Straffelovrådets betænkning om seksualforbrydelser
Betænkning nr. 1534
Kapitel 6

Forside | Til bund | Forrige | Næste


Kapitel 6: Betegnelsen ”Forbrydelser mod kønssædeligheden”

1. Den gældende terminologi

1.1. Overskriften til kapitel 24 har siden borgerlig straffelov fra 1930 været ”Forbrydelser mod kønssædeligheden”. Det tilsvarende kapitel i straffeloven af 1866 hed ”Forbrydelser mod Sædeligheden”.

Som det nærmere er beskrevet i kapitel 2, afsnit 1, om baggrunden for kriminaliseringen af forbrydelser mod kønssædeligheden, blev man i forbindelse med udarbejdelsen af straffeloven af 1930 i højere grad end tidligere opmærksom på behovet for en øget beskyttelse af kønsfriheden og dermed af den enkelte mod seksuelle overgreb.

I forbindelse med udarbejdelsen af straffeloven af 1930 blev det endvidere foreslået, at ordet ”Sædelighed” i kapitlets overskrift blev erstattet med ordet ”Kønssædelighed”. I Torps udkast af 1917 (U II) fremgår således følgende om indholdet af kapitlet om forbrydelser mod kønssædeligheden (side 187):

”Den systematiske Placering af disse Forbrydelser har altid voldt Tvivl ikke blot i Litteraturen, men ogsaa ved Lovarbejderne; og det er i Virkeligheden højst tvivlsomt, om det er naturligt at sammenfatte disse meget forskelligartede Forbrydelser i et enkelt Kapitel. Nærmest af Hensyn til Traditionen er den i K.U. fulgte Systematik paa dette Punkt dog fulgt ogsaa i nærværende Forslag, medens det er foreslaaet i Kapitlets Overskrift at erstatte Ordet Sædeligheden med det mere adækvate ”Kønssædeligheden”.”

I forslaget til Almindelig Borgerlig Straffelov fra 1924/25, jf. Rigsdagstidende 1924/25, tillæg A, spalte 3370, anføres det endvidere, at kapitlet om forbrydelser mod kønssædeligheden rammer en række ret forskelligartede forbrydelser. I forslaget blev forbrydelserne inddelt i 5 grupper: forbrydelser mod kvindens kønsfrihed (omfattet af denne gruppe var bl.a. voldtægt), angreb på unge personers kønssædelighed, kønslig usædelighed mellem personer af samme køn, udnyttelse af andres kønsusædelighed (omfattet af denne gruppe var bl.a. rufferi) og krænkelse af den enkeltes eller samfundets sædelighedsfølelse (omfatte af denne gruppe var bl.a. krænkelse af blufærdigheden og pornografi).

Der kan herudover fra forarbejderne til straffeloven af 1930 henvises til udkast af 1923 (U III) spalte 315.

1.2. Med hensyn til den terminologi, der andre steder er anvendt om bestemmelser svarende til den danske straffelovs kapitel 24, kan det bl.a. nævnes, at kapitel 18 i den grønlandske kriminallov, som i vidt omfang kriminaliserer det samme område som den danske straffelovs kapitel 24, har overskriften ”Seksualforbrydelser”. Kapitlets overskrift var indtil lov nr. 306 af 30. april 2008 ”Forbrydelser mod kønssædeligheden”.

1.3. Om norsk ret kan det bemærkes, at overskriften til den norske straffelovs kapitel 19 ved lov nr. 76 af 11. august 2000 blev ændret fra ”Forbrydelser mot sedeligheten” til ”Seksualforbrytelser”, jf. nærmere om lovrevisionen af den norske straffelov i 2000 ovenfor i kapitel 4, afsnit 3. Ændringen i 2000 af kapitlets overskrift skete som led i en omstrukturering af kapitlet, jf. Ot.prp. nr. 28 (1999-2000) side 23ff. I den nye norske straffelov (lov nr. 28 af 20. maj 2005 med senere ændringer), som skal erstatte straffeloven fra 1902, jf. nærmere ovenfor i kapitel 4, afsnit 3, er overskriften til kapitlet om seksualforbrydelser ”Seksuallovbrudd”.

1.4. Ved ændringen af den svenske straffelov i 1984 (Lag 1984:399) blev overskriften til lovens kapitel 6 ændret fra ”Om sedlighetsbrott” til ”Om sexuelbrott”. Om baggrunden for ændringen af overskriften fremgår det af lovforslaget, at begrebet ”sedlighetsbrott” fandtes at være sprogligt forældet, jf. prop 1983/84:105 side 50.

1.5. I den juridiske litteratur er betegnelsen ”sædelighedsforbrydelser” eller ”forbrydelser mod kønssædeligheden” flere steder omtalt eller nærmere beskrevet.

I Den danske Kriminalret – Speciel Del (1955) side 187 definerer Stephan Hurwitz begrebet ”sædelighedsforbrydelser” på følgende måde:

”Sædelighedsforbrydelser er overtrædelser af normer, der under strafansvar regulerer seksuel adfærd.

De vigtigste bestemmelser herom indeholdes i strfl. 1930 kapitel 24 om ”forbrydelser mod kønssædeligheden”

I både Vagn Greve og Thomas Elholm, Forbrydelserne (3. udg. 2011) side 23ff og Knud Waaben, Strafferettens specielle del (5. udg. 1999) side 45ff anføres det, at begrebet ”sædelighedsforbrydelse” henviser til moralnormerne i samfundet.

Endvidere anfører Knud Waaben, a.st., vedrørende udtrykket ”sexualforbrydelse” bl.a. følgende:

”Man kan både i almindelig sprogbrug og i faglig litteratur finde støtte for det synspunkt at udtrykket ”sexualforbrydelse” ikke helt svarer til ”sædelighedsforbrydelse”. Det er snævrere fordi det føles mindre rammende fx. med henblik på pornografi og økonomisk udnyttelse af prostitution. Og det er på den anden side videre fordi det omfatter visse drab, voldsforbrydelser, tyverier mv. begået med et sexuelt motiv. Spørgsmålet er imidlertid ikke af stor praktisk betydning. Begge udtryk sammenfatter meget forskelligartede handlinger, og den strafferetlige interesse knytter sig til de enkelte gerningstypers afgrænsning og til de hensyn der begrunder deres kriminalisering.

Det har heller ikke stor betydning at diskutere hvilke gerningstyper man skal placere i et kapitel om ”forbrydelser mod kønssædeligheden”. Straffelovene viser stort set enighed herom, men dog en vis tvivl i grænseområder, fx. mht. incest og prostitution.

I engelsk ret har de pågældende delikter længe været betegnet som ”sexual offences”. Et skifte i den retlige terminologi er sket i tysk ret hvor udtrykket ”Verbrechen gegen die Sittlichkeit” i 1973 er blevet ændret til det ikke særlig nøjagtige ”Straftaten gegen die sexuelle Selbstbestimmung”. Det tyske Alternativ-Entwurf havde fremhævet at den traditionelle betegnelse bevirkede en risiko for at delikterne blev anskuet ”for meget under moraliserende aspekter”. Samtidig har loven ændret udtryk som ”Unzucht” (i betydningen kønsligt forhold) til ”sexuelle Handlung”. Afgrænsningen skal dog stadig ske under hensyntagen til socialetiske forestillinger. Se også om udtrykkene ”sexuella övergrepp” og ”sexualbrott” de svenske betænkninger SOU 1976:9, 1982:61 og 1986:14.”

I Vagn Greve og Thomas Elholm, a.st., anvendes rubrikken ”kønsfrihedsforbrydelser” i stedet for betegnelsen ”seksualforbrydelser”. Det anføres i den forbindelse, at rubrikken er valgt for at markere, at kriminaliseringsbegrundelsen ikke længere er bruddet på samfundets sædelighedsnormer, og at gerningspersonens motivation (seksualdriften) ikke er det afgørende for den strafferetlige bedømmelse.

2. Straffelovrådets overvejelser

2.1. Som det fremgår af kapitel 3, afsnit 3, har der i den offentlige debat været rejst kritik af, at bestemmelserne om voldtægt mv. er placeret i straffelovens kapitel om forbrydelser mod kønssædeligheden. Det har således været anført, at placeringen signalerer, at voldtægt mv. udgør en krænkelse af den offentlige moral og ikke en krænkelse af den enkeltes ret til seksuel selvbestemmelse og integritet.

Det kan hertil om det materielle indhold af bestemmelserne i straffelovens kapitel 24 om voldtægt mv. nævnes, at der hverken i lovens forarbejder, den juridiske litteratur eller i retspraksis er grundlag for at antage, at bestemmelserne ikke anses at beskytte den enkeltes integritet og ret til seksuel selvbestemmelse.

Om betydningen af den terminologi, der anvendes i forbindelse med straffelovens kapitel 24, fremgår det endvidere af den juridiske litteratur, at spørgsmålet om, hvorvidt betegnelsen ”sædelighedsforbrydelse” eller ”seksualforbrydelse” bør foretrækkes, ikke er af stor praktisk betydning, idet begge udtryk sammenfatter meget forskelligartede handlinger, og idet den strafferetlige interesse knytter sig til de enkelte gerningstypers afgrænsning og til de hensyn, der begrunder deres kriminalisering.

Heroverfor kan det dog særligt anføres, at det på baggrund af karakteren af de fleste af de forbrydelser, der er omfattet af straffelovens kapitel 24, er væsentligt, at der ikke kan opstå tvivl om, at hensigten med bestemmelserne er at beskytte den enkeltes integritet og frihed til selv at bestemme, hvem han eller hun vil have et seksuelt forhold med.

2.2. Sammenfattende er det Straffelovrådets opfattelse, at overskriften til straffelovens kapitel 24 bør ændres til ”Seksualforbrydelser”.

Straffelovrådet har herved navnlig lagt vægt på, at den nuværende overskrift må anses som sprogligt forældet, og at det henset til karakteren af de fleste af de forbrydelser, der er omfattet af straffelovens kapitel 24, er væsentligt at modvirke et eventuelt indtryk af, at hensigten med bestemmelserne ikke er at beskytte den enkeltes ret til seksuel selvbestemmelse og seksuel integritet.

Det bemærkes desuden, at både den norske og den svenske straffelov anvender overskriften ”Seksualforbrydelser” (”Seksuallovbrudd” og ”Om sexuelbrott”), og at det tilsvarende kapitels overskrift i den grønlandske kriminallov ved den seneste lovrevision i 2008 blev ændret til ”Seksualforbrydelser”.


Forside | Til top | Forrige | Næste

Justitsministeriet, Version 1.0, September 2012
Denne publikation findes på adressen: jm.schultzboghandel.dk