STAY-BEHIND OG FIRMAET
PET-KOMMISSIONENS BERETNING BIND 5
Kapitel 6

Forside | Til bund | Forrige | Næste


6. ABSALON OG ”OPERATION SURVIVAL”

En privat organisation, der i lighed med Firmaet er blevet omtalt i de danske aviser, er Absalon. Årsagen til denne mediebevågenhed var en artikel i Berlingske Tidende den 25. november 1990, hvor et tidligere medlem af Absalon, kaldet ”Q”, afslørede en række sensationelle forhold vedrørende organisationens tilknytning til GLADIO i Danmark. Kommissionen har fundet dokumentation for, at PET havde en kilde i Absalon, hvorfor der er grund til at se nærmere på oplysningerne i Q’s forklaring:

”En hemmelig dansk organisation blev oprettet af CIA i 1950’erne for at stå klar til straks at danne et effektivt modstandsnet i tilfælde af en kommunistisk magtovertagelse. Organisationen fik navnet ’Absalon’ og var navnlig aktiv i sit antikommunistiske arbejde i 1960’erne og 1970’erne, indtil den opløste sig selv omkring 1978-79. Det siger et tidligere fremtrædende medlem af organisationen Absalon… . Ja, vi var Gladio i Danmark… . Der blev også oprettet en række våbendepoter rundt omkring i Danmark. Jeg vil ikke sige, hvor mange – men det er under 10… . Våbnene stammede fra den ’skæve’ våbenfordeling i forbindelse med befrielsen, hvor de militante ventegrupper – ’O-grupperne’ – fik en god bid af de svenske våben, mens kommunisterne ikke fik nogen… . Absalons opløsning falder sammen med, at E.J Harder, Erik Fournais, Gustav Thomsen og mange gamle modstandsfolk nåede pensionsalderen. Q er ikke i tvivl om, at Absalon blev afløst af en ny organisation med yngre folk: ’Jeg kender intet til, hvad der er sket siden hen. Men det er jo rystende at se den amatøragtige måde de to reserveofficerer for et par år siden blev afsløret på i Polen. Det var med garanti ikke sket for os’ siger den gamle modstandsmand”.[504]

Hvor Daniele Gansers standardværk om ”Operation GLADIO” finder Q’s udlægning troværdig og følgelig sætter lighedstegn mellem Absalon og den danske afdeling af GLADIO, er Kommissionen skeptisk over for Q’s fremstilling i Berlingske Tidende.[505] Nogle oplysninger er faktuelt forkerte, mens andre er unuancerede.

Oplysningen om CIA kan ikke bekræftes noget sted i det indhentede materiale og synes at stamme enten direkte eller indirekte fra en læsning af Colbys bog, der, som tidligere nævnt, angiver oprettelsen af ’stay-behind’-nettet i Danmark til begyndelsen af 1950’erne. En oversigt over specialkartotekerne i PET’s arkiv fra oktober 1951 viser, at PET i efteråret 1949 lå inde med oplysninger om en organisation ved navn Absalon. Organisationen var arkiveret under ”antikommunistiske grupper”. Det fremgår ligeledes, at Absalon havde nummer II-3-3A og dermed var rubriceret under II-3-3, som vedrørte ”andre nazistiske bevægelser”.[506] Absalon optrådte her på en liste med andre organisationer som Frontkæmperne, Frie Folkeparti og Danmarks frie Ungdom. Absalon var en nazistisk gruppering, for hvem den historiske figur Absalon var en dansk nationalhelt.[507] Det fremgår af PET’s akter, at Absalon i 1949 blev indlemmet i Danmarks Reformbevægelse, der ville kæmpe ”de udrensedes sag”.[508] Det materiale, som PET indsamlede om Absalon i løbet af 1970’erne, pegede også i en højrenationalistisk retning, men der ses ikke nogen sammenhæng med den Absalon-gruppe, der er omtalt i PET’s specialkartotek fra 1949.

PET betegnede i perioden 1974-76 Absalon som en ”ekstremistorganisation på højrefronten”, ligesom PET fandt oplysninger om mulige medlemmer, der passede med Bovrup-kartoteket fra 1946.[509] At organisationen med tiden har kunnet tiltrække personer fra modstandsmiljøet, der delte dens stærkt anti-kommunistiske retorik, er som anført nedenfor rigtigt, men Absalon var ikke, som anført i Berlingske Tidende, en udløber af modstandsbevægelsen. Gruppen blev sandsynligvis dannet i 1973.

Absalon-gruppens skrivelser fra 70’erne viser en direkte sammenhæng mellem foreningens virke og den tumultariske politiske situation, der var forårsaget af jordskredsvalget i 1973, oliekrisen, ungdomsoprøret og det deraf følgende opbrud på venstrefløjen. Et formentligt grundlæggende dokument for den nye Absalon-gruppe var manifestet ”Borg 1973”:

”Kære landsmænd!
Danmark er et gammelt kulturland, det ældste kongerie i Europa, det eneste land, som aldrig har været en del af et andet rige.
Romerne blev holdt ude, Djengis Khan standsede uden for vore grænser, Karl den Store standsede vi ved Slien og Venderne, ja dem jog jeg bort fra vore kyster…
Men nu er vi truet – som aldrig før – af ydre og indre fjender…
Derfor, vil du – uden hensyn til politisk tilhørsforhold – medvirke til at sikre dit folks forsatte beståen som en fri og selvstændig nation, da gør følgende:
Dan en kreds omkring dig, og lad denne kreds danne flere kredse med det formål i første omgang at neddæmpe virkningerne af den nedbrydende virksomhed og i fortsættelse heraf at medvirke til at hindre, at landsskadelig nedbrydende virksomhed overhovedet finder sted i blandt os.”[510]

Målsætningen for Absalon var derfor at aktivere ”det tavse flertal” i befolkningen og derigennem overvåge:

”personer, der udfører undergravende virksomhed inden for
børne- og ungdomssektoren
dagspressen m.v.
den offentlige administration
den partipolitiske sektor
socialvæsenet, samt
undervisnings- og kulturområdet”[511]

Foreningen skulle desuden føre en aktiv kampagne gennem læserbreve, ”humoristiske indslag”, møder, plakater, mærkater og ”samtaler bl.a. med personer, der ubevidst lader sig misbruge – ’de brugbare naive’”.[512] Inspirationskilden til dette arbejde var et dokument om ”Psykologisk krigsførelse”, der i sin trusselsperception kan sammenlignes med, hvad Arne Sejr havde skrevet i sin afhandling fra 1949.[513] Et andet væsentligt referencepunkt for Absalon var en schweizisk pamflet, ”Die zweite Form des Krieges”, som angiveligt var en del af en officiel schweizisk publikation udgivet i 1969. Det schweiziske skrift opfordrede befolkningen til sammenhold og angav samtidig de metoder, hvormed fjenden ”driver en kile ind mellem folk og øvrighed”.[514] En oversættelse af dette skrift blev bekostet af Absalon.[515] Hvad Absalons forskellige pamfletter, der blandt andet blev sendt ud blandt 3.000 studerende i Odense, ikke omtalte, var de hemmelige militære planer, som kredsen også syslede med.

Absalon blev landskendt, da organisationen i 1973 startede en kampagne rettet imod, hvad den opfattede som venstreorienteret tænkning på landets undervisningsinstitutioner. En del studerende modtog dette år den omtalte pjece om alternativ krigsførelse. Samtidig med udsendelsen af materialet var der i bladet ”Nyt fra Odense Universitet” et indlæg ved professor, dr. odont. Flemming Nørgaard, der i sit indhold gengav skrivelsen fra Absalon, hvorfor PET rettelig sporede en vis forbindelse mellem de to. PET noterede sig, at pjecen var oversat fra tysk af en dansk bibliotekar. Bibliotekaren hævdede over for en PET-kilde, at oversættelsen var sket i samarbejde med den schweiziske ambassade i Danmark, mens en anden teori, som PET forsøgte at verificere blandt de studerende, der interesserede sig for Absalon, var, at der var tale om et samarbejde mellem det danske og schweiziske hjemmeværn. Enkelte studerende mente således at kunne spore en sammenhæng mellem oberstløjtnant Erling J. Harder (ansat i FE indtil 1967 og i 1973 tilknyttet Flyvestation Værløse) og Absalon. De mente, at det var Harder, der underskrev sig ”biskoppen”.[516] Som det vil fremgå nedenfor, bekræfter PET’s overvågning, at den tidligere FE-officer var en central skikkelse i Absalon.

Tropeuniformer og morterer

PET’s sagsbehandler var af den overbevisning, at organisationen havde grupper spredt i hele landet, der blev styret af en centralgruppe, som førte kartotek over medlemmerne. Baggrunden for organisationens virke var frygten for et snarligt kommunistisk kupforsøg i Danmark. Derfor var Absalon for at kunne indtræde i en fremtidig illegal modstandsbevægelse opdelt i celler uden noget indbyrdes kendskab til hinanden. At Absalon var så velorganiseret og tilmed landsdækkende synes tvivlsomt. Muligvis har Absalon-medlemmer forsøgt at imponere de studerende, som PET brugte som kilder i miljøet. Faktum er, at der i PET’s materiale ingen henvisninger er til aktiviteter uden for Odense- og Københavns-området.

PET lå inde med oplysninger om, at Absalon dels underviste i ”sabotageteknik” og ”psykologisk skoling”, dels brugte tiden på studier og analyser af ”venstredrejningen” i Danske Studerendes Fællesråd. Gruppen havde, som PET pointerede, en ”følelse af, at de onde kræfter (kommunisterne) er langt foran de gode (Absalon)”.[517] PET var velinformeret om Absalons virke, fordi en studerende, der havde en kontakt til gruppen, lod sin viden tilgå en PET-medarbejder i region IV. Desuden modtog Centralafdelingen oplysninger fra FE om organisationens forsøg på at erhverve våben til brug for et hemmeligt modstandsnet.[518]

Artiklen i Berlingske Tidende fremhæver Erling J. Harder som en vigtig skikkelse i Absalon, hvilket bekræftes af oplysninger i PET’s arkiv. Eksempelvis meddelte PET’s forbindelse i Absalon, at Harder havde sat sig i forbindelse med en studerende på 4. Maj Kollegiet i Odense og ”bedt ham sammen med et par andre gode studenter starte en ”Absalon”-fraktion i Odense (under et eller andet navn)”.[519] Den pågældende studerendes far var tidligere militærattache og ven med Harder. Den studerende fra 4. Maj Kollegiet blev angiveligt indskærpet af Harder, at han skulle ”holde klar af PET”.[520] Den første gerning, som det nyudpegede Absalon-medlem ganske uafvidende foretog sig, var imidlertid at anmode netop den studerende, som var meddeler for PET, om at indtræde i Absalon, hvilket han accepterede.[521] Herigennem fik PET at vide, at Harder via en odenseansk forretningsmand ville stille økonomiske midler til rådighed for dels ”Liberale Studerende”, dels den nye Absalon-afdeling. Det var meningen, at ”Liberale Studerende” offentligt skulle tage afstand fra Absalon, men i realiteten fremføre de samme synspunkter.[522] Desuden ville Harder træne de unge studerende i psykologisk krigsførelse.

Da Harder som tidligere efterretningsofficer jo havde haft en vis forbindelse til dele af okkupationsberedskabet under den kolde krig (jf. hans rolle i Geertsen-sagen), er det naturligvis nærliggende at antage, at Absalon kan have indgået som en privat organisation i et sådant beredskab. I så fald ville Absalon være et eksempel på, at efterretningstjenesterne herhjemme anvendte stærkt højreorienterede bevægelser til ’stay-behind’-nettet og til at fremme bestemte politiske mål, som ikke kunne antages at være entydigt demokratiske. Situationen i Danmark ville hermed være sammenlignelig med, hvad der er skrevet om GLADIO’s undergravende og antidemokratiske virksomhed i andre europæiske lande.

Det undersøgte materiale viser, at Harder handlede på egen hånd, og at han på dette tidspunkt ikke længere var tilknyttet FE. Ydermere var ’stay-behind’-nettet på dette tidspunkt et professionelt militært foretagende, mens Absalons aktiviteter mere leder tanken hen på de private antikommunistiske grupper, som FE med møje og besvær fik bragt under kontrol i perioden 1950-53. At FE igen ville forsøge sig med private aktører på ’stay-behind’-området, forekommer lidet sandsynligt. Det væsentligste modargument følger nedenfor.

Hvis man som Q hævder, at Absalon var en del af FE’s ’stay-behind’-net, bliver det svært at forklare, hvorfor FE samarbejdede med PET i forsøget på at bremse Absalons aktiviteter. Det var nemlig en chef i FE’s analyseafdeling, der orienterede PET om, at en kilde havde oplyst, ”at den højreorienterede organisation ’Absalon’ har påbegyndt undervisning i sabotageteknik for organisationens medlemmer”, og at den ligeledes forsøgte at erhverve våben.[523] Undervisningen i sabotageteknik blev ifølge FE forestået af organisationens medlemmer samt af en våbenhandler.[524] FE’s oplysninger til PET viste også, at våbenhandleren på Absalons vegne havde afgivet en bestilling til en anden våbenhandler i Københavns indre by, hvis indehaver havde kontakt til nynazistiske kredse. Ordren lød blandt andet på night-vision udstyr, 30-40 geværer, 120 mm morterer, 40-75 geværer med kikkertsigte samt tropeuniformer.[525] At et hemmeligt dansk anti-kommunistisk ’stay-behind’-net med tilknytning til FE ville benytte sig af netop denne våbenhandler forekommer usandsynligt. Våbenhandleren i den indre by havde også hyppige kontakter til en assisterende sovjetisk militærattaché, som i virkeligheden var tilknyttet GRU. Hans butik var genstand for en kontraefterretningsoperation, som blev gennemført i samarbejde mellem FE og PET i samme periode.[526]

I forbindelse med den såkaldte Hetler-sag blev flere FE-officerer afhørt om Absalon på grund af Hetlers offentlige afstandtagen til denne organisation i bladet MINUT. Kommissionsdomstolens efterforskning pegede i retning af, at Absalon kun udgjordes af 10-15 medlemmer, at der var tidligere FE-folk indblandet, at organisationen var oprettet af Erling J. Harder i 1973, samt at arbejdet mestendels var af oplysende art. Blandt andet nævntes oversættelsen af den schweiziske publikation ”Den anden form for krig”.[527] Dog nævnte ingen af de afhørte, hvad PET i 1974 havde erfaret fra FE’s analysesektion, nemlig at Absalon også havde forsøgt at opbygge illegale våbenlagre.

Under Hetler-sagen afhørte Rigspolitiets rejseafdeling ligeledes Erling J. Harder.[528] Han fortalte, at det var mens han var tjenestegørende ved NATO-hovedkvarteret, at han mødtes med Hetler. Harder modtog således den 9. januar 1970 et brev fra Hetler, der ønskede et møde i Bruxelles. Om årsagen til mødet påpegede Harder, at han i perioden 1961-1966 havde været tjenestegørende i Forsvarsstabens Personelafdeling og bl.a. sad i Forsvarschefens sikkerhedsudvalg. Igennem dette arbejde var han blevet interesseret i psykologisk krigsførelse. Hetler havde sandsynligvis først rettet henvendelse til Forsvarets oplysningstjeneste, der havde henvist til Harders specielle ekspertise. Under besøget i Bruxelles fik Hetler overrakt et eksemplar af Harders ”memorandum af december 1964 om psykologisk krigsførelse”.[529] Harder lånte ved samme lejlighed Hetler 4.500 belgiske frc., men han fik aldrig pengene igen.

Efter hjemkomsten til Danmark var Harder kommet frem til følgende konklusion:

”udviklingen i venstrefløjens aktiviteter med f.eks. læserbreve, aktioner mod Verdensbanken var foruroligende, og han var af den overbevisning at nogle måtte åbne folkets øjne, ved et seriøst arbejde som f.eks. det informationsmateriale, der blev udfærdiget af Schweizerischer Ostinstitut. Da han ikke kunne vinde gehør i officielle kredse, besluttede han sig for at samle nogle nationale mennesker, der ville medvirke i et sådant arbejde. Dette var starten til Absalon”.[530]

Der synes således ikke umiddelbart at være nogen kontinuitet mellem det Absalon, der eksisterede i den umiddelbare efterkrigstid, og det Absalon, som Harder tog initiativ til i 1973. De eneste indicier i retning af, at Absalon-organisationen eksisterede i den mellemliggende periode, er, hvad en kilde anonymt har udtalt til den danske journalist Synne Niemann. Ifølge dette udsagn blev kilden hvervet af Harder til at holde et vågent øje med venstrefløjen i 60’erne.[531] Ligeledes beretter førnævnte Q, at 18 Absalon-folk i 1960-61 deltog i et møde i Valenciennes, som husede NATO’s hovedkvarter indtil 1967.[532] Man kan således ikke udelukke, at en Absalon-organisation har eksisteret i 50’erne og 60’erne. Dog bemærkes det, at på de punkter, hvor det har været muligt at efterprøve Q’s oplysninger, har de på ingen måde harmoneret med, hvad der lå oplyst fra PET’s efterforskning, som byggede på troværdige kilder. Oplysningerne om Absalons virke i 50’erne og 60’erne skal derfor tages med forbehold.

Absalon var en højreorienteret organisation, der i kraft af sin antikommunistiske retorik var i stand til at tiltrække en mindre skare af tilhængere, som ønskede en skarpere reaktion mod, hvad de opfattede som venstredrejningen i det danske samfund. Oberstløjtnant Harder støttede på linje med andre officerer og reserveofficerer Absalon, men da sympatien blev offentlig kendt, afviste Harder, eksempelvis til Politiken den 26. maj 1974, ethvert kendskab til organisationen, idet den var ”i strid med såvel hans personlige og menneskelige som politiske indstilling”.[533] Denne udtalelse står i skærende kontrast til de oplysninger, som FE og PET indsamlede om Harders engagement i organisationen.

I 1975 gik Harder offentligt i brechen for en skærpet antikommunistisk kamp. Til Aktuelt udtalte han, at der fandtes ikke mindre end 120 undergravende organisationer på den danske venstrefløj, som man burde gøre mere for at bekæmpe.[534] Absalon havde endvidere tilknytning til Selskabet til Værn om Dansk Folkestyre, hvor Harder også var en central skikkelse. Absalon kan også ses som en forløber for den såkaldte ”pindsvine-bevægelse”, som videreførte Absalons antikommunistiske linje.

Absalon blev noteret sidste gang i PET’s arkiv i 1982, da en række fremtrædende danske borgere af jødisk herkomst modtog truende breve med et stærkt antisemitisk indhold, der var signeret ”Absalon-gruppen”. PET var ude af stand til at verificere afsenderen nærmere, og om der var forbindelse mellem den postulerede afsender og Harders organisation. En anden mulighed, mente en PET-medarbejder, var, at en gruppe på venstrefløjen anvendte Absalon-signaturen i et forsøg på at kompromittere højrekræfter.[535]

Det undersøgte materiale viser, at der ikke kan drages nogen forbindelse mellem Absalon og det danske ’stay-behind’-net. Det danske okkupationsberedskab lå ikke i hænderne på en organisation, som bedømt ud fra en bestilling til en københavnsk våbenhandler havde tænkt sig at forsvare Danmark iført tropeuniform og bevæbnet med morterer. Den tidligere FE-chef Erik Fournais afviste da også i Berlingske Tidende den 25. november 1990, at Absalon havde forbindelse til NATO eller FE: ”det var de for naragtige til”.[536]

PET og ”Operation Survival”

Af de mange GLADIO-historier, som fyldte aviserne i begyndelsen af 90’erne, anser Kommissionen sig både berettiget og forpligtet til slutteligt at forfølge et spor, som blev lagt ud af MF for SF Pelle Voigt i 1990. Den 10. december 1990 offentliggjorde Pelle Voigt, som på det tidspunkt var partiets forsvarspolitiske ordfører, en række dokumenter, der skulle dokumentere tidligere FE-officerers og tidligere souschef i PET Jørn Bros tilknytning til en privat efterretningsgruppe kaldet ”Operation Survival”. Pelle Voigts oplysninger skabte mediebevågenhed og fremkaldte overskrifter som ”SF’er finder bevis for Gladio’s virke” (Jyllands-Posten, 13. december 1990), ”FE-officerer i dansk Gladio” (Land og Folk, 11. december 1990), ”SF: Gladio arbejdede ulovligt i Danmark” (Information, 11. december 1990) samt ”SF-krav: Gladio frem i lyset” (Politiken, 11. december 1990). Land og Folk trykte tilmed et af de dokumenter, som ifølge SF’s forsvarspolitiske ordfører dokumenterede PET’s relation til ”Operation Survival”.

Kommissionen henvendte sig den 7. juni 2006 til Pelle Voigt, der beredvilligt stillede det materiale, som SF havde fremlagt under valgkampen i 1990, til rådighed med henblik på en en nærmere granskning. Voigt oplyste, at der var tale om materiale, der vist nok stammede fra Hetlers privatarkiv, og som han havde fået gennem en tidligere ansat ved Demos. Materialet består af et sæt fotokopierede dokumenter, der har en norsk statsborger bosiddende i Danmark indtil 1980 som den gennemgående person. Materialet indeholder også korrespondance med en tidligere sydkoreansk ambassadør i Danmark fra marts 1979. I et brev stilet til Reinhard Gehlen, Vesttysklands legendariske efterretningschef, forklarer den norske statsborger, hvordan Nordeuropa, forstået som Danmark, Norge og Sverige, er blevet ignoreret af de større vestlige efterretningstjenester samt NATO. Derfor skrev han på et ubehjælpsomt engelsk til Gehlen:

 ”en lille gruppe mænd har organiseret og koordineret tiltag, som er blevet kendt som ’Operation Survival’. Disse mænd er kendt som ’Initiating Group’ (IG) – i alt syv hæderlige mænd fra tre forskellige lande. Disse syv mænd er blevet bevidste om, at international kommunisme og subversive aktiviteter ikke kan bekæmpes gennem kendte og anerkendte parlamentariske kanaler. Det er derfor blevet besluttet at iværksætte det allerede foreslåede ’Operation Survival’ og etablere en Privat Efterretnings Enhed og derved også engagere sig i hemmelige operationer i og uden for Skandinavien”.[537]

Karakteristisk for de dokumenter, som er kommet i Kommissionens besiddelse, er, at der er tale om envejskommunikation i form af mere eller mindre fantasifulde forslag fra nordmanden til aktive og tidligere efterretningsofficerer i ind- og udland. Et eksempel er et brev til Jørn Bro, som i modsætning til den udlægning, teksten fik i pressen i 1990, faktisk understreger, at Bro netop ikke plejede forbindelse til den pågældende nordmand, idet sidstnævnte normalt korresponderede med en tidligere FE-medarbejder.[538]

På baggrund af pressens sensationelle historier om den mystiske nordmand, der formidlede samarbejde mellem PET og GLADIO, udformede PET en notits om sagen den 18. december 1990. Notitsen var et resumé af cpr-oplysninger og af den pågældende nordmands personsag, som nu er makuleret. Det fremgår af PET’s akter, at nordmanden var kommet til Danmark i 1974, hvor han var tilmeldt en adresse i Birkerød indtil 1980. Norsk politi oplyste over for PET, at nordmanden havde været bud ved Trondhjem Politikammer i 1942. I 1942-43 havde han haft kontakt med Gestapo, der imidlertid ikke havde tillid til ham og følgelig ”tippede” ham til norsk politi. Gestapo’s føringsofficer udtalte dengang, at vedkommende ”var en eventyrer og drømmer og en risikofaktor”. Af ukendte årsager blev han sendt i KZ-lejr i Tyskland i en kort periode i 1943. Efter krigen blev han arresteret som led i ”landssvik-opggjøret”, men blev meddelt tiltalefrafald på grund af sin unge alder. I 1949 påmønstrede han et skib til USA for blot at blive udvist tre år senere på grund af for langt ophold. I 1953 blev han deporteret fra Canada. Nordmanden blev første gang registreret i PET’s arkiv i 1970, idet han havde taget kontakt til en FE-kilde i shippingbranchen vedrørende et køb af et skib, der angiveligt skulle bruges til transport til Israel af 30 nedpakkede Mirage-fly. I forbindelse med registreringen af nordmanden i 1970 anførte politiinspektør Arne Nielsen, at ”der er ingen tvivl om, at…[den pågældende nordmand] er fantast og alene bør behandles som sådan”. Nordmanden rettede i begyndelsen af 70’erne henvendelse til herværende vestlige ambassader, som afviste ham. I interne notater herom blev han beskrevet som ”fantast”, ”mentalt forstyrret” og ”tosse”.[539]

Det fremgår af notitsen, at nordmandens brev til Jørn Bro, som Pelle Voigt offentliggjorde i 1990, faktisk var blevet gjort til genstand for en PET-undersøgelse allerede i 1976. Brevet samt en række underbilag var blevet forelagt de amerikanske myndigheder, der var af den opfattelse, at materialet var udformet af ”amerikanske højreekstremistiske kræfter”. PET havde ingen idé om, hvad der lå til grund for henvendelsen fra nordmanden til Jørn Bro, men tjenesten antog, at han skrev til alle mennesker, som han mente, ”havde den rette ånd”. Det fremgår også af notitsen, at nordmanden havde været genstand for en stor artikel i Ekstra Bladet den 20. august 1980 under overskriften ”Superagenten Dr. John”.[540] Tilsyneladende havde Ekstra Bladet allerede den gang fået fat i den samme dokumentation, som Pelle Voigt ti år senere bibragte offentligheden som en ny sensationel afsløring. Det fremgår af PET’s arkiv, at ekstrabladsjournalisten ved en henvendelse til daværende vicepolitimester i PET Niels Schmidt i 1980 angiveligt indrømmede, at han var ”ganske klar over”, at den pågældende nordmand var ”bindegal”.[541] Det afholdt imidlertid ikke Ekstra Bladet fra over mange sider at ”afsløre” den hemmelige danske efterretningsorganisation og tilmed anføre, at Reinhard Gehlen var rådgiver for danske agenter i forbindelse med ”Operation Survival”.[542]

Ti år senere blev de samme oplysninger bragt på banen i forbindelse med GLADIO-afsløringen. Pressens kildekritiske sans for disse ”efterretningsdokumenter” var ikke blevet synligt skærpet i den mellemliggende periode. Da PET af principielle grunde ikke ville kommentere pressens oplysninger, og slet ikke under en valgkamp, forblev påstanden om PET’s engagement i GLADIO imidlertid uimodsagt. Kommissionen kan korrigere dette misvisende billede af PET’s virke. PET havde ingen forbindelse til ”Operation Survival”, som ingen tilknytning havde til ’stay-behind’-nettet.


[504] Iver Høj, ”Også Danmark havde hemmelig hær”, Berlingske Tidende, 25. november 1990. Dette synspunkt er blevet gentaget i det seneste internationale værk om fænomenet GLADIO. Hermed besvares delvist spørgsmål til justitsministeren nr. 208: ”Hvilke organisationer blev overvåget/registreret fra regeringserklæringen i september 1968 til februar 1983?”.

[505] Se Daniele Ganser, NATO’s Secret Armies, s. 168-175.

[506] PET, administrativ sag: ”oversigt over de under gruppe II hørende specialkartoteker”, 4. oktober 1951.

[507] Som Viggo von Holstein-Rathlou skrev i National-Socialisten i 1938: ”Danmarkshistorien…har de forsøgt at omskrive, saaledes at det hele blev til et spørgsmaal om Sildefiskeri i Øresund og Studeopdræt i Jylland – den materialistiske Historieskrivning – mens man glemte Mænd som Absalon og Esben Snare”, National-Socialisten, 2. april 1938, cit. i John T. Lauridsen, Dansk nazisme. 1930-45 – og derefter (Gyldendal, 2002), s. 77.

[508] PET, emnesag: Notits af 12. juli 1950.

[509] PET, emnesag: Notitser fra perioden 1. september 1974 til 31. august 1976.

[510] PET, emnesag: ”Borg 1973”.

[511] Ibid., appendiks til ”Borg 1973”.

[512] Ibid.

[513] PET, 1:818, 2398/73: ”Nedbrydende virksomhed. Psykologisk krigsførelse”.

[514] Ibid., ”Den anden form for krig”.

[515] Ibid. Pamfletten blev i øvrigt anmeldt i Linieofficeren, nr. 1, 1974.

[516] Ibid., notits, 24. august 1982.

[517] Ibid.

[518] PET, emnesag: Vedrørende organisationen ”Absalon”, 10. oktober 1974.

[519] Ibid., ”Absalon”, region IV til Centralafdelingen.

[520] Ibid.

[521] Ibid.

[522] Ibid.

[523] PET, emnesag: Vedrørende organisationen ”Absalon”, 10. oktober 1974.

[524] PET, personsag.

[525] PET, personsag: Notat 20. januar 1975.

[526] Den sovjetiske efterretningsofficer var en hyppig gæst i våbenforretningen og købte for anseelige beløb. Agenten betalte gerne overpriser og begavede våbenhandleren med spiritus og cigaretter. Den sovjetiske interesse gik ud på at anskaffe sig forskellige vestlige våbenfabrikanters produkter og underkaste dem nærmere studium. Jf. PET, personsag, notat, 3. november 1993, og notat, 14. november 1984.

[527] JM, ”Hetlersagen”, bilag I-11, 1. april 1978: Rapport vedr. undersøgelser for Kommissionsdomstolen af 13. juli 1977: afhøring af officer, der har forrettet rådighedstjeneste i FE.

[528] Erling J. Harder må ikke forveksles med kommandørkaptajn Erik Harder, som havde en central rolle i selve Hetler-sagen vedrørende registreringsproblematikken.

[529] Redegørelsen var udfærdiget på opfordring af den konservative partileder Poul Sørensen, der havde nedsat et udvalg, der skulle se på psykologisk krigsførelse i Danmark.

[530] JM, ”Hetlersagen”, bilag III-1, 12. april 1978: Rapport vedr. undersøgelser for Kommissionsdomstolen af 13. juli 1977: afhøring af Harder.

[531] Synne Niemann, kronik, Politiken, 12. april 1995.

[532] Iver Høj, ”Også Danmark havde hemmelig hær”, Berlingske Tidende, 25. november 1990.

[533] Ole Schierbeck, ”Komik eller alvor bag Absalon”, Politiken, 26. maj 1974.

[534] PET, emnesag: Avisudklip, Aktuelt.

[535] PET, administrativ sag: Politianmeldelser, 23.-24. august 1982, fra de berørte, ”Vedr. Absalongruppen”, 30. august 1982.

[536] Iver Høj, ”Også Danmark havde en hemmelig hær”, Berlingske Tidende, 25. november 1990.

[537] “have a small group of men organized and coordinated action and which, have led to what is known as ’Operation Survival’. These men are known as the ’Initiating Group’ (IG) – in all, seven honest citizens from three different countries. These seven men have realized, that International Communism and Subversive Activities cannot be fought through known and recognized parlamentary chanals. It has therefor been decided – to take further steps and beyond ’Operation Survival’ in an attempt proposed and made, to establish a Private Intelligence Unit and thereby also engage in Clandestine Operations throughout Scandinavia, and beyond”. Jf. ”Proposed draft of co-operation – made and forwarded in diplicate to: Lt. General Reinhard Gehlen Esq.”, dateret 1976.

[538] Brev fra norsk statsborger til Jørn Bro.

[539] PET, emnesag: Notits, 18. december 1990. En repræsentant for Selskabet til Værn om Dansk Folkestyre, der havde haft tæt kontakt til den pågældende nordmand, bekræftede over for PET, at nordmanden var en ”fantast uden jordforbindelse”, jf. PET, administrativ sag: Notat af 5. januar 1981.

[540] Henrik Kruger, ”Han opbyggede spion-central i Danmark”, Ekstra Bladet, 20. august 1980.

[541] PET, emnesag: Notits, 18. december 1990.

[542] ”Hitlers Spionchef rådgiver for danske agenter”, Ekstra Bladet, 22. august 1980.


Forside | Til top | Forrige | Næste
 
Justitsministeriet, Version 1.0, Juni 2009
Denne publikation findes på adressen: jm.schultzboghandel.dk