokumenter (kapitel 16)
  • 3.12. Behandlingen og afgørelsen af anmodninger om aktindsigt mv. (kapitel 21-22)
  • 3.13. Gennemførelse af aktindsigten (kapitel 22)
• 4. Sammenfattende oversigt over kommissionens lovudkast

3. Offentlighedslovens tilblivelse

• 1. Offentlighedskommissionen af 1956
• 2. Partsoffentlighedsloven af 1964
• 3. Offentlighedsloven af 1970
• 4. Offentlighedsudvalget af 1973
• 5. Offentlighedsloven af 1985
• 6. Ændringerne af offentlighedsloven af 1985

4. Oversigt over den gældende offentlighedslov samt en sammenfatning af gældende ret

• 1. Indledning
• 2. Oversigt over den gældende offentlighedslov
  • 2.1. Indledning
  • 2.2. Offentlighedslovens anvendelsesområde
  • 2.3. Offentlighedslovens hovedregel om aktindsigt mv.
  • 2.4. Undtagelse fra retten til aktindsigt
  • 2.5. Øvrige regler i offentlighedsloven
• 3. Sammenfatning af gældende ret

5. Andre regler end offentlighedsloven om aktindsigt mv.

• 1. Indledning
• 2. Forvaltningsloven
  • 2.1. Forvaltningslovens overordnende indhold
  • 2.2. Anvendelsesområde
  • 2.3. Forvaltningslovens regler om partsaktindsigt
    • 2.3.1. Personkreds
    • 2.3.2. Sager og dokumenter omfattet af forvaltningsloven
    • 2.3.3. Undtagelser fra retten til aktindsigt
      • 2.3.3.1. Undtagne sager
      • 2.3.3.2. Undtagne dokumenter
      • 2.3.3.3. Undtagne oplysninger
    • 2.3.4. Behandling og afgørelse af anmodninger om partsaktindsigt
  • 2.4. Forholdet mellem offentlighedsloven og forvaltningsloven
• 3. Sundhedsloven
  • 3.1. Sundhedslovens indhold
  • 3.2. Anvendelsesområde
  • 3.3. Sundhedslovens regler om aktindsigt
    • 3.3.1. Personkreds
    • 3.3.2. Dokumenter omfattet af sundhedsloven
    • 3.3.3. Undtagelse fra retten til aktindsigt
    • 3.3.4. Behandling og afgørelse af anmodninger om aktindsigt
  • 3.4. Forholdet mellem offentlighedsloven og sundhedsloven
• 4. Miljøoplysningsloven
  • 4.1. Anvendelsesområde
  • 4.2. Personkreds og betingelser
  • 4.3. Miljøoplysninger
  • 4.4. Undtagelser fra retten til aktindsigt
    • 4.4.1. Generelt
    • 4.4.2. Specifikke fravigelser af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser
  • 4.5. Behandling og afgørelse af anmodninger om aktindsigt
  • 4.6. Forholdet mellem offentlighedsloven og miljøoplysningsloven
• 5. Persondataloven
  • 5.1. Anvendelsesområde
  • 5.2. Den registreredes indsigtsret (egenacces)
    • 5.2.1. Personkreds og betingelser
    • 5.2.2. Egenacces
    • 5.2.3. Undtagelser fra retten til indsigt
    • 5.2.4. Behandlingen og afgørelsen af anmodninger om indsigt
  • 5.3. Forholdet mellem persondatalovens indsigtsregler og offentlighedslovens regler om aktindsigt
• 6. Arkivloven
  • 6.1. Arkivlovens indhold
  • 6.2. Anvendelsesområde
  • 6.3. Arkivlovens tilgængelighedsregler
    • 6.3.1. Generelt om tilgængelighedsreglerne
    • 6.3.2. Tilgængelighedsfrister
      • 6.3.2.1. Den almindelige 20-års-tilgængelighedsfrist
      • 6.3.2.2. Særlige tilgængelighedsfrister
        • 6.3.2.2.1. 75-års-tilgængelighedsfrist
        • 6.3.2.2.2. 50-års-tilgængelighedsfrist
        • 6.3.2.2.3. Konkret forlængelse af tilgængelighedsfristen
    • 6.3.3. Behandling og afgørelse af anmodninger om arkivindsigt
      • 6.3.3.1. Sagsbehandlingsfrister
      • 6.3.3.2. Vilkår for benyttelse af ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier
  • 6.4. Særligt om journalisering
  • 6.5. Forholdet mellem offentlighedslovens regler om aktindsigt og arkivlovens tilgængelighedsregler
• 7. Aktindsigt mv. ved domstolene og Folketinget mv.
  • 7.1. Indledning
  • 7.2. Aktindsigt ved domstolene
    • 7.2.1. Oversigt over retsplejelovens regler om aktindsigt
    • 7.2.2. Nærmere om retsplejelovens almindelige regler om aktindsigt
      • 7.2.2.1. Generelt
      • 7.2.2.2. Offentlighedens adgang til aktindsigt – udgangspunkt og undtagelser
  • 7.3. Aktindsigt i Folketinget og tilknyttede organer
    • 7.3.1. Aktindsigt i Folketinget
    • 7.3.2. Aktindsigt i Rigsrevisionen
    • 7.3.3. Aktindsigt hos Folketingets Ombudsmand

6. Offentlighedsprincippet i fremmed ret

• 1. Indledning
• 2. Sverige
  • 2.1. Regelgrundlaget
  • 2.2. Retten til aktindsigt
    • 2.2.1 Hvem har ret til aktindsigt?
    • 2.2.2. Hvilke organer er omfattet?
    • 2.2.3. Hvilke dokumenter?
      • 2.2.3.1. Dokumenter og dokumentsurrogater
      • 2.2.3.2. ”Almena” dokumenter
        • 2.2.3.2.1. Opbevares hos offentlige myndigheder
        • 2.2.3.2.2. Indkommet til offentlig myndighed
        • 2.2.3.2.3. Oprettet af en offentlig myndighed
      • 2.2.3.3. Dokumenter, der ikke er almene
        • 2.2.3.3.1. Dokumenter, som ikke opbevares af myndigheden
        • 2.2.3.3.2. Dokumenter, som ikke er afsendt
        • 2.2.3.3.3. Dokumenter, som ikke skal afsendes
        • 2.2.3.3.4. Halvfabrikata (”mellanprodukter”)
      • 2.2.3.4. Sammenfattende om afgrænsningen af dokumenter, der er undergivet aktindsigt
  • 2.3. Begrænsninger i retten til aktindsigt
    • 2.3.1 Overordnet ramme for tavshedspligtens begrænsning af retten til aktindsigt
    • 2.3.2. Undtagelsesgrupper
      • 2.3.2.1. Den centrale finanspolitik
      • 2.3.2.2. Kontrolhensyn
      • 2.3.2.3. Forebyggelse og påtale af forbrydelser
      • 2.3.2.4. Det offentliges økonomiske interesser
      • 2.3.2.5. Hensynet til privates personlige forhold
      • 2.3.2.6. Hensynet til privates økonomiske forhold
      • 2.3.2.7. Hensynet til privates forhold både af personlig og økonomisk karakter
      • 2.3.2.8. Beskyttelse af dyre- eller plantearter
      • 2.3.2.9. Særregler om ”sekretess” hos regeringen, Riksdagen, Riksdagens Ombudsmænd og Justitiekansleren
      • 2.3.2.10. Særregler om ”sekretess” hos domstolene
      • 2.3.2.11. Sekundær ”sekretess”
      • 2.5.2.12. ”Sekretess” overfor myndigheder samt i forhold til private parter mv.
      • 2.3.2.13. Ansvar for brud på tavshedspligten
      • 2.3.2.14. Udvidelse af retten til aktindsigt til private eller halvoffentlige organer
  • 2.4. Journalisering, postlister mv.
  • 2.5. Behandling og afgørelse af ansøgninger om aktindsigt
    • 2.5.1. Kompetence
    • 2.5.2. Gennemførelse af aktindsigt
    • 2.5.3. Klage
  • 2.6. Den danske og den svenske ordning
• 3. Norge
  • 3.1. Regelgrundlaget
  • 3.2. Retten til aktindsigt
    • 3.2.1. Personkreds
    • 3.2.2. Anvendelsesområde
    • 3.2.3. Sagsdokumenter
      • 3.2.3.1. Dokumentbegrebet
      • 3.2.3.2. Dokumentet skal være ”kommet inn”, ”utferdiget” eller ”lagt frem”
      • 3.2.3.3. Udsættelse af aktindsigt
      • 3.2.3.4. Journaler og postlister
  • 3.3. Undtagelser fra aktindsigt
    • 3.3.1. Generelt om undtagelsesbestemmelserne
    • 3.3.2. Obligatoriske undtagelser
      • 3.3.2.1. Regler om tavshedspligt
      • 3.3.2.2. Kun de tavshedsbelagte oplysninger
      • 3.3.2.3. Tavshedspligtens omfang
        • 3.3.2.3.1. Tavshedspligt om personlige forhold
        • 3.3.2.3.2. Næringsoplysninger
        • 3.3.2.3.3. Begrænsninger i tavshedspligten
    • 3.3.3. Fakultative undtagelser
      • 3.3.3.1. Indledning
      • 3.3.3.2. Interne dokumenter (organinterne dokumenter og dokumenter udarbejdet af andre)
        • 3.3.3.2.1. Organinterne dokumenter
        • 3.3.3.2.2. Interne dokumenter udarbejdet af andre
        • 3.3.3.2.2.1. Dokumenter til brug for en myndigheds interne sagsforberedelse, der er udarbejdet af andre
        • 3.3.3.2.2.2. Fra underordnede myndigheder
        • 3.3.3.2.2.3. Fra rådgivere eller sagkyndige
        • 3.3.3.2.2.4. Fra departementer
        • 3.3.3.2.2.5. Dokumenter til indhentelse af udtalelser
        • 3.3.3.2.2.6. Almindelige høringsudtalelser
        • 3.3.3.2.2.7. Indstillinger
        • 3.3.3.2.2.8. Meroffentlighed i interne dokumenter
        • 3.3.3.2.2.9. Undtagelse af interne dokumenter efter den nye lov
      • 3.3.3.3. Undtagelser på grund af dokumentets indhold
        • 3.3.3.3.1. Hensynet til rigets sikkerhed, landets forsvar eller forholdet til fremmede magter eller internationale organisationer
        • 3.3.3.3.2. Hensynet til forvaltningens økonomiske interesser
        • 3.3.3.3.3. Hensynet til offentlig kontrolvirksomhed
        • 3.3.3.3.4. Statsrådsprotokoller
        • 3.3.3.3.5. Ansættelsessager
        • 3.3.3.3.6. Lovovertrædelser
        • 3.3.3.3.7. Eksamensbesvarelser
        • 3.3.3.3.8. Dokumenter i forbindelse med statsbudgettet
        • 3.3.3.3.9. Personbilleder
        • 3.3.3.3.10. Oplysninger, som er indhentet i forbindelse med personovervågning
        • 3.3.3.3.11. Undtagelse af hele sager
        • 3.3.3.3.12 Undtagelse for at beskytte mod strafbare handlinger eller beskadigelse af miljøet
        • 3.3.3.3.13. Andre nye undtagelser i den nye lov
  • 3.4. Meroffentlighed
  • 3.5. Behandling og afgørelse af ansøgninger om aktindsigt
    • 3.5.1. Krav til ansøgningen
    • 3.5.2. Kompetence
    • 3.5.3. Behandlingstid
    • 3.5.4. Den praktiske gennemførelse af indsigt
    • 3.5.5. Begrundelsespligt
    • 3.5.6. Klageadgang
  • 3.6. Den danske og den norske ordning
• 4. Finland
  • 4.1. Regelgrundlaget
  • 4.2. Retten til aktindsigt
    • 4.2.1. Hvem har ret til indsigt?
    • 4.2.2. Hvilke organer gælder loven for?
    • 4.2.3. Hvilke dokumenter er omfattet?
      • 4.2.3.1 Dokumentbegrebet
      • 4.2.3.2. Dokumenterne skal bero hos myndigheder
      • 4.2.3.3. Internt arbejdsmateriale
      • 4.2.3.4 Tidspunktet for oprettelse af et offentligt dokument
      • 4.2.3.5 Tidspunktet for modtagelse af et dokument
  • 4.3. Undtagelser fra retten til aktindsigt
    • 4.3.1. Regler om tavshedspligt
    • 4.3.2. Lovens § 24
      • 4.3.2.1. Udenrigspolitiske, udenrigsøkonomiske og sikkerhedspolitiske dokumenter
      • 4.3.2.2. Efterforskning og strafforfølgning
      • 4.3.2.3. Klagesager
      • 4.3.2.4. Dokumenter om beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger
      • 4.3.2.5. Militærpapirer
      • 4.3.2.6. Dokumenter om finans- og pengepolitik, det finansielle marked, samfundsøkonomi mv.
      • 4.3.2.7. Udryddelsestruede dyr og planter
      • 4.3.2.8 Inspektion og kontrol
      • 4.3.2.9. Statistik og forskning
      • 4.3.2.10. Offentlig forretningsvirksomhed
      • 4.3.2.11. Dokumenter vedrørende det offentliges retssager
      • 4.3.2.12. Forretningshemmeligheder vedrørende private virksomheder
      • 4.3.2.13. Undervisning og forskning
      • 4.3.2.14. Oplysninger om enkeltpersoners økonomiske forhold
      • 4.3.2.15. Flygtninge, asylsøgere mv.
      • 4.3.2.16. Sociale klienter mv.
      • 4.3.2.17. Andre følsomme oplysninger om enkeltpersoners forhold
      • 4.3.2.18. Eksamenskarakterer, vidnesbyrd mv.
      • 4.3.2.19. Kontaktinformation
      • 4.3.2.20. Oplysninger om personlige forhold i øvrigt.
    • 4.3.3. Begrænsninger i og undtagelser fra reglerne om tavshedspligt
  • 4.4. Behandling af ansøgninger om aktindsigt
    • 4.4.1. Krav til ansøgningen
    • 4.4.2. Kompetence
    • 4.4.3. Behandling af ansøgningen
    • 4.4.4. Gennemførelse af aktindsigt
  • 4.5. Pligt til at fremme og udvikle retten til information
  • 4.6. Klagemuligheder
  • 4.7. Den danske og den finske ordning
• 5. UK
  • 5.1. Regelgrundlaget
  • 5.2. Retten til aktindsigt
    • 5.2.1. Hvem har ret til aktindsigt?
    • 5.2.2. Hvilke organer er omfattet?
    • 5.2.3. Hvilke dokumenter?
    • 5.2.4. Hvad omfatter retten til information?
  • 5.3. Undtagelser fra eller begrænsninger i retten til aktindsigt
    • 5.3.1. Oplysninger som er tilgængelige på anden måde end ved aktindsigt
    • 5.3.2. Oplysninger der undtages af hensyn til den nationale sikkerhed og forsvar
    • 5.3.3. Udenrigspolitiske interesser
    • 5.3.4. Det offentliges økonomiske interesser
    • 5.3.5. Oplysninger i straffesager mv.
    • 5.3.6. Oplysninger hos domstolene mv.
    • 5.3.7. Oplysninger om revision
    • 5.3.8. Beskyttelse af den politiske beslutningsproces
    • 5.3.9. Brevveksling med Dronningen og den kongelige familie
    • 5.3.10. Helbredsoplysninger mv.
    • 5.3.11. Miljøoplysninger
    • 5.3.12. Oplysninger om den aktindsigtssøgendes personlige forhold
    • 5.3.13. Oplysninger modtaget i fortrolighed
    • 5.3.14. Hensyn til juridiske privilegier
    • 5.3.15. Forretningsinteresser
    • 5.3.16. Oplysninger undtaget efter anden lovgivning
  • 5.4. Behandling af ansøgninger om aktindsigt
    • 5.4.1. Kompetence
    • 5.4.2. Afgørelse af aktindsigt
    • 5.4.3. Klage
  • 5.5. Gennemførelse af aktindsigt
  • 5.6. Pligt til at fremme offentlighedsprincippet
  • 5.7. Den engelske og den danske ordning
• 6. USA
  • 6.1. Retsgrundlaget
  • 6.2. Retten til aktindsigt
  • 6.3. Undtagelser og begrænsninger i retten til aktindsigt
  • 6.4. Gennemførelse af aktindsigt
  • 6.5. Pligt til at informere om lovens administration
  • 6.6. Særregler
  • 6.7. Den amerikanske og den danske ordning
• 7. Tendenser i udenlandske love om aktindsigt.
  • 7.1. Forfatningsmæssig beskyttelse af retten til aktindsigt
  • 7.2. Lovens anvendelsesområde
  • 7.3. Dokumentbegrebet
  • 7.4. Hvem har ret til indsigt?
  • 7.5. Hensynet til den politiske beslutningsproces
  • 7.6. Almen interesse i at dokumenter udleveres
  • 7.7. Klassificering af oplysninger
  • 7.8. Klage over afslag
  • 7.9. Sanktioner overfor overtrædelser
  • 7.10. Pligt til at offentliggøre oplysninger
  • 7.11. Digitale dokumenter
  • 7.12. Behandlingstid
  • 7.13. Gebyr
  • 7.14. Journaler
  • 7.15. Proaktiv indsats
  • 7.16. Begrænsninger i ansøgerens anvendelse af udleverede oplysninger
  • 7.17. Whistleblowing

7. Offentlighedsprincippet på internationalt plan

• 1. Indledning
• 2. Den Europæiske Union
  • 2.1. Regelgrundlaget
  • 2.2. Ret til aktindsigt
    • 2.2.1. Personkreds
    • 2.2.2. Anvendelsesområde
    • 2.2.3. Hvilke dokumenter?
      • 2.2.3.1. Dokumentbegrebet
      • 2.2.3.2. Dokumentet skal være i institutionens besiddelse
      • 2.2.3.3. Dokumenter i medlemsstaterne
      • 2.2.3.4. Journalliste
  • 2.3. Undtagelser
    • 2.3.1. Generelt
    • 2.3.2. De beskyttede interesser
      • 2.3.2.1. Offentlige interesser
      • 2.3.2.2. Privatlivets fred
      • 2.3.2.3. Privates forretningsmæssige interesser
      • 2.3.2.4. Institutionernes kontrolvirksomhed samt juridiske rådgivning.
      • 2.3.2.5. Interne dokumenter og intern meningsudveksling
      • 2.3.2.6. Dokumenter fra tredjemand
  • 2.4. Behandling og afgørelse af ansøgninger om aktindsigt
    • 2.4.1. Ansøgningen
    • 2.4.2. Tidsfrister
    • 2.4.3. Genfremsættelse af ansøgningen
    • 2.4.4. Behandling af følsomme dokumenter
    • 2.4.5. Gennemførelse af aktindsigt
  • 2.5. Regler til fremme af retten til information
  • 2.6. Klage
• 3. Europarådets rekommandation om aktindsigt
  • 3.1. Indledning
  • 3.2. Ret til aktindsigt
    • 3.2.1. Personkreds
    • 3.2.2. Anvendelsesområde
    • 3.2.3. Dokumentbegrebet
    • 3.2.4. Journalliste
  • 3.3. Undtagelser
    • 3.3.1. Generelt
    • 3.3.2. De beskyttede interesser
  • 3.4. Behandling og afgørelse af ansøgninger om aktindsigt
    • 3.4.1. Ansøgningen
    • 3.4.2. Tidsfrister
    • 3.4.3. Behandling af en anmodning om aktindsigt
    • 3.4.4. Gennemførelse af aktindsigt
    • 3.4.5. Klage
    • 3.4.6. Information mv. om aktindsigtsadgangen

8. Offentlighedslovens formål

• 1. Indledning
• 2. Hidtidige overvejelser om hensynene bag og formålene med en almindelig offentlighedsordning
  • 2.1. Offentlighedskommissionen af 1956
  • 2.2. Partsoffentlighedsloven af 1964
  • 2.3. Offentlighedsloven af 1970
  • 2.4. Offentlighedsloven af 1985
• 3. Kommissionens overvejelser
  • 3.1. Offentlighedslovens formål
    • 3.1.1. Hensynet til et åbent, demokratisk samfund samt til informations- og ytringsfriheden
    • 3.1.2. Hensynet til offentlighedens kontrol
    • 3.1.3. Hensynet til offentlighedens tillid
    • 3.1.4. Hensynet til medierne
    • 3.1.5. Hensynet til retssikkerheden
  • 3.2. Indsættelse af en formålsbestemmelse

9. Offentlighedslovens anvendelsesområde

• 1. Indledning
• 2. Nærmere om § 1, stk. 1, vedrørende offentlighedslovens almindelige anvendelsesområde
  • 2.1. Bestemmelsens baggrund
  • 2.2. Formelt/organisatorisk kriterium ved fastlæggelse af offentlighedslovens anvendelsesområde
  • 2.3. Forvaltningsrettens anvendelse på andet end den offentlige forvaltning
  • 2.4. Materielt kriterium ved fastlæggelse af andre loves anvendelsesområde
    • 2.4.1. Persondataloven
    • 2.4.2. Miljøoplysningsloven
    • 2.4.3. Retssikkerhedsloven
    • 2.4.4. Radio- og fjernsynsloven
  • 2.5. Myndigheder mv., der er omfattet af offentlighedsloven
  • 2.6. Offentlige myndigheder mv., der ikke er omfattet af offentlighedsloven
  • 2.7. Generelt om privatoprettede institutioner mv.
  • 2.8. Privatoprettede selvejende institutioner og foreninger mv.
  • 2.9. Selskaber med offentlig deltagelse
    • 2.9.1. Indledning
    • 2.9.2. Offentlighedslovens § 1, stk. 3, og særlovgivning
    • 2.9.3. Særlige ordninger for aktieselskaber mv.
      • 2.9.3.1. Årsregnskab og halvårsrapport
      • 2.9.3.2. Oplysningspligt i forbindelse med generalforsamlinger
      • 2.9.3.3. Oplysning om væsentlige forhold vedrørende statslige aktieselskaber
      • 2.9.3.4. Fondsbørsnoterede selskabers oplysningsforpligtelse
  • 2.10. Nærmere om det offentliges deltagelse i selskaber
    • 2.10.1. Kommunal deltagelse i selskaber
    • 2.10.2. Statslig deltagelse i selskaber
  • 2.11. Offentlighedsloven gælder for ”al virksomhed”
• 3. Nærmere om offentlighedslovens § 1, stk. 2 – elforsyningsvirksomheder mv.
• 4. Nærmere om offentlighedslovens § 1, stk. 3 – private institutioner mv.
• 5. Adgangen efter offentlighedslovens § 3, stk. 1, til at undtage myndigheder fra loven
• 6. Kommissionens overvejelser
  • 6.1. Indledning
  • 6.2. Formelt eller materielt kriterium ved fastlæggelse af lovens anvendelsesområde
  • 6.3. ”Al virksomhed”, der udøves af den offentlige forvaltning, omfattet af offentlighedsloven
  • 6.4. Folketinget, domstolene og kongehuset
  • 6.5. Generelle overvejelser om udvidelse af lovens anvendelsesområde til at omfatte institutioner, foreninger og selskaber mv.
  • 6.6. Generelle kriterier for afgrænsningen af den nærmere udvidelse af offentlighedslovens anvendelsesområde
    • 6.6.1. Organets tilknytning til det offentlige
    • 6.6.2. Karakteren af den udøvede virksomhed
    • 6.6.3. Betydning af de generelle kriterier og modstående hensyn
  • 6.7. Administrative problemer i forbindelse med en udvidelse af lovens anvendelsesområde
  • 6.8. Selvejende institutioner, fonde og foreninger mv.
    • 6.8.1. Selvejende institutioner oprettet ved det offentliges foranstaltning
    • 6.8.2. Selvejende institutioner mv. oprettet på privatretligt grundlag, der er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol
    • 6.8.3. Selvejende institutioner mv. oprettet på privatretligt grundlag, der bl.a. har beføjelse til at træffe afgørelse i det offentliges sted
  • 6.9. Statslige og kommunale selskaber
  • 6.10. Private erhvervsdrivendes udførelse af udliciterede opgaver mv.
  • 6.11. Forsyningsopgaver mv.
  • 6.12. KL og Danske Regioner
    • 6.12.1. KL og Danske Regioners retlige status
    • 6.12.2. KL’s og Danske Regioners struktur
    • 6.12.3. Foreningernes formål, opgaver og finansiering i hovedtræk
    • 6.12.4. Kommissionens overvejelser om at inddrage KL og Danske Regioner under offentlighedsloven
  • 6.13. Dataudtræk og sammenstilling af oplysninger
  • 6.14. Bemyndigelser (offentlighedslovens § 1, stk. 3, og § 3)

10. Dokumentbegrebet mv.

• 1. Indledning
• 2. Baggrund
• 3. Dokumentbegrebet
• 4. Retten til aktindsigt omfatter principielt alle sagens dokumenter, uanset på hvilken måde de opbevares
• 5. Retten til aktindsigt omfatter alene eksisterende dokumenter, og der kan ikke kræves løbende aktindsigt
  • 5.1. Aktindsigt i eksisterende dokumenter
  • 5.2. Løbende aktindsigt
  • 5.3. Rekonstruktion af dokumenter
• 6. Retten til aktindsigt omfatter alene dokumenter, der har været undergivet administrativ sagsbehandling
  • 6.1. Dokumentet skal være indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed
  • 6.2. Dokumentet skal være indgået eller oprettet som led i en administrativ sagsbehandling
• 7. Retten til aktindsigt omfatter alene dokumenter, der vedrører sagen
• 8. Retten til aktindsigt omfatter ikke privat brevveksling
• 9. Retten til aktindsigt omfatter også sagens journalkort mv. (journalindførslen/aktlisten)
• 10. Retten til aktindsigt omfatter ikke forvaltningsmyndighedernes databaser
• 11. Kommissionens overvejelser
  • 11.1. Nærmere om dokumentbegrebet
    • 11.1.1. Teknologineutralt dokumentbegreb
    • 11.1.2. Særligt om e-mail og sms-beskeder
  • 11.2. Forholdet mellem dokumentbegrebet og databasebegrebet
  • 11.3. Dokumenter, der ”er indgået til” eller ”oprettet” af en forvaltningsmyndighed
  • 11.4. Udgående breve skal være ”kommet frem” til adressaten
  • 11.5. Nærmere om udtrykket ”administrativ sagsbehandling”
  • 11.6. Dokumenter, der ikke er omfattet af retten til aktindsigt
  • 11 .7. Aktindsigt i journalen mv.
    • 11.7.1. Aktindsigt i journalregisteret
    • 11.7.2. Aktindsigt i journalplanen
    • 11.7.3. Aktindsigt i journalindførslen (aktlisten)
    • 11.7.4. Sammenfatning af spørgsmålet om aktindsigt i journalen mv.

11. Den teknologiske udviklings betydning for omfanget af retten til indsigt

• 1. Indledning
• 2. Gældende ret
  • 2.1. Indsigt i selve databasen og i elektroniske dokumenter
  • 2.2. Adgang til dataudtræk og anden sammenstilling af oplysninger
  • 2.3. Nærmere om elektronisk post (e-mail)
• 3. Den offentlige forvaltnings anvendelse af databaser
  • 3.1. Databaser, der anvendes i forbindelse med administrativ sagsbehandling
  • 3.2. Databaser, der anvendes i forbindelse med udarbejdelse af statistik
  • 3.3. Databaser, der anvendes i forbindelse med beskrivelsen af komplekse sammenhænge (beregningsdatabaser)
  • 3.4. Databaser, der anvendes i forbindelse med journalisering
  • 3.5. Den teknologiske opbygning af de offentlige databaser
  • 3.6. Forvaltningsretlige krav til det offentliges IT-løsninger
• 4. Kommissionens overvejelser
  • 4.1. Databasebegrebet
  • 4.2. Indsigt i databasen (rådata)
  • 4.3. Adgang til dataudtræk – sammenstilling af oplysninger i forvaltningsmyndighedernes databaser
  • 4.4. Adgang til databeskrivelsen
  • 4.5. Nye digitale værktøjer
  • 4.6. Indsigt i elektroniske spor

12. Personkreds og betingelser

• 1. Indledning
• 2. Baggrund
• 3. Personkreds
• 4. Identitetskrav
• 5. Begrundelseskrav og afslag på chikanøse begæringer
• 6. Formkrav
• 7. Identifikationskrav
  • 7.1. Almindelige bemærkninger
  • 7.2. Det subjektive krav
  • 7.3. Det objektive krav
  • 7.4. Aktindsigt i en ubestemt flerhed af sager
  • 7.5. Pressens begæringer om aktindsigt – identifikationskravet og vejledningspligten
  • 7.6. Aktindsigt i postlister
• 8. Kommissionens overvejelser
  • 8.1. Personkreds, begrundelseskrav og formkrav
  • 8.2. Aktindsigtsanmodninger, der tjener et retsstridigt formål mv.
  • 8.3. Identitetskrav
  • 8.4. Identifikationskravet
    • 8.4.1. Det objektive krav og kravet om temaangivelse
    • 8.4.2. Det subjektive krav
  • 8.5. Hensynet til myndighedens ressourcer

13. Notatpligt

• 1. Indledning og formål
• 2. Baggrund
• 3. Nærmere om notatpligtens rækkevidde efter § 6, stk. 1
  • 3.1. Notatpligtens anvendelsesområde – afgørelsessager
  • 3.2. Notatpligtens genstand – ”faktiske omstændigheder”
  • 3.3. Baggrunden for myndighedens kendskab til oplysningerne
  • 3.4. Formkrav mv.
• 4. Notatpligt efter en ulovbestemt forvaltningsretlig grundsætning
• 5. Notat efter god forvaltningsskik
• 6. Kommissionens overvejelser
  • 6.1. Pligt til at tage notat af modtagne oplysninger uden for afgørelsessager
  • 6.2. Notatpligten efter den ulovbestemte forvaltningsretlige retsgrundsætning
  • 6.3. Andre spørgsmål i tilknytning til notatpligten

14. Hensyn bag lovens undtagelsesbestemmelser og formuleringen af bestemmelserne

• 1. Indledning
• 2. Beskyttelsesinteresser
  • 2.1. Beskyttelsesinteresser bag de gældende undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven
    • 2.1.1. Sager undtaget fra aktindsigt
    • 2.1.2. Dokumenter undtaget fra aktindsigt
    • 2.1.3. Oplysninger undtaget fra aktindsigt
• 3. Kommissionens overvejelser
  • 3.1. Beskyttelsesinteresser bag offentlighedsloven
    • 3.1.1. Offentlige og private beskyttelsesinteresser
    • 3.1.2. Kvalificerede beskyttelsesinteresser
  • 3.2. Udformningen og affattelsen af undtagelsesbestemmelserne mv.
    • 3.2.1. Lovtekniske synspunkter
    • 3.2.2. Præcisionskravet

15. Sager undtaget fra aktindsigt

• 1. Indledning
• 2. Sager inden for strafferetsplejen
  • 2.1. Baggrund og formål
  • 2.2. Sagstyper inden for henholdsvis uden for bestemmelsens anvendelsesområde
  • 2.3. Retsvirkningen af, at en sag er omfattet af bestemmelsen
• 3. Sager om førelse af kalendere i den offentlige forvaltning
  • 3.1. Gældende ret
  • 3.2. Ombudsmandens praksis
  • 3.3. Særligt om aktindsigt i ministerkalendere
    • 3.3.1. Indledning
    • 3.3.2. Begrundelsen for at undtage ministerkalendere fra retten til aktindsigt
    • 3.3.3. Konsekvensen af indførelsen af § 2, stk. 1, 2. pkt.
  • 3.4. Udenlandsk ret
• 4. Sager om lovgivning
  • 4.1. Baggrund og formål
  • 4.2. Almindelige bemærkninger
  • 4.3. Sagstyper inden for henholdsvis uden for bestemmelsens anvendelsesområde
  • 4.4. Nærmere om begrebet ”lovgivningssag”
  • 4.5. Nærmere om, hvilke dokumenter der indgår i en lovgivningssag
• 5. Sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste
  • 5.1. Baggrund og formål
  • 5.2. Bestemmelsens rækkevidde
  • 5.3. Retsvirkningen af, at en sag er omfattet af bestemmelsen
  • 5.4. Aktindsigt i ansættelses- eller forfremmelsessager efter andre regler
• 6. Andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste (konkrete personalesager)
  • 6.1. Baggrund og formål
  • 6.2. Almindelige bemærkninger
  • 6.3. Sagstyper inden for henholdsvis uden for bestemmelsens anvendelsesområde
  • 6.4. Nærmere om udtrykket ”i det offentliges tjeneste” og ”ansættelsesforhold”
  • 6.5. Oplysninger i konkrete personalesager, der er undergivet aktindsigt
  • 6.6. Retsvirkningen af, at en sag er omfattet af bestemmelsen
• 7. Kommissionens overvejelser
  • 7.1. Indledning
  • 7.2. Sagsbegrebet og tilgrænsende spørgsmål
    • 7.2.1. Sagsbegrebet
    • 7.2.2. Dokumenter, der kan henregnes til en sag
    • 7.2.3. Én eller flere sager
  • 7.3. Undtagelse af sagsområder
    • 7.3.1. Sager indenfor strafferetsplejen
    • 7.3.2. Sager om lovgivning
    • 7.3.3. Sager om førelse af kalendere i den offentlige forvaltning
    • 7.3.4. Sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste
    • 7.3.5. Konkrete personalesager
    • 7.3.6. Sagsområder mv. undtaget efter offentlighedslovens § 3, stk. 1
    • 7.3.7.
    • 7.3.8. Sager om færøske og grønlandske anliggender

16. Dokumenter undtaget fra aktindsigt

• 1. Indledning
• 2. Interne arbejdsdokumenter
  • 2.1. Dokumenter, der udarbejdes til myndighedens eget brug
    • 2.1.1. Baggrund og formål – navnlig i forhold til lovens § 7, nr. 1
    • 2.1.2. Afgrænsningen af interne arbejdsdokumenter
      • 2.1.2.1. Hovedsynspunktet ved afgrænsningen af interne arbejdsdokumenter
      • 2.1.2.2. Eksempler på interne arbejdsdokumenter
      • 2.1.2.3. Eksempler på eksterne dokumenter
    • 2.1.3. Afgivelse af interne arbejdsdokumenter til udenforstående
      • 2.1.3.1. Hovedreglen vedrørende afgivelse af interne arbejdsdokumenter til udenforstående
      • 2.1.3.2. Afgivelse af et dokument
      • 2.1.3.3. Afgivelse af et internt dokument til myndigheder og personer, der betragtes som udenforstående
      • 2.1.3.4. Afgivelse til udenforstående, hvor dokumentet ikke fortaber sin interne karakter
  • 2.2. Brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed
    • 2.2.1. Baggrund og formål
    • 2.2.2. Generelt om myndighedsbegrebet (inden for samme myndighed)
    • 2.2.3. Praksis
    • 2.2.4. Koncernledelser
    • 2.2.5. Tværministerielle arbejdsgrupper og lignende (ad hoc-myndigheder)
    • 2.2.6. Særligt om regenten
  • 2.3. Den kommunale forvaltning
    • 2.3.1. Baggrund og formål
    • 2.3.2. Indhold
• 3. Interne dokumenter, som er undergivet aktindsigt
  • 3.1. Baggrund
  • 3.2. Almindelige bemærkninger
  • 3.3. Beslutningsdokumenter
  • 3.4. § 6-notater
  • 3.5. Undersøgelsesrapporter mv.
  • 3.6. Interne cirkulærer
• 4. Undtagelse af visse nærmere angivne dokumenter
  • 4.1. Møder mellem ministre mv.
    • 4.1.1. Baggrund og formål
    • 4.1.2. Indhold
  • 4.2. Brevveksling mellem ministerier om lovgivning
    • 4.2.1. Baggrund og formål
    • 4.2.2. Indhold
  • 4.3. Sekretariatsopgaver
    • 4.3.1. Baggrund og formål
    • 4.3.2. Indhold
  • 4.4. Brevveksling med sagkyndige til brug i retssager
    • 4.4.1 Bestemmelsens baggrund og formål
    • 4.4.2. Nærmere om udtrykket ”sagkyndige”
      • 4.4.2.1. Rådgivningens karakter
      • 4.4.2.2. Brevveksling med andre end offentlige myndigheder
      • 4.4.2.3. Brevveksling mellem offentlige myndigheder
      • 4.4.2.4. Sagkyndige erklæringer indhentet af andre end offentlige myndigheder
    • 4.4.3. Nærmere om udtrykket ”retssager”
      • 4.4.3.1. Verserende retssager
      • 4.4.3.2. Overvejelser om, hvorvidt en retssag bør føres
    • 4.4.4. Dokumenter omfattet af § 10, nr. 4
  • 4.5. Materiale til brug for statistik og videnskabelige undersøgelser
    • 4.5.1. Bestemmelsens baggrund og formål
    • 4.5.2. Indhold
  • 4.6. Afgivelse af dokumenter omfattet af § 10, nr. 1-4, til udenforstående mv.
• 5. Ekstraheringspligt
  • 5.1. Baggrund og formål
  • 5.2. Ekstraheringspligtens omfang
    • 5.2.1. Almindelige bemærkninger
    • 5.2.2. Nærmere om udtrykket oplysninger af ”væsentlig betydning”
    • 5.2.3. Nærmere om udtrykket ”faktiske omstændigheder”
  • 5.3. Praksis
• 6. Kommissionens overvejelser
  • 6.1. Interne dokumenter
    • 6.1.1. Hensyn for og imod undtagelse af interne dokumenter fra retten til aktindsigt
      • 6.1.1.1. Hensyn bag undtagelsen af interne dokumenter
      • 6.1.1.2. Hensyn, der taler for aktindsigt i interne dokumenter
      • 6.1.1.3. Afvejning af hensyn for og imod aktindsigt i interne dokumenter
    • 6.1.2. Afgrænsningen af interne dokumenter
    • 6.1.3. Afgivelse af interne dokumenter
      • 6.1.3.1. Lovbestemmelse om retsvirkningen af afgivelse af et internt dokument
      • 6.1.3.2. Hvornår anses et internt dokument for afgivet?
      • 6.1.3.3. Interne dokumenter, der ikke mister deres interne karakter trods afgivelse til udenforstående
        • 6.1.3.3.1. Afgivelse sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller lignende
        • 6.1.3.3.2. Afgivelse og tværministerielle arbejdsgrupper mv.
    • 6.1.4. Myndighedsbegrebet
      • 6.1.4.1. Forskellige enheder inden for samme myndighed
      • 6.1.4.2. Tværministerielle arbejdsgrupper og koncernledelser mv.
    • 6.1.5. Den kommunale enhedsforvaltning
      • 6.1.5.1. Nærmere om princippet om den kommunale og regionale enhedsforvaltning
      • 6.1.5.2. Aktindsigt i særlige kommunale og regionale interne dokumenter
  • 6.2. Interne dokumenter i endelig form, der er undergivet aktindsigt
  • 6.3. Undtagelse af nærmere angivne dokumenttyper
  • 6.4. Særligt om den interne og politiske beslutningsproces
    • 6.4.1. Indledning
    • 6.4.2. Nærmere om behovet for at beskytte den interne og politiske beslutningsproces
      • 6.4.2.1. Hensyn for og imod beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces
      • 6.4.2.2. Ministerens funktioner som regeringspolitiker og forvaltningschef
      • 6.4.2.3. Den politiske ministerbetjening
    • 6.4.3. Betydningen af centraladministrationens organisering og arbejdsformer
      • 6.4.3.1. Øget inddragelse af styrelser og direktorater i den politiske ministerbetjening
      • 6.4.3.2. Øget samarbejde mellem ministerier indbyrdes i forbindelse med sager af politisk karakter
    • 6.4.4. Kommissionens forslag til nye bestemmelser, der skal beskytte den interne og politiske beslutningsproces
      • 6.4.4.1. Kommissionens forslag til en ny bestemmelse i offentlighedsloven, der beskytter dokumenter, som udveksles i forbindelse med ministerbetjening
      • 6.4.4.2. Nærmere om udtrykket ”ministerbetjening”
      • 6.4.4.3. Myndigheder omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1, nr. 1
      • 6.4.4.4. Anvendelsesområdet for den foreslåede § 24, stk. 1, nr. 1
      • 6.4.4.5. Anvendelsesområdet for den foreslåede § 24, stk. 1, nr. 2
      • 6.4.4.6. Typer af dokumenter og oplysninger omfattet af den foreslåede bestemmelse
      • 6.4.4.7. Virkningen af, at et dokument eller en oplysning er omfattet af den foreslåede bestemmelse
      • 6.4.4.8. Videresendelse eller videreanvendelse af dokumenter og oplysninger omfattet af den foreslåede bestemmelse
      • 6.4.4.9. Kommissionens forslag til § 24, stk. 2
      • 6.4.4.10. Forslag til en bestemmelse, der undtager dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer
      • 6.4.4.11. Den interne og politiske beslutningsproces indenfor det kommunale og regionale område
    • 6.4.5. Behovet for at opretholde den gældende lovs § 10, nr. 1 og 2
  • 6.5. Ekstraheringspligt
    • 6.5.1. Faktuelle oplysninger og eksterne faglige vurderinger
      • 6.5.1.1. Indledning
      • 6.5.1.2. Nærmere om udtrykket ”oplysninger om en sags faktiske grundlag”, eksterne faglige vurderinger mv.
        • 6.5.1.2.1. Oplysninger om sagens faktiske grundlag
        • 6.5.1.2.2. Oplysninger om metoder og forudsætninger vedrørende offentliggjorte analyser og beregninger
      • 6.5.1.3. Relevante oplysninger
      • 6.5.1.4. Nærmere om udtrykket ”for sagen”
      • 6.5.1.5. Eksterne faglige vurderinger
    • 6.5.2. Interne faglige vurderinger
      • 6.5.2.1. Indledning
      • 6.5.2.2. Generelle bemærkninger om indsigt i interne faglige vurderinger
      • 6.5.2.3. Udtrykket ”faglig vurdering”
      • 6.5.2.4. Endelig form
      • 6.5.2.5. Fremsat lovforslag eller offentliggjort redegørelse, handlingsplan eller lignende
      • 6.5.2.6. Dokumenter udarbejdet til brug for ministerrådgivning eller rådgivning af formandskabet for KL og Danske Regioner
      • 6.5.2.7. Interne faglige vurderinger i konkrete sager
    • 6.5.3. Ressourcehensyn
    • 6.5.4. Oplysninger, der fremgår af andre dokumenter mv.

17. Oplysninger undtaget fra aktindsigt

• 1. Indledning
• 2. Undtagelse af oplysninger om enkeltpersoners private forhold
  • 2.1. Baggrund og formål
  • 2.2. Almindelige bemærkninger
  • 2.3. Hvilke oplysninger om enkeltpersoner kan undtages fra aktindsigt
  • 2.4. Oplysninger om enkeltpersoners økonomiske forhold
• 3. Undtagelse af oplysninger vedrørende erhvervsmæssige forhold
  • 3.1. Baggrund og formål
  • 3.2. Almindelige bemærkninger
  • 3.3. Sagstyper, hvor bestemmelsen har været anvendt
  • 3.4. Væsentlig økonomisk betydning
  • 3.5. Høring af den, oplysningerne angår
  • 3.6. Delvis aktindsigt
• 4. Konkret undtagelse af oplysninger af hensyn til særlige offentlige eller private beskyttelsesinteresser
  • 4.1. Almindelige bemærkninger om bestemmelsen i § 13, stk. 1
    • 4.1.1. Konkret skøn
    • 4.1.2. Væsentlighedsbedømmelsen
    • 4.1.3. Ansøgerens individuelle interesse i aktindsigt
  • 4.2. Nærmere om rækkevidden af de enkelte bestemmelser i § 13, stk. 1, nr. 1-6
    • 4.2.1. Hensynet til statens sikkerhed eller rigets forsvar
      • 4.2.1.1. Bestemmelsens baggrund og formål
      • 4.2.1.2. Bestemmelsens indhold
    • 4.2.2 Hensynet til rigets udenrigspolitiske interesser mv.
      • 4.2.2.1. Bestemmelsens baggrund og formål
      • 4.2.2.2. Bestemmelsens indhold
      • 4.2.2.3. Ombudsmandens praksis
    • 4.2.3. Hensynet til retshåndhævelsens effektivitet samt sigtede og vidner i straffe- og disciplinærsager mv.
      • 4.2.3.1. Bestemmelsens baggrund og formål
      • 4.2.3.2. Bestemmelsens indhold
      • 4.2.3.3. Ombudsmandens praksis
    • 4.2.4. Hensynet til det offentliges kontrol- og planlægningsvirksomhed mv.
      • 4.2.4.1. Bestemmelsens baggrund og formål
      • 4.2.4.2. Bestemmelsens indhold
      • 4.2.4.3. Ombudsmandens praksis
    • 4.2.5. Hensynet til det offentliges økonomiske interesser
      • 4.2.5.1. Bestemmelsens baggrund og formål
      • 4.2.5.2. Bestemmelsens indhold
      • 4.2.5.3. Ombudsmandens praksis
    • 4.2.6. Hensynet til private og offentlige interesser
      • 4.2.6.1. Bestemmelsens baggrund og formål
      • 4.2.6.2. Bestemmelsens indhold
      • 4.2.6.3. Praksis
        • 4.2.6.3.1. Den politiske beslutningsproces
        • 4.2.6.3.2. Internt præget samarbejde/internt materiale
        • 4.2.6.3.3. Tavshedspligt og personlige/fortrolige oplysninger
        • 4.2.6.3.4. Økonomiske og ressourcemæssige interesser
        • 4.2.6.3.5. Forsknings- og undervisningsmæssige interesser
        • 4.2.6.3.6. Andre beskyttelsesinteresser
  • 4.3. Delvis aktindsigt
• 5. Kommissionens overvejelser
  • 5.1. Indledning
  • 5.2. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold
    • 5.2.1. Generelle overvejelser
    • 5.2.2. Anonymiseringspligt
  • 5.3. Oplysninger vedrørende erhvervsmæssige forhold
  • 5.4. Hensynet til statens sikkerhed og rigets forsvar
  • 5.5. Hensynet til rigets udenrigspolitiske interesser mv.
    • 5.5.1. Hemmeligholdelse af oplysninger af hensyn til folkeretlige forpligtelser mv.
    • 5.5.2. Hemmeligholdelse af oplysninger af hensyn til EU-retlige forpligtelser mv.
    • 5.5.3. Andre tilfælde
  • 5.6. Hensynet til retshåndhævelsens effektivitet, det offentliges kontrolvirksomhed, det offentliges økonomiske interesser og private og offentlige interesser i øvrigt
    • 5.6.1. Indledning og generelle overvejelser
    • 5.6.2. Hensynet til retshåndhævelsens effektivitet samt sigtede og vidner i straffesager
    • 5.6.3. Hensynet til det offentliges kontrol- og planlægningsvirksomhed mv.
    • 5.6.4. Hensynet til det offentliges økonomiske interesser
    • 5.6.5. Generalklausulen
  • 5.7. Hensynet til forskningsmæssige interesser mv.
  • 5.8. Delvis aktindsigt

18. Forholdet til tavshedspligten

• 1. Indledning
• 2. Bestemmelsens baggrund
• 3. Almindelige og særlige tavshedspligtbestemmelser
  • 3.1. Sondringen mellem almindelige og særlige tavshedspligtbestemmelser
  • 3.2. Retsvirkningen af, at der foreligger en særlig tavshedspligtbestemmelse
• 4. Kommissionens overvejelser
  • 4.1. Forholdet mellem de almindelige tavshedspligtbestemmelser og offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser
    • 4.1.1. Kommissionens principielle opfattelse
    • 4.1.2. Forholdet mellem de almindelige tavshedspligtbestemmelser og offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser i praksis
      • 4.1.2.1. Forholdet mellem fortrolige oplysninger og ikke offentligt tilgængelige oplysninger
      • 4.1.2.2. Forholdet mellem ikke-fortrolige oplysninger og offentligt tilgængelige oplysninger
  • 4.2. Forholdet mellem tavshedspligten og meroffentlighedsprincippet

19. Egenacces

• 1. Indledning og baggrund
• 2. Indhold
• 3. Kommissionens overvejelser

20. Meroffentlighedsprincippet

• 1. Indledning, baggrund og formål
• 2. Meroffentlighed i praksis
  • 2.1. Almindelige bemærkninger
  • 2.2. Meroffentlighed i forhold til pressen og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger
• 3. Kommissionens overvejelser
  • 3.1. Indledning
  • 3.2. Generelle overvejelser om meroffentlighedsprincippet
    • 3.2.1. Meroffentlighedsprincippets opretholdelse
    • 3.2.2. Meroffentlighedsprincippets anvendelsesområde
  • 3.3. Nærmere om meroffentlighedsprincippet
    • 3.3.1. Pligt til at overveje meroffentlighed
    • 3.3.2. Den nærmere vurdering af, om der kan gives meroffentlighed
  • 3.4. Meroffentlighed og tavshedspligt mv.
  • 3.5. Meroffentlighed i praksis

21. Kompetencespørgsmål, herunder klageadgang

• 1. Indledning
• 2. Bestemmelsens baggrund
• 3. Kompetencen i første instans
• 4. Klageadgang
  • 4.1. Almindelig klageadgang
  • 4.2. Særlig klageadgang
  • 4.3. Særlige klagebegrænsninger
    • 4.3.1. Særlige klagefrister og særlige begrænsninger i de klageberettigedes kreds
    • 4.3.2. Saglige begrænsninger
  • 4.4. Klagesagsbehandlingens omfang og indhold
  • 4.5. Folketingets Ombudsmand, domstolene og Justitsministeriet
• 5. Bemyndigelsesadgangen efter offentlighedslovens § 15, stk. 3.
• 6. Etablering af et centralt ankenævn
  • 6.1. Den tidligere Offentlighedskommissions overvejelser
  • 6.2. Offentlighedsudvalgets overvejelser
• 7. Kommissionens overvejelser
  • 7.1. Kompetencen i første instans
  • 7.2. Klageadgang
    • 7.2.1. Etablering af et særligt klageorgan
    • 7.2.2. Hurtig og effektiv klagesagsbehandling
      • 7.2.2.1. Særskilt og direkte klage til øverste klageinstans mv.
      • 7.2.2.2. Klageinstansens behandling af aktindsigtsklagen
      • 7.2.2.3. Remonstrationsordning
      • 7.2.2.4. Klage over sagsbehandlingstiden
      • 7.2.2.5. Folketingets Ombudsmands behandling af aktindsigtsklager

22. Forvaltningsprocessuelle spørgsmål

• 1. Indledning
• 2. Bestemmelsens baggrund
• 3. Aktindsigtens form
• 4. Frist for behandling af anmodninger om aktindsigt
  • 4.1. Aktindsigtssager skal afgøres ”snarest”
  • 4.2. Udsættelse af behandlingen af en anmodning om aktindsigt
  • 4.3. 10-dages underretningsfristen
• 5. Underretning af den, oplysningerne angår
• 6. Betaling
• 7. Betydningen af forvaltningslovens sagsbehandlingsregler
• 8. Kommissionens overvejelser
  • 8.1. Frist for behandlingen af anmodninger om aktindsigt mv.
  • 8.2. Aktindsigtens form
  • 8.3. Betaling i forbindelse med gennemførelse af en anmodning om aktindsigt
  • 8.4. Betaling mv. i forbindelse med sammenstilling af oplysninger og udlevering af databeskrivelsen
  • 8.5. Indtægtsdrivende virksomhed mv. udøvet af det offentlige

23. Åbne postlister

• 1. Indledning
• 2. Gældende ret vedrørende udfærdigelse af postlister
  • 2.1. Den gældende offentlighedslov
  • 2.2. Tidligere overvejelser om regulering af forvaltningsmyndighedernes udfærdigelse af postlister
    • 2.2.1. Lovforslagene til offentlighedsloven af 1985
    • 2.2.2. Socialistisk Folkepartis forslag til lov om ændring af offentlighedsloven
  • 2.3. Forvaltningsmyndighedernes udfærdigelse af postlister
    • 2.3.1. DICAR’s rapport
    • 2.3.2. UPDATE’s rapport
    • 2.3.3. Center for Digital Forvaltnings statusnotat
  • 2.4. Forholdet til persondataloven og forvaltnings- og straffelovens almindelige regler om tavshedspligt
    • 2.4.1. Forholdet til persondataloven
    • 2.4.2. Forholdet til straffe- og forvaltningslovens almindelige regler om tavshedspligt
    • 2.4.3. Sammenfatning
• 3. Kommissionens overvejelser
  • 3.1. Kommissionens generelle synspunkter om det nærmere indhold af en eventuel postliste
  • 3.2. Kommissionens generelle overvejelser om sager, dokumenter og oplysninger, der ikke burde medtages på en eventuel postliste
  • 3.3. Kommissionens overvejelser om at indføre en postlisteordning i offentlighedsloven

24. Pligtmæssig offentliggørelsesordning

• 1. Indledning
• 2. Gældende ret og forvaltningsmyndighedernes offentliggørelsespraksis
• 3. Kommissionens overvejelser om en pligtmæssig offentliggørelsesordning
• 4. Kommissionens overvejelser om den nærmere regulering af en offentliggørelsesordning mv.
  • 4.1. Modeller for en offentliggørelsesordning
  • 4.2. Offentlighedsportal
• 5. Myndigheder omfattet af en offentliggørelsesordning
• 6. Offentliggørelsesordningen og reglerne om tavshedspligt mv.

25. Pligtmæssig journaliseringsordning

• 1. Indledning
• 2. Gældende ret om journalsystemets indretning og journalisering
  • 2.1. Journalsystemets indretning
  • 2.2. Journalisering efter god forvaltningsskik
• 3. Kommissionens overvejelser
  • 3.1. Formålet med journalisering
  • 3.2. Lovfæstelse af spørgsmålet om journalisering
  • 3.3. Generelle overvejelser med hensyn til udformningen af reglerne om journalisering
  • 3.4. Myndigheder mv. omfattet af journaliseringspligten
  • 3.5. Dokumenter omfattet af journaliseringspligten
    • 3.5.1. Afgrænsningskriterier
    • 3.5.2. Nærmere om den foreslåede journaliseringspligt i forhold til forskellige dokumenttyper
      • 3.5.2.1. Afsendte og modtagne dokumenter
      • 3.5.2.2. Interne dokumenter
      • 3.5.2.3. E-mails og sms-beskeder
      • 3.5.2.4. Dokumenter, der ikke skal journaliseres
      • 3.5.2.5. Den foreslåede afgrænsning af journaliseringspligten og spørgsmålet om aktindsigt
  • 3.6. Tidspunktet for journalisering
    • 3.6.1. Ind- og udgående post
    • 3.6.2. Interne dokumenter
  • 3.7. Journaliseringens gennemførelse og journalsystemets indretning

26. Forholdet til andre regler om aktindsigt mv.

• 1. Indledning
• 2. Andre regler end offentlighedsloven om aktindsigt mv.
  • 2.1. Forvaltningsloven
    • 2.1.1. Lovudkastets betydning i forhold til forvaltningslovens regler
    • 2.1.2. Partsaktindsigt i ansøgerlister
  • 2.2. Lovudkastets betydning i forhold til andre regler om aktindsigt mv. end forvaltningslovens
    • 2.2.1. Sundhedslovens regler om patienters aktindsigt (egenacces)
    • 2.2.2. Miljøoplysningslovens regler om aktindsigt
    • 2.2.3. Persondatalovens regler om indsigtsret (egenacces)
    • 2.2.4. Arkivlovens tilgængelighedsregler
    • 2.2.5. Retsplejelovens regler om aktindsigt
• 3. Undtagelsesbestemmelser til offentlighedsloven fastsat i anden lovgivning

27. Lovudkast med bemærkninger

28. Summary in English

• 1. Introduction
• 2. Contents of the White Paper
• 3. The Principal Elements of the Commission’s Draft Bill
  • 3.1. Objects Clause
  • 3.2. The Scope of the Act
  • 3.3. Identification Requirement and Disproportionate Use of Resources
  • 3.4. Data Extractions and Data Descriptions
  • 3.5. Pilot Scheme with an Open List of Correspondence
  • 3.6. Mandatory Filing
  • 3.7. Duty to Provide Active Information
  • 3.8. Public Access Portal
  • 3.9. The Principle of Extended Openness
  • 3.10. Exemption Provisions in the Access to Public Administration Files Act
  • 3.11. Internal Professional Assessments and Advice Documents
  • 3.12. Processing of and Decisions on Requests for Access to Public Administration Files etc.
  • 3.13. Implementation of Access to Public Administration Files
• 4. Summary Overview of the Commission’s Draft Bill

Bilag 1 Lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen som senest ændret ved lov nr. 433 af 4. juni 2009

Bilag 2 Bekendtgørelse nr. 647 af 18. september 1986 om betaling for afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen

Bilag 3 Vejledning nr. 11687 af 3. november 1986 om lov om offentlighed i forvaltningen

Bilag 4 Lov nr. 280 af 10. juni 1970 om offentlighed i forvaltningen

Bilag 5 Offentlighedskommissionens høring af ministerierne om undtagelsesbestemmelser i særlovgivningen samt særlige tavshedspligtbestemmelser

Bilag 6 Finansministeriets notat af 31. marts 2007 om Statens anvendelse af aktieselskabsformen