KGB'S KONTAKT- OG AGENTNET I DANMARK
PET-KOMMISSIONENS BERETNING BIND 13
10. PET’s overvågning af Jørgen Dragsdahl

Forside | Til bund | Forrige | Næste


10. PET’s overvågning af Jørgen Dragsdahl

Jørgen Dragsdahl var en af 1980’ernes fremtrædende sikkerhedspolitiske debattører. Han iværksatte politiske diskussioner, som var en vigtig inspiration for flere oppositionspolitikere. Tidligere formand for SF Gert Petersen anfører i sine erindringer, at Dragsdahl var den direkte årsag til en forespørgselsdebat om dobbeltbeslutningen i 1979.[354] I den såkaldte ”fodnoteperiode” (1982/83-1988) forsynede Dragsdahl angiveligt det alternative sikkerhedspolitiske flertal i Folketinget med argumenter og strategiske anvisninger.[355] Det kan på denne baggrund næppe undre, at journalister og forskere efter den kolde krigs afslutning har interesseret sig for Oleg Gordijevskijs oplysninger om, at Dragsdahl samarbejdede med KGB-residenturet i København. Var Dragsdahl KGB-agent? Udøvede Sovjetunionen herigennem indflydelse på det alternative sikkerhedspolitiske flertals politik og strategi i 1980’erne? Sådan lyder to forbundne spørgsmål, der er blevet diskuteret i avisernes debatindlæg om Dragsdahls mulige forbindelser til KGB.

Markant står Ekstra Bladets artikelserie fra 1992 om danske KGB-agenter. Med udgangspunkt i oplysninger, der hidrørte fra Gordijevskij, beskrev avisen i detaljer Dragsdahls tilknytning til den sovjetiske tjeneste.[356] Ekstra Bladet tilbagekaldte senere beskyldningerne og betalte på grundlag af et indgået forlig erstatning til Dragsdahl, der havde sagsøgt avisen. I januar 2007 opstod der på ny polemik, da professor Bent Jensen offentliggjorde en artikel i Jyllands-Posten, hvis grundsynspunkt var, at ”Dragsdahl ifølge PET og KGB var KGB-agent”.[357] Dertil kom udtalelser til avisen samme dag, hvor Bent Jensen citeredes for følgende udsagn: ”arkiverne har vist, at Dragsdahl var KGB-agent”.[358] I de følgende dage og uger bragte alle større danske aviser indlæg for og imod denne udlægning. PET iværksatte samtidig en undersøgelse med henblik på at vurdere, hvorvidt Bent Jensen, der havde offentliggjort en passus fra et PET-referat fra 1986, havde overtrådt de af Statsministeriet fastsatte retningslinjer for anvendelse af materiale fra tjenestens arkiv.

Kommissionens undersøgelse er tilrettelagt således: I kapitel 11 analyseres Dragsdahls forbindelse til KGB, således som den er beskrevet i Gordijevskij-materialet. Kapitel 12 redegør for PET’s overvågning af Dragsdahl i perioden 1983-1985. Endelig analyserer kapitel 13 Dragsdahls samtaler med PET, der foregik i 1985-86, ligesom det søges klarlagt, hvorfor der i sidste ende ikke blev rejst tiltale.

Sidstnævnte forhold er relevant, idet Gordijevskij-materialet beskriver Dragsdahl som en ”agent”. Til sammenligning havde forfatteren Arne Herløv Petersen, der blev anholdt og sigtet i 1981, angiveligt en lavere status i KGB’s hierarki, nemlig som ”fortrolig kontakt”. Hvordan forklarer man denne tilsyneladende forskel i den retlige vurdering, dvs. at man vælger at anholde en formodet fortrolig kontakt, men undlader at foretage sig yderligere over for en formodet KGB-agent? Den følgende gennemgang af det relevante kildemateriale vil vise, at forklaringen var den enkle, at PET’s ledelse efter længere tids efterforskning af Dragsdahls forbindelser til KGB vurderede, at der ikke kunne føres bevis for noget strafbart forhold.

Journalist og sikkerhedspolitisk debattør på venstrefløjen

Dragsdahl var i perioden 1969-1977 freelance-medarbejder ved Politisk Revy, Information, Danmarks Radio, Højskolebladet, Ekstra Bladet, Aktuelt og Politiken. I perioden 1977-1995 arbejdede han som udenrigs- og sikkerhedspolitisk medarbejder ved Information. I tre perioder (1976-77, 1980-81 og 1986) var han udstationeret som Informations korrespondent i USA. Ydermere lavede Dragsdahl i perioden 1978-1991 adskillige reportager fra Sovjetunionen. Han var tillige medlem af Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU) 1981-83.[359]

Det fremgår af et PET-notat fra 1985, at ”D[ragsdahl] er kendt af PET fra 1968, hvor han var tilknyttet partiet VS”.[360] Som dokumenteret i delberetningen om de politiske partier (VS) var Dragsdahl i 60’erne i kontakt med amerikanske bevægelser, der var i opposition til det ”imperialistiske” USA. Dragsdahl fattede i denne periode interesse for den militante bevægelse Black Panther Party (BPP) og arbejdede i en tre måneders periode i 1969 i BPP’s hovedkvarter i Californien. Dragsdahls virke i BPP var den væsentligste årsag til, at PET begyndte at interessere sig for ham. Der tilflød således PET oplysninger om, at Dragsdahl havde accepteret en indbydelse fra Panterpartiet. Tjenesten havde mistanke om, at Dragsdahl skulle deltage i kurser og trænes i våbenbrug og sabotage. PET kunne dog efterfølgende konstatere, at mistanken om Dragsdahls deltagelse i sådanne aktiviteter var ubegrundet.[361]

Billede: Jørgen Dragsdahl.

Jørgen Dragsdahl. På billedet ses Jørgen Dragsdahl, mens han studerer forsiden af De Sorte Panteres blad. På bladets forside ses den fængslede aktivist Bobby Seale. Billedet blev bragt i Land og Folk den 31. august 1969 i forbindelse med et interview med Jørgen Dragsdahl, som netop var vendt tilbage til Danmark efter et fængselsophold i USA. Dragsdahl var blevet fængslet for under en retssag at have hilst Bobby Seale med en oprakt knyttet hånd (Ebbe Wraae/Arbejdermuseet/ABA).

Dragsdahl kom også i PET’s søgelys i forbindelse med Kejsergadesagen om FE’s aflytningscentral i kælderen til Københavns Universitets bygning i Kejsergade 2. Dragsdahl blev anholdt og sigtet for gadeuorden den 22. oktober 1969, idet han sammen med andre demonstranter angiveligt forsøgte at hindre en bil i at forlade ejendommen. Det fremgår af PET’s akter, at Dragsdahl blev løsladt senere samme dag.[362]

Dragsdahl iværksatte en række principielle debatter, som udsprang af hans kendskab til amerikanske forhold og sikkerhedspolitiske emner generelt. Dragsdahl var tillige formidler af kritiske amerikanske røster i den danske debat, ligesom han tilbød spalteplads til officielle sovjetiske synspunkter. Den 14. april 1979 skrev Dragsdahl i Information om, hvad han opfattede som USA’s konfliktsøgende politik og Folketingets ukritiske accept heraf. Han anførte endvidere, at det faktum, at Vesten gjorde sig overvejelser om en mulig atomkrig, i sig selv øgede risikoen for en atomkrig. Dragsdahl formidlede også optagelsen af en artikel af en tidligere amerikansk embedsmand Richard J. Barnet i Information (29.-30. september 1979). Barnet kritiserede oprustningen, som han så som det største problem i international politik. Desuden argumenterede den tidligere amerikanske embedsmand for, at det var usandsynligt, at Sovjetunionen ville angribe et NATO-land på grund af frygt for altødelæggende repressalier.[363] Information indeholdt den 20. november 1984 en artikel af en sovjetisk general, Tjernov, som Dragsdahl, ifølge PET’s oplysninger, havde medvirket til blev optaget i avisen.[364]

Dragsdahls journalistiske kilder forsynede ham med kontroversielle dokumenter, der blev fremlagt og diskuteret i Informations spalter. I en artikel i Information den 14. januar 1979 diskuterede Dragsdahl en såkaldt Field Manual, hvis tillæg, FM-30-31B, angiveligt skulle være forfattet af den amerikanske hærs efterretningstjeneste DIA og oversat til flere sprog. Det pågældende dokument beskriver, hvordan specialstyrker skulle udføre terrorhandlinger i ”venligtsindede lande” og dernæst give kommunisterne skylden.[365]

Dragsdahl deltog også i den såkaldte ”danmarkiserings”-debat, som var udløst af den belgiske udenrigsminister Henri Simonet, der i sommeren 1980 omtalte Danmark som et eksempel på en mindre nation, der ønskede at stå under Vestens militære paraply, men som ikke bidrog tilstrækkeligt til det fælles forsvar. Dette angreb blev fulgt op af Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, hvis kritik var med til at bringe den socialdemokratiske regering i defensiven. Dragsdahl forsvarede den danske holdning og udtrykte stolthed over, at Danmark via sin udenrigspolitik kunne være med til ”at få stoppet den uhyggelige udvikling”.[366] Dragsdahl engagerede sig også i debatten om det Strategiske Forsvarsinitiativ (Strategic Defense Initiative), i offentligheden kendt som ”stjernekrigsprojektet”. Han beskrev programmet som ”en offensiv trussel” mod Sovjetunionen. Rationalet var, at USA kunne påbegynde en militær konflikt vel vidende, at man kunne forhindre et sovjetisk gengældelsesangreb.[367]

Endelig kan det nævnes, at Dragsdahl var en af initiativtagerne til ”Nej til Atomvåben”, der betragtede sig selv som politisk uafhængig, og som for det meste bestod af personer, der havde forladt den DKP-dominerede Samarbejdskomité for Fred og Sikkerhed i protest mod, hvad de opfattede som en manglende afstandtagen til Sovjets invasion af Afghanistan i december 1979.[368]


[354] Gert Petersen, Inden for systemet og udenfor (Aschehoug, 1998), s. 283.

[355] To sikkerhedspolitiske forskere har ligefrem betegnet Dragsdahl som ”hjernen” bag fodnoteperiodens alternative flertal: ”Jørgen Dragsdahl var således i 1979 hovedmanden bag modstanden mod NATOs dobbeltbeslutning og fortsatte op i 1980’erne bag kulissen med at forsyne det alternative flertals politikere som Anker Jørgensen, Lasse Budtz, Kjeld Olesen og Gert Petersen med information, argumenter og formentlig også strategiske dessin’er.” Jf. Nikolaj Petersen og Ib Faurby, ”Det ligner inkvisition”, Weekendavisen, 19. januar 2007. For et overblik over Dragsdahls skribentvirksomhed se Jørgen Dragsdahl, Gensyn med den Kolde Krig (Eirene, 1992).

[356] Ekstra Bladets artikelserie om ”KGB i Danmark” påbegyndtes 2. januar 1992 og afsluttedes 9. maj 1993.

[357] Bent Jensen, ”De kaldte ham nr. 1”, Morgenavisen Jyllands-Posten, 14. januar 2007.

[358] ”John Hansen, Jette Elbæk Maressa og Sanne Gram, ”Forsker anklager journalist for KGB-samarbejde”, Morgenavisen Jyllands-Posten, 14. januar 2007.

[359] Jf. forfatterens CV på www.dragsdahl.dk

[360] PET, operationssag: ”Vedr. Jørgen Johannes Dalitz Dragsdahl, f.d. 11/5-1949 journalist på Information”, 1. oktober 1985.

[361] PET, emnesag: Korrespondance, 3. juni 1969, 5. september 1969 samt vedlagt rapport, 26. august 1969.

[362] PET, emnesag: ”Vedr. Kejsergade-affæren”, 24. oktober 1969.

[363] DIIS, 3, s. 88-90.

[364] N. Tchernov, ”Nordens militærpolitiske stabilitet nedbrydes”, Information, 20. november 1984. Se også PET, administrativ sag: Referat af PET’s møde med allieret myndighed 28. november 1985.

[365] Dragsdahl medgav, at dokumentet kunne være et falsum, og han forelagde det derfor for flere eksperter, som kom med modstridende forklaringer. Håndbogens autenticitet er i dag omdiskuteret blandt historikere, men er fra officielt amerikansk hold beskrevet som et sovjetisk fabrikeret falsum. Eftersom Dragsdahl er blevet beskyldt for at være sovjetisk påvirkningsagent, er en afklaring af de nærmere omstændigheder omkring denne og andre artiklers tilblivelse ikke uden interesse i denne sammenhæng. For en nærmere diskussion af denne Field Manual, se nedenfor. Se også Daniele Ganser, NATO’s Secret Armies. Operation Gladio and Terrorism in Western Europe (Frank Cass, 2005) s. 234-235.

[366] DIIS, 3, s. 110.

[367] Ibid., 3, s. 134.

[368] Ibid., 3, s. 200.


Forside | Til top | Forrige | Næste
 
Justitsministeriet, Version 1.0, Juni 2009
Denne publikation findes på adressen: jm.schultzboghandel.dk